Der er ikke nogen med kendskab til situationen i Syrien, der vil benægte, at det er et ekstremt vanskeligt sted at bedrive uafhængig journalistik. Og når der tilmed er sket et historisk stort jordskælv, der har kostet tusinder af mennesker livet og gjort millioner hjemløse, er opgaven ikke blevet nemmere. Kaos hersker, der er begrænset internetadgang, der er store logistikudfordringer, og mennesker til højre og venstre er traumatiseret i forskelligt omfang. Det er en ekstrem situation. Så meget desto mere kan man anføre, at der er behov for at gøre en ekstra indsats for netop at rapportere derfra.
Den 15. februar kunne man på Journalisten.dk læse, hvordan Kerrin Linde og Jakob Krogh – hhv. redaktionschef med ansvar for udlandsdækningen på TV 2 News og ledende journalistisk redaktør på udlandsafdelingen i DR Nyheder – forklarer, hvad bevæggrundene har været for, at Tyrkiet er blevet dækket væsentligt mere intensivt end Syrien efter jordskælvene den 6. februar. Linde og Krogh kommer med nogle rimelige overvejelser om, at det er et større område, der er ramt i Tyrkiet, at det er i Tyrkiet, flest er døde, og at Tyrkiet selvsagt er nemmere at komme til. Men – og det er et stort men – retfærdiggør det, at man i så stort omfang, som tilfældet har været, ser bort fra Syrien? Nej.
Nødhjælp og hjælp til genopbygning af de ødelagte boliger i Syrien er blevet holdt tilbage af det internationale samfund på grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, og millioner af syrere står uden bolig i områder, hvor temperaturen nu er omkring frysepunktet. Der er masser af grunde til at prioritere dækningen af Syrien også.
Både Linde og Krogh nævner borgerkrigen som en årsag til, at de ikke kan få danske reportere ind i Syrien og derfor har vanskeligt ved at dække katastrofen på den side af grænsen. At Syrien har været igennem næsten 12 års borgerkrig, mener jeg, gør det endnu mere vigtigt at forsøge at dække området. Og rent faktisk kan både TV 2 og DR få hjælp fra professionelle og uafhængige syriske journalister i de berørte områder.
Dette er muligt, fordi flere vestlige regeringer og medieudviklingsorganisationer som IMS (International Media Support) har understøttet og været med til at professionalisere syriske uafhængige medier, som stort set ikke fandtes før revolutionen. Medier, også i de berørte områder, som i dag leverer prisbelønnet journalistik til syrerne både i og uden for Syrien. Blandt IMS’ partnere kan nævnes Enab Baladi, Rozana eller Al-Jumhuriya, der alle har dækket jordskælvskatastrofen trods omstændighederne, men listen over professionelle og uafhængige medier i området er selvsagt længere.
Mit ærinde her er ikke at underkende det store stykke arbejde, som danske journalister gør i Tyrkiet. Mit ærinde er at påpege de indgroede vaner, som i stort omfang præger den danske udlandsdækning – både i den nuværende situation men sådan set også mere generelt. Sagt lidt karikeret, så er vi nødt til at bevæge os væk fra dogmet om, at hvis vi ikke kan få en dansk journalist på jorden, eller hvis ikke de internationale (primært vestlige) nyhedsbureauer kan levere levende billeder, så kan vi kun i meget begrænset omfang eller slet ikke dække begivenhederne.
For mig at se, er der intet til hinder for, at danske medier engagerer sig med lokale, professionelle medier og lader dem være vores øjne og ører på jorden. Det gælder både i forhold til længerevarende undersøgelser, men så sandelig også i katastrofesituationer. Eksempelvis har Rozana samarbejdet med medier i Canada, Sverige, England og Frankrig, siden jordskælvene ramte.
Jeg er helt med på indvendingerne om eksempelvis verifikation, sikkerhedsforpligtigelser, rettigheder m.v., men som vi også har vist med projektet MediaBridge, der kobler lokale og internationale medier, er det praktiske udfordringer, der kan overkommes. De lokale journalister er der. Brug dem!
Henrik Grunnet er medierådgiver hos IMS (International Media Support)
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Altså en ren win-win situation med velfunderede nyheder til de danske medier og styrkede muligheder for de lokale journalister og medier i Syrien - og med bæredygtighed som et ekstra plus.