Journalist på Dagbladet Information Ulrik Dahlin fik tirsdag Folketingets Ombudsmands ord for, at han blev snydt for at få den aktindsigt, han havde krav på, i rette tid. Det er han glad for. Men han er til gengæld trist over, at det reelt ikke får nogen konsekvens, når embedsmænd bryder loven omkring offentlighed i forvaltningen.
”Ministeriet kan beklage og sige, at det er de kede af. Men så sker der ikke mere. Det svarer til, at man kører over for rødt og er lige ved at køre nogen ned, og så slipper med at beklage over for politiet,” siger Ulrik Dahlin.
Det er ellers en skarp kritik, som Folketingets Ombudsmand udtaler mod Uddannelses- og Forskningsministeriet, fordi de ventede tre uger med at give Ulrik Dahlin aktindsigt i en rapport om opbevaring af radioaktivt affald – en aktindsigt, der blev udskudt, så den kunne komme, samtidig med at ministeriet selv havde en pressemeddelelse klar om sagen. Dette var ifølge Ombudsmanden i strid med loven og ”i strid med helt grundlæggende hensyn og formål bag aktindsigtsreglerne”, og Ombudsmanden kalder ministeriets behandling ”særdeles kritisabel”.
Aktindsigt og pressemeddelelse
Sagen om deponering af atomaffald fra Risø er noget, Ulrik Dahlin har dækket løbende. Rapporten om mulige opbevaringsløsninger havde været længe ventet, og allerede i foråret 2017 forlød det, at den var ved at være klar. Men da Ulrik Dahlin stadig ikke havde hørt noget efter sommerferien, valgte han at søge aktindsigt. Svaret, han fik, var, at hans ønske om aktindsigt havde skabt ”komplicerede juridiske overvejelser”, og at han derfor måtte vente yderligere.
Pludselig, den 19. september 2017, kom aktindsigten alligevel. Og i følgebrevet stod tillige, at man senere på dagen ville offentliggøre ministerens svar på en løsning.
”Der gik så kun 10 minutter, fra jeg fik mailen, til de lagde en pressemeddelelse på hjemmesiden om, at ministeren gik ind for den løsning, som rapporten foreslog,” fortæller Ulrik Dahlin.
Holdt hen
Ministeriet havde simpelthen holdt ham hen, så han ikke havde mulighed for at være først med nyhedshistorier om rapportens konklusioner.
”Det er noget svineri. De har simpelthen træneret min aktindsigt, til det passede at svare på den, så de kunne komme til at dominere dagsordenen,” siger han.
Godt gal i skralden besluttede Ulrik Dahlin at klage til Ombudsmanden. To dage efter kom brev fra ministeriet, hvor man beklagede og erkendte, at Ulrik Dahlin burde have fået aktindsigten tidligere. Der stod også, at man havde valgt at udskyde aktindsigten, fordi sagen var ”politisk følsom”. Ulrik Dahlin valgte dog at opretholde klagen til Ombudsmanden, og det er afgørelsen på den, der nu er kommet.
”Det, jeg bider mærke i, er, at Ombudsmanden fastslår, at umiddelbart efter mailen til mig traf de beslutningen om, at jeg skulle have aktindsigten, og umiddelbart efter igen besluttede de, at den skulle udsættes. Så jeg havde ret: Det var irrelevante hensyn, der var på spil,” konstaterer Ulrik Dahlin.
Klag!
Han er glad for afgørelsen, men han tror desværre ikke, den vil virke præventivt i forhold til fremtidige anmodninger om aktindsigt.
”De har hele tiden vidst, at jeg havde ret til aktindsigten,” siger Ulrik Dahlin.
Han opfordrer alligevel alle til at klage, hvis de føler, deres ret til rettidig aktindsigt bliver negligeret.
”Jeg tror da, at hvis en minister på et år får 10 skarpe irettesættelser fra Ombudsmanden, så kan Ombudsmanden måske foranlediges til at lave en undersøgelse for egen drift. Der er et loft for, hvor meget de kan skide det en lang march.”
Journalisten har forelagt Dahlins kritisk for Uddannelses- og Forskningsmininisteriet, der kortfattet svarer: "Uddannelses- og Forskningsministeriet har modtaget udtalelsen fra Folketingets Ombudsmand. Ministeriet tager kritikken til efterretning og beklager forløbet i den konkrete sag, siger uddannelses- og forskningsminister Søren Pind."
[Rettet 5.04 kl. 12.45 med tilføjelse af kommentar fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.]
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Det er vel ikke anderledes, når journalister taber en sag i Pressenævnet. Det er der jo ingen journalister, der bliver fyret af og man griber bare lidt af det hele.