Tidligere edb-operatør er eneste dansker øverst på podiet i World Press Photo 2000. Navnet er Bo Thomassen. Han hakkede grøntsager på italiensk restaurant for at redde økonomien efter turen, der udløste vinderbilledet.

Bo Thomassen er ikke et navn, der umiddelbart vækker genkendelse i fotografernes sort/hvide inderkreds. Her lød udbruddet fra gamle garvede vindere: "Hvem er han!".

Bo Thomassen er 42 år og selvlært fotograf. Han arbejder freelance med base i København og har ikke tidligere sendt fotos ind til konkurrencer. Nu står han pludselig som eneste danske fotograf øverst på podiet i World Press Photo – udråbt som vinder i kategorien "Natur og miljø".

Han er selv så overrasket over kåringen, at han hurtigt løber tør for kopier af vinderbilledet, der viser traditionel indonesisk hvalfangst.

"Jeg må lige i mørkekammeret – så får I en kopi."

Bo Thomassen har taget bagvejen ind i fotografiets verden.

"Før var jeg edb-operatør, men jeg har altid elsket fotografi. Men jeg havde stor berøringsangst over for fotografiet. Jeg troede, at evnen var medfødt, men fandt ud af, at det er et fag, der kan læres."

Den store aha-oplevelse kom i 1988, hvor Bo Thomassen rejste i Asien. Pludselig opdagede han, at han havde evnen til at fange verden i fragmenter. Han besluttede at skippe edb'en – købte professionelt Nikon-udstyr i Hongkong og tog et femmåneders fotokursus på Samsø Folkehøjskole i 1990.

"Det var en fantastisk erkendelse. Jeg var 30 år og opdagede pludselig, hvad jeg ville være, når jeg blev stor – fotograf! Jeg kunne dø af sult for at blive det. Det er en enorm fascination," siger Bo Thomassen.

Vinderbilledet er taget i maj 2000 og er en del af en serie, der udgør kulminationen på et årelangt forløb.

"Jeg så et postkort engang i Indonesien, der forestillede ‘Traditionel hvalfangst af kaskelothvaler', som der stod i teksten," fortæller Bo Thomassen.

"Jeg ledte længe og spurgte mig omkring – og i 1998 fandt jeg både øen og byen, hvor hvalfangsten foregår fra. Men jeg blev syg og måtte opgive projektet og rejse hjem."

I foråret 2000 tog Bo Thomassen af sted igen og opsøgte den lille gruppe indonesere, der udelukkende lever af hvalfangst efter en 1000 år gammel metode.

"Deres arbejde er livsfarligt. Harpunerne skal drives ind i hvalen med stor kraft. Harpunerne er bundet fast til de op imod 300 år gamle både. Hvalen kan trække båden af sted med 30 kilometer i timen. Det er sket, at både er blevet trukket 80 til 100 kilometer efter en hval," fortæller Bo Thomassen, der vendte hjem til en økonomi, der var helt i bund.

"Du er nødt til at satse, hvis det skal være godt. Jeg måtte hakke svampe og gulerødder på en italiensk restaurant, da jeg kom hjem. Pengene var brugt," fortæller han.

Ud over hvalfangst har Bo Thomassen lavet fotoreportager fra danske småøer for at indfange begrebet ‘traditioner', ligesom han har fortalt historier om for tidligt fødte børn.

"Ikke den deprimerende historie, men den om at hovedparten af børnene faktisk klarer sig," fortæller Bo Thomassen, der tjener pengene til sine projekter og rejser ved at fotografere for fagblade.

Vinderbilledet af den spinkle indonesiske hvalfanger og den tonstunge kaskelothval har aldrig været vist før. DSBs magasin Ud & Se takkede nej til at vise billedet umiddelbart før, det blev kåret som verdens bedste inden for sin kategori.

"Måske vil de vise det nu!" siger Bo Thomassen.