Navn: Kaare Gotfredsen, 33 år.

Nyt job: 1/1 fra journalist på Nyhedsmagasinet Danske Kommuner til journalist på Fyens Stiftstidende, erhvervsredaktionen.

Uddannelse: Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1999. Var i halvandet års praktik på Aktuelt.

Jobforløb: Ansat på Nyhedsmagasinet Danske Kommuner efter eksamen. Fik Bording-prisen i 2002 for »En tilfældig flygtning – en seriel fortælling i 10 kapitler« og Kristian Dahls Mindelegat i 2003 for sine artikler om stoffer i plasticvandrør. Er i øjeblikket i et tre-måneders vikariat på Fyens Stiftstidendes samfundsredaktion. Begynder 1. januar på erhvervsredaktionen samme sted.

Hvorfor har du skiftet job? Det er der to grunde til. Jeg har længe gerne villet lave avis. Det er et spændende og dynamisk medie – for mig er avis indbegrebet af klassisk journalistik. For det andet er jeg flyttet til Sydfyn, fordi min kone har fået job som præst, og så er der bopælspligt. Der er lige langt nok at køre til København, synes jeg.

Hvad har dit jobskifte betydet for plasticrørs-sagen? Det er en interessant sag, som jeg har skrevet om på Danske Kommuner. Desuden er sagen baggrund for et internationalt projekt med journalister fra Holland og Belgien – støttet af fonde for undersøgende journalistik. Resultaterne af det arbejde bliver offentliggjort til foråret. Jyllands-Posten trykte sidste år en del af projektet som en mellemregning. Jeg har taget plasticrørssagen op igen her på Fyens Stiftstidende, efter at en arbejdsgruppe udsendte en rapport om de stoffer i vandrør af plastic, vi havde skrevet om. Så kørte sagen igen – både med en national og en fynsk vinkel. Der var en undersøgelse af drikkevandet på Sydfyn, der viste, at mængden af stoffer afgivet fra plasticrørene lå over grænseværdierne. Spørgsmålet er, om stofferne er skadelige eller ej? Det er der ingen, der ved. Miljøministeren har sagt, at stofferne ikke skader sundheden, men hvordan kan Connie Hedegaard (K) vide det, når eksperterne aldrig har undersøgt stoffernes betydning for mennesker? Der er en brist i argumentationen.

Hvorfor betyder denne sag så meget for dig? Fordi myndighederne flere gange har forsøgt at få mig til at lade være med at skrive om sagen. Det irriterer mig. Sagen startede med, at jeg på Danske Kommuner skrev en almindelig nyhed og en baggrund om kommunale vandrør af enten plastic eller metal – og om de stoffer, rørene afgav til vandet. Plastic er det nye materiale, der satses på. Da blev jeg ringet op af ministeriet og fik at vide, at der ikke var noget at skrive om, der var ingen sag, der var slet ikke noget problem. Jeg spurgte mig selv, hvorfor de ringede til mig. Hvis der ikke var noget at komme efter, kunne de jo bare lade være med at sige noget til mig. Myndighederne har begået mange fodfejl i denne sag – og har på den måde givet mig mange interessante vinkler. For eksempel hævdede de, at der ikke var nogen problematiske stoffer blandt dem, som rørene afgav, men på Miljøstyrelsens egen hjemmeside lå et EU-dokument, hvor der stod, at et af stofferne er potentielt hormonforstyrrende.

Hvor længe bliver du ved med at skrive om plasticrørene? Så længe der er noget at skrive. Der er mange vinkler i den sag. Blandt andet har vi jo det internationale samarbejde i gang. Men lige nu er jeg tilknyttet samfundsredaktionen og nyhedsredaktørerne som vikar, indtil jeg begynder i en fast stilling på erhvervsredaktionen. Her laver vi de bærende nyheder til avisen og vender i sagens natur mange emner. Blandt andet har vi på det seneste skrevet en del om rengøring på hospitaler.