search

»Der er lidt et før og et efter for os, der har arbejdet i døgndrift«

Skulle man sløre den mistænktes lig? Var der tale om en "formodet" gerningsmand? Hvornår var det terror? Redaktionschef Naja Nielsen deler DR's etiske dilemmaer i dækningen af weekendens angreb og erkender en fejl. DR har tilbudt krisepsykolog til kolleger, der arbejdede i døgndrift eller så de værste billeder

I går fortalte Ekstra Bladet og TV 2, hvordan det var at dække weekendens terrorangreb. Begge medier satte læser- og seerrekorder.

»Det er det vildeste døgn, jeg har været igennem. Jeg har aldrig set så mange nye vinkler på eb.dk’s forside som i det døgn,« sagde Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.

»Vi har skrevet historie, mens det skete,« sagde TV 2 News’ chefredaktør, Mette Østergaard.

Samtidig beskrev begge mediechefer også svære etiske valg, de måtte træffe på kort tid.

I Danmarks største mediehus, DR, har de samme oplevelse: Rekordmange danskere fulgte med, og DR stod over for mange af de samme etiske valg som konkurrenterne. Og traf i flere tilfælde en anden beslutning.

DR: Absolut kernearbejde for os

Overordnet er redaktionschef i DR Nyheder Naja Nielsen stolt over DR’s dækning af weekendens tragiske begivenheder.

»DR’s vigtigste opgave overhovedet er at være kilde til troværdig information for alle i Danmark – på radio, tv, web og mobil – når sådan noget her sker. Det er absolut kernearbejde for os. Og jeg synes overordnet set, at vi gjorde et godt stykke arbejde,« siger hun.

Naja Nielsen fremhæver især dækningen på dr.dk.

»Især på dr.dk kom vi hurtigt i gang, og vi havde fra start en god variation af de hurtige opdateringer og den dybere information,« siger hun.

Balance mellem skarpe nyheder og spekulation

Hun tilføjer, at næsten 900.000 danskere fulgte med i den ekstra nyhedsudsendelse, DR1 sendte lørdag aften klokken 22. Søndag aften fulgte næsten en million med i DR1's nyhedsudsendelse.

DR har rent etisk forsøgt at være forsigtige, siger Naja Nielsen.

»Alt det her er lavet på meget kort tid, og noget af det, vi er stolte af, er balancen i at lave de skarpe og hurtige nyheder uden at forfalde til spekulation eller fascination. Vi har været ret forsigtige.«

Hun nævner blandt andet, at DR i mange timer ikke kaldte angrebet for ”terror”, heller ikke efter at statsminister Helle Thorning-Schmidt havde brugt ordet. Først i løbet af søndagen begyndte DR at tale om ”et terrorangreb”.

Slørede billeder af død mistænkt

Naja Nielsen peger også på tv-optagelserne af den formodede gerningsmand. Kort efter at han var blevet skudt i hovedet af politiet, fik både DR og TV 2 adgang til optagelser af liget, der lå på gaden.

Her valgte TV 2 i timerne efter at vise billederne usløret. Det forklarede chefredaktør Mette Østergaard i går.

»Det skal man overveje meget nøje, for det var voldsomme billeder. Men vi er også nødt til at vise virkeligheden uden at forskønne den voldsomme begivenhed, det er. Vi må vise terroren, som den er, og ikke forskønne situationen,« sagde Mette Østergaard.

Hos DR traf Naja Nielsen en anden beslutning.

»Vi slørede billederne af manden, da han lige var død og lå på gaden. Det var der flere hensyn i. Der var et hensyn til ham og hans familie – uanset hvad han måtte have gjort, så skal man være varsom med at sende et lig i omløb. Og der var et hensyn til vores modtagere: Man kan hurtigt blive kynisk på en nyhedsredaktion, men vi skal huske på, at det er et rigtigt liv, der er blevet taget her,« siger hun.

Hun tilføjer, at det var en svær beslutning, fordi modtagerne omvendt har en berettiget nysgerrighed efter at se, hvordan den formodede gerningsmand ser ud.

»Det var et svært valg. Men selv om man er nysgerrig efter at se manden, så kan man jo ikke se, hvem han er på billederne. Man kan kun se en død mand med et skudhul i hovedet. Der valgte vi at vægte hensynene højere,« siger hun.

Sad på nyhed om mandens identitet

Et andet af de etiske valg, de danske medier måtte træffe, var, om de skulle afsløre navnet på den formodede mistænkte.

Ekstra Bladet breakede mandens navn og foto klokken lidt i syv søndag. DR bragte en nyhed med samme oplysninger kort efter.

Naja Nielsen fortæller, at DR – ligesom Ekstra Bladet – havde både navn og foto i timevis, før de valgte at bringe dem.

»Vi kendte navnet i mange timer, men kunne ikke få det bekræftet af to af hinanden uafhængige kilder. Derfor offentliggjorde vi ikke. Da Ekstra Bladet breakede det, tog vi en runde til med forskellige kilder og fik det bekræftet godt nok. Så valgte vi at køre historien.«

På det tidspunkt har Ekstra Bladet kørt historien. Kan et andet medie fungere som kilde til den slags oplysninger?

»Nej, aldrig med den slags oplysninger. Hvis det var mindre alvorlige oplysninger, så kan vi selvfølgelig citere dem. Men ikke her. Vi måtte have vores egne kilder på.«

Fastholdt "formodet" gerningsmand

Da DR publicerede den mistænktes identitet, viste de blandt andet billeder fra overvågningskameraer – og valgte ikke at sløre dem.

»Når man er oppe i denne straframme, så overstiger offentlighedens krav på viden det hensyn, der er til, at den pågældende måtte blive krænket. På det tidspunkt er der også mange spekulationer om, hvem der mon er gerninsgmanden. Der er brug for afklaring,« siger Naja Nielsen.

Da Ekstra Bladet breakede den mistænktes identitet, skete det med ordene: ”Her er gerningsmanden”. Det samme tweetede chefredaktør Poul Madsen med et link til artiklen.

Men både DR og TV 2 har holdt fast i, at der er tale om en ”formodet gerningsmand” og ”en mistænkt”.

»Vi bruger ordet ”formodet”. Selv om meget tyder på, at politiet har handlet fantastisk, så er vi også nødt til at være kritiske over for dem. Han er ikke dømt, og der er ikke fremlagt dokumentation for hans skyld endnu,« siger Naja Nielsen.

Fejl i live-optagelser på DR2

Journalisten talte i går med medieforsker Aske Kammer. Han roste de danske medier for deres dækning af terrorangrebet.

»Jeg synes altovervejende, at de danske medier gjorde det godt. De havde mange fakta undervejs, som viste sig at være rigtige, og de var både hurtige og overordnet korrekte. Der var selvfølgelig smuttere undervejs, men det er svært at undgå i sådan en situation,« sagde Aske Kammer.

Han pegede konkret på en smutter, der skete på DR2. Her sendte man på et tidspunkt live-billeder fra Mjølnerparken, hvor nogle personer føres ud af en bygning af politiet. De er ikke slørede.

»Studieværterne var gode til at understrege, at vi ikke ved, hvem disse mennesker er. Men det er ikke desto mindre ubehageligt at blive anholdt for rullende kameraer, samtidig med at DR’s journalist på stedet får sagt præcis, hvilken adresse de bor på. Det åbner for spekulation, når mediebrugerne ikke ved, hvad der foregår på billederne. Er det mulige terrorister, der bliver anholdt?« sagde Aske Kammer.

Naja Nielsen er enig med Aske Kammer i, at det var en fejl at vise de optagelser.

»Det var en fejl. Vi skulle ikke have vist de billeder. Vi prøvede faktisk midt i optagelserne at bede fotografen om at vende kameraet væk, men på grund af støj hørte han det ikke. Når man sender i døgndrift, så kommer man også til at begå fejl. Og jeg tror faktisk, vi beklagede det fire gange over for seerne bagefter,« siger hun.

Men billederne viser jo bare, hvad der foregår. Hvorfor er det en fejl?

»Igen er det offentlighedens krav på viden over for hensynet til de mennesker, man risikerer at krænke. Billeder er en meget stærk form for kommunikation, og når man ser de her optagelser, så kan man ikke undgå at få fornemmelsen af, at de måske er skyldige. Det har vi intet belæg for, og derfor skulle vi ikke have vist dem.«

Nødt til at træffe barske beslutninger

Naja Nielsen mener dog ikke, at fejlen er kæmpestor. Hun understreger, at når man laver breaking news, så skal der træffes mange etiske beslutninger, som kan få store konsekvenser. Og så vil der ske fejl.

»Det kan lyde mærkeligt for dem, der ikke laver breaking news. Men når man står i det, så er man nødt til at træffe hurtige og ofte barske beslutninger. Der har vi heldigvis en kultur i DR, hvor vi stopper hinanden, hvis vi er ved at gå for langt.«

Mange kolleger – både på DR og andre store medier – var på arbejde i døgndrift i weekenden. Naja Nielsen fortæller, at en række DR-medarbejdere efterfølgende har fået hjælp af en krisepsykolog, så DR kan være sikker på, at de ikke får mén.

»Der er sådan lidt et før og et efter for os, der har arbejdet i døgndrift de seneste mange døgn. Nu kommer den refleksion, der ikke har været så meget plads til, fordi vi har arbejdet hele tiden. Der tror vi på, at det er vigtigt, at de medarbejdere får behandlet det bagefter. De, som var ude i marken hele natten, de, som måtte tage stilling til de voldsomste billeder. De kolleger, som har været i forholdsvis hårde og psykologisk udfordrende situationer, de har været til et fælles møde med en krisepsykolog, og de får individuelle møder, hvis de har behov for det,« fortæller Naja Nielsen.

Hun tilføjer:

»Normalt er krisepsykologer jo noget, vi bruger, når vi sender folk ud i krigszoner. Men det har Danmark nærmest også været i de her timer. Det værste er usikkerheden, når man løber rundt derude i natten, og der er skyderier. Man aner jo ikke, om det bliver værre, og hvad der kan ske? Det er vi opmærksomme på.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen