For grå. For upraktisk. For rodet. 40 trofaste abonnenter på JydskeVestkysten har fået den daglige avis på en e-læser. »Man må regne med at få tæsk, når man er teknologisk frontløber,« forklarer mediehuset.

E-LÆSERE. Af nogle branchefolk er den handy elektroniske læsetavle, e-readeren, udråbt til selveste papiravisernes redning. Hvis den daglige avis blev sendt på umærkelig vis gennem luften til brugerne, ville de belastende udgifter til papir, tryksværte og distribution forsvinde.

Det kunne pynte på ethvert trængt bladhus' økonomi.

I Esbjerg sidder 43-årige Lisbeth Tygesen, mangeårig abonnent på JydskeVestkysten. Hun er ikke tilfreds med den elektroniske version af avisen, hun har mellem hænderne.
»Det går ikke så nemt her. Det er hurtigere at bladre papiravisen igennem. Jeg mangler overblikket. Det er også svært at gå til og fra e-læseren,« siger Lisbeth Tygesen, som er mor i en travl børnefamilie. Lige nu er det ulvetime, og hendes mand arbejder koncentreret på at mikse salat og vende hakkebøffer.

Lisbeth Tygesen er blandt 40 JydskeVestkysten-læsere, som deltager i et dansk pioner-forsøg med en e-læser. JydskeVestkysten er hendes primære nyhedskilde. Fra avisledelsens side er formålet med forsøget over tre måneder at skaffe viden om læsernes reaktioner på den nye platform.

Lisbeth Tygesens udgangspunkt for at få avisen på skærm er ellers positivt. Som uddannet geolog og ansat i Esbjerg Kommunes miljøafdeling hylder hun de miljømæssige fordele ved e-læseren, som kan reducere avisernes forbrug af papir.

Men e-læseren, en Sony Reader med en seks tommer skærm inden for en sort ramme, forekommer lille og temmelig grå.
»Det ville hjælpe med nogle farver,« siger hun.

E-læseren har en berøringsskærm, og der findes en indholdsfortegnelse, hvor det skulle være muligt at komme rundt i sektionerne.
»Den har jeg ikke fundet ud af at bruge.«

Hun synes, at den elektroniske avis overføres lige lovlig sent om morgenen. Og så er det besværligt midt i en hektisk morgenmadsrutine at skulle flytte avisen fra computeren over på e-læseren via et kabel.
Lisbeth Tygesen har dog også oplevet fordele. Hun foretrækker at læse avisen på e-læseren, når hun er på legeplads med børnene. Så skal hun ikke kæmpe for at holde sammen på en papirudgave, der er ved at blive splittet af vinden. E-læseren må være super til bøger, når man er på ferie, mener hun.

REAKTIONERNE GÅR IGEN hos andre forsøgsdeltagere, som fagbladet Journalisten har besøgt.
»Det er svært at finde fordele,« siger 70-årige Poul-Erik Schmidt, som er tidligere fuldmægtig i rederiet DFDS og nu pensionist.

Han klager over problemer med at navigere i e-læseren og skal her midtvejs i forsøget nærmest tvinge sig selv til at bruge "tingesten".
Desuden har han en lavpraktisk indvending.
»Vi læser sædvanligvis avis ved morgenkaffen, men vi kan ikke deles om e-læseren,« konstaterer Poul-Erik Schmidt om sig selv og hustruen.

Heller ikke Lars Stenkjær er begejstret.
»Den har ikke de plusser, der skal til,« fastslår den 41-årige familiefar og kommunalkonsulent.
Lars Stenkjær mente ellers, at han var parat til at skifte fra papirudgave til e-læser, men der er alt for mange små irritationsmomenter ved e-læseren. Det sker, at overskrift og artikel ikke passer sammen, eller at artikel og faktaboks står forskellige steder. Tabellerne på sportssiderne er ulæselige, og der er intet tv-program. Og så er billedernes kvalitet for ringe.

Men ligesom de andre deltagere er Lars Stenkjær frisk på at prøve igen, hvis der kommer e-læsere, som er trådløse, har en større skærm i farver, og som har tilfredsstillende opsætning og navigation.
Det er tilsvarende forbedringer, som efterlyses i svarene i den første rundspørge til de 40 forsøgsdeltagere, som tilsammen er et repræsentativt udsnit af JydskeVestkystens kerneabonnenter i Esbjerg.

»Det er hurtigere at bladre papiravisen igennem. Jeg mangler overblikket,« siger geolog Lisbeth Thygesen, som imidlertid er begejstret for e-læserens miljømæssige perspektiver. – foto: Ole Joern

FORSØGET ER ET SAMARBEJDE mellem JydskeVestkysten og Esbjerg Kommunes Biblioteker, som tog initiativet. Styrelsen for Bibliotek og Medier har ydet afgørende økonomisk støtte.

Både avisen og bibliotekerne ville gerne høste erfaringer med platformen.
»Vi skal kunne levere de redaktionelle og kommercielle budskaber dér, hvor læserne befinder sig, og de er ofte på farten,« siger Peter Gram, medlem af chefredaktionen på JydskeVestkysten og direktør for de medier, som ikke er på papir i moderselskabet Syddanske Medier.

Peter Gram fremhæver, at mediehuset i forvejen er entreprenant inden for digitale medier, senest også med et forsøg med at tilbyde avisen i et tilpasset format til 100 iPhone-brugere.

Når det gælder e-læser-projektet, medgiver han, at det lider under, at valget af e-læser fandt sted et halvt år før projektets start. Sony Reader blev set som den bedst egnede model, blandt andet fordi den havde berøringsskærm.
»Vi mener også, at anordningen er for dårlig nu, men den tekniske udvikling går så sindssygt hurtigt. Man må regne med at få tæsk, når man er teknologisk frontløber,« siger Peter Gram.

Han oplyser, at JydskeVestkysten i kraft af forsøget opnår indsigt i "mikroteknikken" i forbindelse med overførelsen af avisen fra papirformatet til e-læserformatet. Det er temmelig kompliceret. Og det kan tages med videre, for der bliver en næste gang.
»Vi går videre ad samme vej. E-læser-ideen er grundlæggende rigtig,« siger Peter Gram, som er i tvivl om, hvorvidt e-læser- eller smart phone-platformen bliver fremtiden for den elektroniske avis.

De økonomiske konsekvenser kan han ikke overskue i denne tidlige fase. Blot ønsker han at dementere, at sparet papir med videre i sig selv kan frelse bladhusene. For abonnementsindtægten på en elektronisk avis bliver formentlig tilsvarende lavere end på papirudgaven. Dækningsbidraget forventes at være uændret, hvis eller når de tekniske problemer er løst.

DAGBLADENE OG E-LÆSERNE

JydskeVestkysten går med forsøget med e-læsere i front herhjemme, men andre danske bladhuse er på vej. Eksempelvis rumler Berlingske Tidende med en plan om at teste Apples iPad.

Den danske dagspresse skeler til konkrete projekter i Norge, Finland og Schweiz og trækker desuden på erfaringer fra netværket i den internationale dagbladsforening.

Ingen ved, hvor udviklingen bærer hen, erkender Ebbe Dal, direktør i Danske Dagblades Forening. Måske vinder e-læseren i mere eller mindre avanceret udgave frem. Måske flytter avisen snarere over på mobiltelefonen.

Undersøgelser i USA tyder på, at de unge foretrækker nyheder på mobilen.

Danske Dagblades Forening har nedsat en arbejdsgruppe om digitale medier, som kommer med anbefalinger på området sidst i juni. Ebbe Dal finder det vigtigt for udbredelsen af de nye "publicerings-platforme", at der skabes fælles standarder og et enkelt betalingssystem i dansk dagspresse.