"Er det virkelig sådan, at ledelserne af vore public service-kanaler ikke ved, at 18. april 1864 er den vigtigste dag overhovedet i Danmarks historie?" spørger Haarder.
Imidlertid er det på sin plads at spørge, om ikke snarere 26. februar 1658 er den vigtigste dag i vort lands historie. På bemeldte dag måtte Danmark nemlig indgå den hårdeste fred nogensinde. Ved Freden i Roskilde blev hele det daværende Østdanmark – Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm – afstået til Sveriges Krone. Også gamle norske landskaber – Trondhjem len, Bahus len, Jemtland og Herjedalen – måtte afstås til Sverige.
Da den danske chefforhandler Joachim Gersdorff underskrev aftalen, skal han have hvisket: »Gid jeg ej kunne skrive.«
Svenskekongen Karl X Gustav var dog ikke tilfreds med fredsaftalen. Allerede 5. august samme år genoptog han krigshandlingerne, men uden succes. Fredsslutningen 27. maj 1660 i København stadfæstede med enkelte ændringer Roskildefreden og tilbageførte Bornholm til den danske og Trondhjem len til den norske krone. Dog skulle tilbageleveringen af Bornholm erstattes med 20 skånske herregårde, som den dansk-norske kong Frederik III købte af ejerne.
Tabet af det østlige Danmark var umådeligt hårdt og er aldrig kompenseret. Forstår man ikke dette – og det gør Haarder åbenbart ikke – forstår man ikke, hvorfor Danmark ser ud, som Danmark gør i dag. Og det forstår public service-kanaler (og andre medier) åbenbart heller ikke. Således blev 350-året for Freden i Roskilde i 2008 stort set ikke markeret. Det til trods for, at det var den mest skelsættende begivenhed i Danmarks historie!

– Kaj Spangenberg, pensioneret journalist

Bertel Haarder har ikke ønsket at kommentere læserbrevet.