Aller nedlægger stillinger, selvom koncernen har gode regnskaber. Cheferne forklarer, at besparelserne redder arbejdspladsen.

NEDBEMANDING. Allers administrerende direktør, norske Pål Thore Krosby, vil ikke sættes i bås som skurk:

»Det handler ikke om at være en kynisk kapitalist eller om at være ond. Det handler om at sikre Aller i fremtiden og beskytte arbejdspladser. Det koster desværre også nogle arbejdspladser, og det er jeg vældig ked af.«

Pål Thores rødorange hund Roxie hvirvler rundt på tæppet på kontoret på Vigerslev Alle. En retriever af arten toller, der i avlskredse beskrives som særdeles adræt, vågen og beslutsom. Det tør siges.

»Vi er en af de få gamle danske virksomheder, der stadig er danskejet. Og vi er en dominerende del af den danske folkesjæl,« siger Pål Thore, upåvirket af hunden. Han slår sin konklusion fast:

»Vi optimerer ikke layout-funktionerne, for at familien Aller skal have større biler at køre i. Vi gør det, fordi Aller fortsat skal være konkurrencedygtig.«

Vi springer 14 dage tilbage i tiden. Mandag den 29. oktober. De 600 ansatte i Nordens største magasinudgiver tænder computeren: Der er indkaldt til orienteringsmøde tre dage senere – torsdag den 1. november. Mødet er for layout-funktionerne – 95 layoutere og reprofolk. Hovedparten medlemmer af Dansk Journalistforbund. Resten af HK. Aller vil 'optimere og automatisere vores layout-funktioner'.

Aller er en god forretning – men udfordret. Ganske vist har Pål Thore Krosby siden sin debut i direktørstolen i 2002 skabt imponerende resultater. 2005/2006-regnskabet er dårligere end året før – men alligevel det tredjebedste nogensinde.

Sidste år var ledelsesberetningen udstyret med bekymrede notater om 'intens konkurrence'. Medarbejderne kunne også læse, at Aller skal 'reagere effektivt' og have en 'stram omkostningsstruktur'.

Og så er det for den enkelte ganske underordnet, hvad Aller lufter af gode intentioner på hjemmesiden: »Vi tror på, at Aller Press i 2010 er Danmarks mest attraktive mediearbejdsplads!«

Mange fornemmer, hvilken vej det går, da de møder op i kantinen på Vigerslev Alle torsdag klokken 10.00 til en halv times orientering. En mødedeltager vælger at sammenfatte mødet med dette indtryk.

»Man kan se over til Vestre Kirkegård fra altanerne i kantinen.«

Pål Thore Krosby tager ordet. Aller vil indføre automatisk billedbehandling. Og fritskrabninger af fotos skal outsources til en grafisk virksomhed i Østen. Det hele er meget billigere. Det lyder så simpelt, at det er svært at være uenig.

»Pål fortalte fuldstændig lidenskabsløst. Han var meget rolig og talte uden betoning. Han sagde ikke 'fyre', men 'skille sig af med' og 'afskedige',« lyder det.

Regnestykket er tydeligt nok. 30 procent af de 95 layoutere og reprofolk skal fyres.

Ledelsen forsøger at lokke med såkaldt frivillig fratrædelsesgodtgørelse. Den vækker ikke jubel.

»Fratrædelsesgodtgørelsen er meget dårlig,« siger Dorte Clausen, fællestillidsmand for journalistgruppen og medlem af Allers bestyrelse.

»Der modregnes i den. En del ældre medarbejdere opnår ikke noget. Og de unge, der har været her under fem år, får heller ikke noget. Tidligere fratrædelsesgodtgørelser har været meget bedre.«

Det er IT- og projektdirektør Susanne Derby, der har tænkt hovedtankerne i overgangen til automatisk billedhandling og outsourcing.

»Det er ikke en sparerunde, det er en tilpasning til den ny teknologi, som vores konkurrenter også bruger. Vi gjorde det i 2003, og vi gør det igen 2007. Det er ansvarlig ledelse løbende at tilpasse virksomheden.«

Men også IT-chefen kan indhentes af de menneskelige konsekvenser.

»Det er ikke noget, jeg holder af. Men jeg er også glad for, at vi ser tingene i tide. Jeg har siddet 12 år i Det Berlingske Hus og været med til at gennemføre meget større nedskæringer, fordi man havde røde tal på bundlinjen.«

Jeg fornemmer en stor nervøsitet i organisationen. Hvordan tackler I det?

»Vi gør alt for at være i dialog med medarbejderne. Vi tager alle de hensyn, vi kan. Vi er gået i dialog, det ønskede medarbejderne. Vi kunne godt have peget på nogen, så var det gået hurtigt. Men nu forsøger vi at håndtere usikkerheden bedst muligt.«

»Jeg er ikke i tvivl om, at det at varetage virksomhedens overlevelse på sigt er rigtigt. Men jeg er berørt, det er gode kolleger. Jeg har ikke sagt ja til at være leder for at tage afsked med folk, men det er en del af det. Jeg kommer aldrig til at elske det.«

Roxie er faldet til ro på tæppet.

I har meget loyale medarbejdere, der godt kan forstå, at I bliver nødt til at fyre folk. Behandler I dem som fortjent?

»Nej, egentlig behandler vi ikke den enkelte medarbejder godt nok, når vi afskediger folk. Der findes ingen gode måder at fyre folk på,« siger Pål Thore Krosby.

»Medarbejderne vil altid føle, at arbejdsgiveren er meget hård. Men hvis du sammenligner Aller med andre medievirksomheder, så tror jeg, Aller altid har behandlet sine medarbejdere godt.

Allers ledelse skriver i den seneste årsrapport, at medarbejdernes kompetence er koncernens vigtigste aktivitet. Hvorfor fyrer I så en stor gruppe?

»Hvis det er muligt at nedjustere antallet af mennesker i organisationen, gør vi det. Men det betyder ikke, at vi ikke uddanner dem, der er tilbage.«

Kan udviklingen betyde, at I om kort tid har flere ansatte, men netop disse mennesker har I ikke brug for?

»Ja, sådan kan det godt gå. Det kan godt være, at vi har stillinger slået op om 14 dage – men inden for nogle helt andre områder.«

Mandag den 19. november er sidste frist for at få en fratrædelsesgodtgørelse. De første er sammen med tillidsmanden gået til møde i HR-afdelingen. Dansk Journalistforbund har skudt med skarpt og kaldt sparerunden for en 'uanstændig massefyring'.

Den melding er Pål Thore Krosby skeptisk over for:

»Når journalistforbundet kalder os uanstændige, opnår det kun at lægge tåger ud over sandheden og forvirre vores medarbejdere og eventuelt at forsinke processen. Udviklingen kan de ikke standse.«

Men Mogens Blicher Bjerregård, formand i DJ, fastholder kritikken:

»Aller har ressourcerne til at lave den slags ordentligt. Men i stedet vælger de hen over natten, at folk skal fyres. Inddrag dog folk ordentligt og lav en langsigtet strategi, hvor de ansatte har en fremtid i firmaet.«

Pål Thore Krosby:

»Jeg er ikke enig, men det er forbundets job at sige sådan. Jeg har arbejdet med den slags organisationer i over 10 år og respekterer fuldt ud deres ståsted. Men det er vigtigt, at Dansk Journalistforbund viser medlemmerne, at de forstår, at Aller skal udvikle sig i takt med omgivelserne for at sikre arbejdspladserne på længere sigt.«

Roxie stikker sin våde snude ind i hånden til afsked. Omkring 1960 var racen ved at uddø. Den havde mistet sin berettigelse – raffineret andejagt i canadiske søer. Behjertede opdrættere reddede den fra glemslen, da der kun var 10 tilbage. /

Fakta om Carl Allers Etablissement A/S

Nordens største udgiver af ugeblade og magasiner

Hver uge sælges 3,3 millioner ugeblade

Omsætning i 2006 på 4 milliarder kroner

Udgift til marketing og distribution: 1 milliard kroner