search

Den sultne hund skal fodres

Nyt job: »Der står ikke otte redaktører og takker mig for mit firma. Det er et pisse­hårdt marked.«- 1. august skiftede 32-årige Signe Eriksen Tonsberg fra journalist og redaktør hos Kontrabande til freelancejournalist, vicevært og direktør i Tonsberg Tekst.

Nyt job: »Der står ikke otte redaktører og takker mig for mit firma. Det er et pisse­hårdt marked.«
– 1. august skiftede 32-årige Signe Eriksen Tonsberg fra journalist og redaktør hos Kontrabande til freelancejournalist, vicevært og direktør i Tonsberg Tekst.

Hvorfor skiftede du til Kontrabande?
Jeg var blevet journalist for at skrive. Men jeg kunne godt lide at lave radio og søgte over på Berlingske, fordi det kunne være sjovt at bygge noget op fra bunden. Jeg har nok en lille iværksætter i maven. Efter to år stod det klart for mig, at jeg gerne ville skrive, og derfor søgte jeg over til Kontrabande. Det var dengang, de var meget små. To partnere, to ansatte – og så kom jeg som den tredje.

Hvad lavede du mest hos Kontrabande?
Jeg kan bedst lide journalistikkens kerne. At snakke med mennesker og skrive gode historier. Men jeg kan også lide den ekstra dimension, og jeg synes, at den mangler mange steder. Når jeg sidder og pløjer magasiner og fagblade igennem, kan jeg se, at der tit mangler en modtagerorientering.

Det er jo ikke det bedste marked for trykte medier, du går ud i. Hvorfor tror du, at du klarer den?
Jeg tror, jeg klarer den, fordi jeg har kant. Overordnet set vil jeg gerne lave livsstilsjournalistik. Jeg synes, at livsstilsjournalistikken er meget lidt udviklet. Den kører efter den samme skabelon. Alle journalister kan ud fra journalistikkens grundtrin komponere sådan en artikel. Jeg synes tit, der mangler noget væsentlighed, hjerne og perspektiv, og det tror jeg, at jeg kan levere.

Hvad tiltrækker dig ved at være din egen chef?
På en god dag sidder man med bunkevis af fagblade og magasiner som sin legeplads. Jeg er ikke bundet til noget medie eller nogen kunde, og det tiltaler mig rigtig meget. Det udspringer af et ønske om selv at kunne bestemme. I stedet for at sidde og være en sur seniormedarbejder ovre i hjørnet ville jeg hellere sige: "Det her er de bedste år i mit arbejdsliv. Lad os skilles som venner, og lad mig få fodret den sultne hund inden i mig."

Hvordan havde du det, da du sagde det?
Forfærdeligt. Jeg følte jo, jeg skulle skilles fra en filmstjerne, som jeg var helt vildt forelsket i. Det var ikke sjovt, men det var det, jeg skulle gøre.

Kom du ikke i tvivl, om det var det rigtige?
Nej, faktisk ikke. Sjovt, du spørger, for jeg har slet ikke været i tvivl, nu hvor jeg har været i gang i lidt over en måned.

Hvordan er det gået?
Jeg kan da godt mærke, at der ikke er et kæmpehul i markedet. Der står ikke otte redaktører og takker mig for at have startet Tonsberg Tekst. Det er et pissehårdt marked. Og jeg kan godt mærke, at de idéer, jeg præsenterer for redaktørerne, ikke skal være halvgennemtænkte. De skal være stærke og skarpt vinklede til de medier, jeg henvender mig til.

Hvor lang tid vil du give Tonsberg Tekst, før det skal løbe rundt?
Hvis det går katastrofalt dårligt, så tager jeg det op til revision om et halvt år. Ellers vil jeg gøre det her helhjertet i mindst et år. Det er klart, at hvis jeg ikke har råd til leverpostej, så kan jeg ikke blive ved.

CV: Uddannet fra SDU i 2002 efter praktik på DAGBLADET/Frederiksborg Amts Avis. Efter en treårig radiokarriere på RadioNyhederne, Nordjyske Medier og Berlingske Tidendes radio- og webredaktion startede hun i 2006 hos Kontrabande.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen