”Denne krig skal ikke dækkes fra begge sider”

Toma Istomina har prøvet at vågne ved, at granater slog ned ude foran vinduet i lejligheden i Kyiv.

Men bagefter tog hun på job, for der er ikke så meget andet at lave som journalist, når ens land er invaderet af et andet land, der truer med at udrydde det.

Så det er nogle gange godt for Toma Istominas sind at få en pause fra den russiske tæppebombning af Ukraine, der medfører et konstant højt arbejdspres og svære arbejdsbetingelser under de hyppige strøm- og internetafbrydelser.

Men hendes daglige liv og arbejde står på alle tænkelige måder i kontrast til os danske journalister, der lytter til hende i en sal i Odense til Fagfestival.

Langt de fleste af os har kun været journalister i et fredeligt land uden nævneværdig korruption.

Derfor stiller vi spørgsmål om tilstræbt objektivitet. Om at dække konflikten fra begge sider og ”hvor pengene mon kommer fra.”

Vi spørger om Kyiv Independent og de ukrainske journalister kan være objektive i dækningen af en krig i deres eget land, og hvordan man sikrer balancen i dækningen.

Og 27-årige Toma Istomina svarer gerne på spørgsmålene.

Hun har været med til at stifte mediet Kyiv Independent og er nu en af chefredaktørerne for de 30 journalister, der alle er blevet krigsreportere.

Sådan er livet nemlig som mediearbejder i Ukraine. Og er det overhovedet muligt at dække sådan en krig fra begge sider?

”Nej, det er det ikke,” lyder svaret også med det samme, da Journalisten efter præsentationen for de danske journalister stiller spørgsmålet til spørger Toma Istomina.

”Og jeg synes heller ikke, at denne krig skal dækkes fra to sider. Rusland har startet en aggressiv krig mod et uafhængigt land og dræber civile i massevis. Skal vi så også spørge Rusland, hvad de synes om, at Ukraine forsvarer sig selv? Det ville da være ret absurd, ikke?” siger Toma Istomina.

Hendes ord kommer med den form for umiddelbarhed og naturlighed, der afslører, at hun er vant til at svare på spørgsmålet.

”Ville du også i en retssag spørge en morder om hans holdning til offeret? Det giver jo ikke mening. Du har ikke brug for at høre hans mening,” fortsætter hun.

Men det betyder ikke, at det smitter af i journalistikken, siger hun.

Bruger ikke nedsættende sprog om soldater

For Kyiv Independent finansieres primært gennem bidrag fra engelsktalende personer, der gerne vil læse nyheder om Ukraine.

Og læsere kom der mange af, da Rusland invaderede. Fra januar til marts gik trafikken til hjemmesiden fra lige under 100.000 brugere til 2,8 millioner brugere i marts.

Ifølge Toma Istomina er det enormt vigtigt for mediets troværdighed at have et neutralt udtryk, hvis de skal tages alvorligt.

Anderledes forholder det sig i toppen af den ukrainske statsadministration, hvor forsvarsminister Oleksij Reznikov blandt andet er citeret for at sige, at den russiske hær består af ”orker, røvere, voldtægts- og plyndringsmænd”.

Den slags ville ikke være farbart for et medie som Kyiv Independent, forklarer Toma Istomina.

Men ifølge hende er det russiske narrativ anført af staten og de statskontrollerede medier så ude af trit med virkeligheden, at man ikke bare kan bringe det videre.

”Der er mange tilfælde, hvor det giver mening at bruge tilstræbt objektivitet og se det fra begge sider, men rollen som journalist handler ikke bare om at holde en mikrofon op og udgive alt, hvad vi hører eller ser,” siger hun.

Kyiv Independent blev stiftet, efter at en stor gruppe journalister forlod avisen Kyiv Post. Ifølge journalisterne ville Kyiv Posts ejere blande sig for meget i den redaktionelle linje. Kort efter opstarten af Kyiv Independent blev Ukraine invaderet af Rusland. Lige siden har de arbejdet nærmest uafbrudt, siger Toma Istomina, der sidder i en lyseblå skjorte til højre på billedet. Foto: Kyiv Independent

Det kan virkelig hidse Toma Istomina op, hvis de internationale medier bliver for ukritiske i at viderebringe det russiske narrativ.

Ifølge hende skete det blandt andet, da Rusland ifølge russiske medier begyndte at evakuere fra den østukrainske by Kherson.

Her fremgik det også af internationale mediers overskrifter, at Rusland var i færd med at ”evakuere” borgere fra Kherson.

Det gjorde de danske journalister også flere steder herhjemme:

”’Red jer selv’: Rusland vil evakuere borgere fra Kherson,” lød det i en rubrik på Dr.dk. ”Rusland evakuerer tusinde civile”, skrev Ekstra Bladet i en rubrik. ”Russere evakuerer de næste dage,” lød en lignende overskrift i Jyllands-Posten.

”Når du bruger sådan et russisk propagandanarrativ i din overskrift, så synes jeg, at du fejler som journalist,” siger hun, men toner med det samme kritikken lidt ned:

”Ej, du fejler måske ikke, men det er en klar fejl. Jeg beklager, jeg føler ret stærkt for det her.”

Ifølge hende er læserne så dovne, at de ikke nødvendigvis læser konteksten i artiklerne. Eller der er en paywall, der forhindrer læserne i at få konteksten med.

Og derfor er det yderst vigtigt at være skarp ude på redaktionerne, så man ikke videreformidler et russisk narrativ.

Russisk plan rammer medierne

Det kræver altså en ny og anderledes tilgang at dække denne krig, mener hun:

”Vi skal ikke bare kaste citater og fakta ind fra begge sider. Nogle gange bliver vi nødt til at hjælpe læseren med at forstå, hvad det er, og hvad der sker. Og især når historien er så kompliceret som nu, skal vi være mere analytiske og have fat i eksperter. Vi bliver nødt til at hjælpe læseren med at forstå, hvad der sker,” siger hun.

Men er Kyiv Independent så også tilstrækkeligt kritisk over for den ukrainske regerings narrativ, der forsøger at tegne et billede af et fejlfyldt og uorganiseret russisk militær?

”Hvis Ukraine for eksempel påstår, at den russiske mobilisering fejler, og der ikke er substans bag udsagnet, så udgiver vi det ikke i blinde. Men hvis det er Ukraines efterretningstjeneste, der siger, at de har informationer om, at den russisk mobilisering går dårligt på baggrund af konkrete grunde, så vil vi undersøge dem og sammenholde dem med andre kilder,” siger hun.

Mediet vil dog aldrig bruge samme sprog som for eksempel den ukrainske forsvarsminister, der bruger nedsættende ord om russiske styrker:

”Vi bruger ikke emotionelt sprog, kalder ikke Rusland for ’fjende’ og bruger ikke nedsættende ord om russiske soldater. Vi kalder dem russiske styrker, soldater eller det russiske militær,” siger hun.

Redaktionen mærker ellers tydeligt den russiske militære tilstedeværelse.

Faktisk foregår en stor del af Kyiv Independents arbejde i mørke for tiden.

På grund af russiske raketnedslag er der sjældent lys på redaktionen, og mange redaktionsmøder afvikles derfor med levende lys i form af stearinlys.

Kyiv Independent har blandt andet modtaget økonomisk støtte fra en stor crowdfunding-kampagne samt et engangsbeløb fra en fond under den canadiske regering. Derudover tjener avisen penge på abonnenter og fra private donationer. Toma Istomina (t.v) arbejdede tidligere for mediet Kyiv Post. Derudover er hun på magasinet Forbes liste over 30 talenter under 30. Foto: Kyiv Independent

Men selv om Toma Istomina er ung, fuld af drivkraft og regnes for at være et stort talent i den ukrainske mediebranche, slider det også at være på arbejde mere eller mindre uafbrudt.

En ting er strømafbrydelser, granatnedslag, bekymringer for slægtninge.

Noget andet er det enorme psykisk pres, der hviler på mange af de ofte unge journalister på Kyiv Independent.

Siden februar har de nærmest uden pause arbejdet på at fortælle verden om den russiske invasion.

Derfor arbejder ledelsen også målrettet på en nødplan, hvor man eventuelt kan oprette redaktioner i det mindre krigshærgede vestlige Ukraine eller i de nærliggende nabolande, hvis strømafbrydelserne bliver permanente.

Toma Istomina ser dog ikke optimistisk ud, da vi spørger hende, om hun forventer, at journalisterne på Kyiv Independent inden for den nærmeste fremtid kan vende tilbage til andre stofområder som for eksempel kultur.

For selv hvis krigen slutter, skal der tales om oprydningen i landet, eventuelle krigstribunaler og en systematisk kritisk gennemgang af den ukrainske regerings beslutninger under krigen.

”Der kommer til at være en masse arbejde efter det her, og jeg håber, at vi kan komme tilbage til at skrive om Kyivs pulserende madscene eller dens smukke avantgardekunst eller filmindustri. Det var mit stofområde,” siger hun med et drømmende udtryk, der røber en fagjournalists længsel efter at beskæftige sig med noget andet end krig og ødelæggelse.

Men oprydningen kan også komme til at tage tid. Kyiv og Ukraine var også før krigen præget af mange historier om korruption og politiske skandaler.

”Det er aldrig et sted, hvor man som journalist kommer til at kede sig,” afslutter Toma Istomina og smiler.