"SåDAN BLIVER DU svigermors øjesten" og "Derfor skræmmer du mændene væk" er ikke overskrifter, der vælter Thor Pedersen eller rydder op i Farum. Derimod er det overskrifter, der kan resultere i et smil fra svigermor eller en afslutning på tre års testosterontørke. Praise the Lord og de magasinjournalister, der uden fine fornemmelser måned efter måned giver læseren det, hun gerne vil have. Denne tekst er en hyldest til dem og en opsang til de journalister, der dag efter dag spytter artikler ud om EU, VK, HT, IT, DSB og situationen på Christiansborg, som den ser ud PT!
Nyhedsjournalistik er i vid udstrækning en øvelse i at tale til publikum uden at kigge dem i øjnene. Noget der betragtes som dårlig opdragelse i alle andre sammenhænge. Nyheder bliver i objektivitetens navn skrevet, som om der hverken er afsender eller modtager. Samtidig rasler dagbladenes læser- og abonnementstal ned. Enhver redaktør eller medieforsker ved, at netop de to ting hænger sammen; formidling og modtagelse.
Af samme grund har de fleste nyhedsmedier herhjemme eksperimenteret med alternative nyhedsformer. Public Journalism er nok den mest kendte, men langt fra den mest udbredte. Den mest udbredte er til gengæld den mindst omtalte.
Servicejournalistik – eller Service Journalism – hedder den redaktionelle strømning, som vel nok har rykket mest ved dagbladsjournalistikkens grænser i de senere år. Begrebet dækker over de mange sektioner i aviserne, der beskæftiger sig med læsernes livsstil; OB, BH, WC, TV og situationen på hjemmefronten, som den ser ud PT. Aviserne har nemlig opdaget, at magasinernes skriverier om sex, veninder, balder og barer sælger.
Men hvad aviserne ikke har opdaget er, at magasinernes servicejournalistik også kan benyttes i 1. sektion. Servicejournalistik handler om at gøre livet lettere for læserne ved at give dem brugbare råd i hverdagen. Som det ser ud nu, må avislæserne nøjes med at blive vejledt i powershopping, sushi-rulning og juletræspyntning. Men hvorfor bragte en af hovedstadens aviser ikke en oversigt over trafikomlægninger under EU-topmødet? Hvorfor finder man ikke i dagbladenes erhvervssektioner en guide i forhandlingsteknik op til januars lønforhandlinger? Det kan også undre, hvorfor læserne ikke ledes gennem forbrugerrettigheder i december. Min opsang til de danske nyhedsjournalister har titlen "Sådan fanger du en læser", og den synges på en glad og fængende melodi, hvormed så mange som muligt lytter. Reaktionære kræfter vil mene, at mine pointer er for lidt at forlange af journalistikken. Jeg kan konkludere, at det åbenbart er for meget.
Læserne efterlyser selv flere udredende artikler, der er brugbare og handlingsanvisende – også på de mere seriøse stofområder. Det faktum dokumenteres af flere medieforskere herhjemme. Alligevel er den politiske servicejournalistik stort set ikke-eksisterende i danske dagblade. Den er da heller ikke et universalmiddel.
Den kan ikke fortælle de afslørende og topkonfliktfyldte historier, der vinder Cavlinger. Det skyldes dens formidlingsform, der tæller guiden, oversigtsartiklen og faktaboksen som sine genrer.
Danske nyhedsjournalister er berøringsangste over for servicejournalistikkens brugbarhed. Tænk, hvis vi blev reklamesøjler eller kunne anklages for ikke at være kritiske. Jamen, det kan vi sagtens være samtidig med, at vi ind imellem imødekommer læsernes behov for vejledning. Kritisk sans hører researchfasen til, ikke formidlingen. Derfor er det en meget uheldig misforståelse, at journalister ikke videreformidler telefonnummeret på Dansk Røde Kors, når der mangler indsamlere. Lige så stor en misforståelse er det, at de ikke tænker i nærhed, når partierne debatterer skattepolitik. Hvad betyder skattepolitikken for den læser, der har bil, hus eller egen virksomhed?
Servicejournalistikken sælger magasiner og bløde avissektioner. Hvorfor i alverden skulle den ikke også sælge på indland? Vi journalister er panisk angste for at sælge ud, og dermed skyder vi os selv i foden. Endda med vores egne kugler støbt med fine fornemmelser, som læserne ikke har.
* Line Felholt er freelancejournalist – nyuddannet fra RUC
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.