Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
11:40 29.04.2021 Rikke Simone Jørgensen

Den Uafhængiges morgenradio har allerede nu flere medlemmer end forventet

Den Uafhængiges morgenradio, ’En Uafhængig Morgen’, er oppe på lige under 1.600 betalende medlemmer. Det fortæller stifter, chefredaktør og vært Asger Juhl.

Morgenradioen gik i luften den 21. april 2021. I sidste uge havde radioen 1.450 betalende medlemmer.

Den Uafhængige er finansieret efter den såkaldte ’The Guardian-model’, der bygger på betalende medlemmer. For at opnå et breakeven, hvor kanalen ikke længere genererer underskud, skal antallet af betalende medlemmer op på 2.500.

Ambitionen var at opnå det mål i løbet af efteråret, men allerede nu er prognosen fremrykket.

”Vi går stadig efter målet om 2.500 betalende medlemmer for at nå et breakeven, men vi forventer nu at opnå det mål lige efter sommerferien,” fortæller Asger Juhl.

Antallet af downloads af morgenradioprogrammerne er steget fra 3.100 til 4.300 i løbet af de otte udsendelser, kanalen har haft, hvilket svarer til 33 %.

Det er mere usikkert at sige, præcist hvor mange lyttere ’En Uafhængig Morgen’ har, men et samlet overslag på tværs af de kanaler, morgenradioen sendes på, lyder på 10.000-15.000 lyttere. I sidste uge lød samme overslag på 5.000-6.000.

SENESTE NYT

Flere nyheder