Den usynlige streg

I redaktør Hesselagers leder i Journalisten nummer 5 stilles der spørgsmål ved dagbladenes administration af bladtegnernes frihed til at tegne frit.

I redaktør Hesselagers leder i Journalisten nummer 5 stilles der spørgsmål ved dagbladenes administration af bladtegnernes frihed til at tegne frit.

Skæringspunktet mener redaktøren er den 30. september 2005, hvor Jyllands-Posten offentliggjorde 12 tegninger af medlemmer af Danske Bladtegnere.

Alle skabt til en tekst af daværende kulturredaktør Flemming Rose på Danmarks største avis. Ikke bestilt, som redaktøren skriver, men tegnet og leveret uden regulært honorar af tegnerne – efter opfordring af Rose.
Ikke med det formål at håne andres religion, men efter professionel refleksion og omtanke i kølvandet på alvorlige ytringer fra muslimske gruppers side med krav om at følge netop deres religions adfærd og traditioner.

Eksemplerne var mange og må vel være redaktør Hesselager bekendt.
Eskalerende selvcensur og takken nej til opgaver, hvor man frygtede efterfølgende muslimsk vrede blev normen.

Kåre Bluitgens børnebog om koranen blev stikordet til JP og samarbejdet med de 12 bladtegnere.
En reaktion, som ethvert journalistisk gemyt burde have udvirket.
Er alles opgave ikke at være på vagt og følge op på udemokratiske urimeligheder og overgreb? Flere af bladtegnerne gjorde det tillige med håb om at fremprovokere den vigtige dialog med vores muslimske medborgere.

Bladtegnerne fulgte deres tradition for og pligt til at blande sig på satirisk, kommenterende vis, og de 12 bladtegninger blev vores personlige ytring. At bidrage med vores satiriske kunst er nu engang vores berettigelse. Fagbladet Journalisten glimrede igen ved deres fravær i denne påkrævede og tiltrængte debat.
Bladtegnerne forholdt sig til en faktuel situation med deres værktøj, tradition og aviskunst. Vi redigerede selv, og ingen af bladtegnerne gjorde det for blot at håne andres kultur og ej heller for at slå os på brystet og råbe op, hr. Redaktør.

De faktuelle kendsgerninger er nu rare at have med i det journalistiske arbejde.
Redaktør Hesselagers leder er et udtryk for middelmådighed og synlig manglende lyst til saglig kommunikation med bladtegnernes faggruppe.

Claus Seidel, bladtegner, formand for Danske Bladtegnere og en af de 12 Muhammed-tegnere

SVAR: Kære Claus Seidel.
Tak for dit bidrag til debatten. Pointen i min leder er, at der angiveligt har sneget sig en usynlig redigering ind over for bladtegnerne, hvilket er bekymrende. Jeg forstår ikke, at du ikke som formand for tegnerne vælger at hilse denne pointering velkommen, således at vi kan diskutere, om dansk bladtegning er så fri, som vi bryster os af.

Jeg synes desuden, at du fejllæser min leder. Jeg har ikke skrevet eller ment, at de bladtegnere, der oprindeligt bidrog til Jyllands-Posten, ønskede at håne andre kulturer. Jeg har derimod hilst det velkomment, hvis vi i redigeringen af medierne – efter hele tegningesagen – er blevet bevidste om, at den ytringsfrihed, der hviler på dansk kultur, kan støde andre kulturer. s

Mange venlige hilsner
– Øjvind Hesselager, redaktør

0 Kommentarer