search

Den store medieeksamen

 Journalisten har haft de mediepolitiske ordførere til eksamen, inden kampen om medieforliget skydes i gang i løbet af de næste måneder.MEDIEFORLIG. Politikerne står over for en af de største mediepolitiske udfordringer nogensinde, når forhandlingerne om det kommende medieforlig om kort tid begynder. Medierne er inde i en rivende teknologisk udvikling, hvor der bliver flere og flere muligheder.

 
Journalisten har haft de mediepolitiske ordførere til eksamen, inden kampen om medieforliget skydes i gang i løbet af de næste måneder.

MEDIEFORLIG. Politikerne står over for en af de største mediepolitiske udfordringer nogensinde, når forhandlingerne om det kommende medieforlig om kort tid begynder. Medierne er inde i en rivende teknologisk udvikling, hvor der bliver flere og flere muligheder.

Men er politikerne klædt på til at løfte den enorme opgave? Kan de skabe et politisk og lovgivningsmæssigt grundlag, der kan føre medierne det sidste stykke ind i den fuldt digitaliserede tidsalder?

Folk i mediebranchen siger nej.

Senest var det DRs generaldirektør, Kenneth Plummer, der i P1s »Mennesker og Medier« langede ud efter politikerne i almindelighed og medieordførerne i særdeleshed.

»Den medierevolution, vi har i øjeblikket, mener jeg slet ikke, at politikerne helt har forstået«.

Mediebranchens skepsis over for politikernes kundskaber udi medielandskabets geografi har fået Journalisten til at indkalde partiernes mediepolitiske ordførere til eksamensbordets grønne klæde. Svarene kan læses på de følgende sider.

Bedømmelsen af de syv mediepolitiske ordførere er lagt i hænderne på Lasse Jensen, vært på P1s »Mennesker og Medier«, og Niels Krause Kjær, der netop er skiftet fra en stilling som leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet til DR, hvor han er vært på programmet »Krause på tværs«.

Censorernes opgave har været at give medieordførerne karakter for deres faktuelle viden og for evnen til at argumentere ud fra den viden. Ikke for deres holdninger.

Lasse Jensen og Niels Krause Kjær er forholdsvis positive i deres bedømmelse af medieordførerne.

»Selv om de starter med lidt 'øh bøh', så får de ræsonneret sig frem til noget, der ikke er helt ude i hampen. Det vidner om en føling med området, som bestemt ikke var givet på forhånd,« siger Niels Krause Kjær.

I den tunge ende af karakterskalaen er der hårde ord til de konservatives Carina Christensen.

»Hun får med nød og næppe hevet sig op på et sekstal. Hun svarer generelt meget svagt på spørgsmålene,« siger Lasse Jensen.

De to censorer kritiserer blandt andet hårdt, at Carina Christensen i lighed med Dansk Folkepartis Poul Nødgaard ikke ved, hvad mediekonvergens er. Det er ganske enkelt pinligt, mener censorerne.

»Det svarer til, at en skattepolitisk ordfører ikke ved, hvad begrebet kapitalvindingsskat er,« griner Lasse Jensen.

Selv om Poul Nødgaard skuffer med sin faktuelle viden, er censorerne enige om, at han hiver en karakter mere hjem end sin konservative kollega.

»På trods af, at han ikke ved, hvad mediekonvergens er, så kan man se af hans holdningssvar, at han er mere hjemme i stoffet end Carina Christensen. Men det er stadig en præstation under middel,« siger Niels Krause Kjær.

Enhedslistens Per Clausen klarer sig også under middel og bliver ligeledes tildelt et syvtal.

»Det virker lidt, som om han er beruset af teorierne om kapitalkoncentrationen i dansk presse. Han svarer næsten 100 procent på spørgsmålet om JP/Politikens og Berlingskes andel af det samlede avisoplag herhjemme. Det vidner om en eklatant mangel på viden om dagbladsområdet,« vurderer Niels Krause Kjær.

Topkarakterer bliver der ikke uddelt fra de to censorer, til gengæld er de enige om, at de tre dukse i klassen – SFs Holger K. Nielsen, den radikale Simon Emil Ammitzbøll og Socialdemokraternes Mogens Jensen – er meget jævnbyrdige.

Holger K. Nielsen løber dog med flidspræmien og tildeles et tital af censorerne.

»Holger K. er jo en gammel rotte i politik, og han følger med. Han har holdninger, som man kan være enig eller uenig i, men han ved i hvert fald, hvorfor han har dem,« siger Lasse Jensen.

Censorerne er enige om, at Mogens Jensen og Simon Emil Ammitzbøll ligger en enkelt karakter under den tidligere SF-formand.

»Mogens Jensen falder jo helt ved siden af på spørgsmålet om befolkningens villighed til licensforhøjelse,« argumenterer Niels Krause Kjær.

»Det siger måske lidt om Socialdemokraternes situation i dag, at man har så lidt føling med befolkningen,« lyder det fra Lasse Jensen.

Klassens enfant terrible er Venstres Jens Rohde, der ikke ønskede at deltage i fakta-delen af Journalistens medieeksamen. Det ærgrer censorerne.

»Man sidder med en elev, som man har en idé om har styr på tingene, men vi er jo nødt til at dumpe ham, når han ikke vil svare på fakta-spørgsmålene,« siger Niels Krause Kjær.

Opbakningen til DRs brede forståelse af public service-begrebet er en af de ting, censorerne hæfter sig mest ved i eksaminationen af de syv medieordførere.

»Det er helt tydeligt på stort set alle svar, at den kampagne, Christian Nissen startede for nogle år siden, og som Plummer har fortsat, nemlig at skabe forståelse for det brede public service-begreb, den er lykkedes til fulde,« vurderer Lasse Jensen.

Dog er de begge overbevist om, at der bliver sværdslag om finansieringen af DRs public service-tilbud på de nye platforme. Men de to er enige om, at der er gode udsigter til et bredt forlig.

»Noget af det mest spændende ved denne eksamination er, at vi på en række centrale områder kan prøve at bedømme, hvad forligsmulighederne er. Og de er jo ret store, ser det ud til,« siger Lasse Jensen.

Spørgsmålene

1. NETAVIS. Hvor mange besøger det mest besøgte danske avis-website i løbet af en uge? (Svar: Den mest besøgte netavis er Ekstra Bladets, www.eb.dk, som i første uge af 2006 havde 744.174 unikke besøgende.)

Holdning: Skal reglerne, der i dag gælder på tv om for eksempel børn og reklamer, product placement og lignende, overføres, så de også gælder for computere og mobiltelefoner?

2. LICENSFORØGELSE. DR spurgte danskerne, om de vil være parate til at betale 1,5 procent mere i licens, hvis DR øger kvaliteten og udbuddet væsentligt. Hvor mange svarede ja til det? (Svar: Undersøgelsen, som Epinion foretog for DR, viste, at 70 procent af danskerne er parate til at betale 1,5 procent mere i licens.)

Holdning: Er det en offentlig opgave at sikre public service-tilbud på nettet og via mobiltjenester?

3. DAGBLADE. Hvor stor en andel af oplaget på betalingsdagblade kontrolleres af de to mediekoncerner Berlingske og JP/Politiken? (Svar: De to virksomheder sidder samlet på et hverdagsoplag på 877.680 eksemplarer ud af de i alt 1.287.986. Svaret er altså 68 procent.)

Holdning: Er det en politisk opgave at give særlig støtte til aviser uden for de store bladhuse?

4. MEDIEKONVERGENS. Hvad er mediekonvergens? (Svar: At konvergere betyder 'at løbe sammen, at være rettet mod det samme punkt'. Mediekonvergens er altså karakteriseret ved at være et udtryk for, at medier 'løber' eller 'smelter' sammen til ét punkt, at flere medier bliver til ét medie.)

Holdning: De store dagbladsvirksomheder vil gerne fastholde og forstærke udviklingen mod flermedialitet med blandt andet websider, radio og tv. Skal dagbladene have flere
sendetilladelser til radio og mulighed for at sende digitalt tv for at støtte den udvikling?

5. PODCASTING. Hvad er podcasting? (Svar: Podcasting – en sammentrækning af ordene iPod og broadcasting – er en metode til udgivelse af lydfiler på internettet. Lytteren har mulighed for at tegne abonnement og dermed automatisk modtage lydfilerne, som derefter kan høres på enten computeren eller medtages på en mp3-afspiller.)

Holdning: Er det en politisk opgave at sikre, at medierne ikke hæmmes af for eksempel rettighedsregler ved podcasting?

6. REKLAMER. Hvordan vil reklamebestemmelserne i det nye EU-direktiv »Fjernsyn uden grænser« påvirke indholdet i DR og TV 2? (Svar: EU-direktivet udvider blandt andet de danske reklamebestemmelser om for
eksempel product placement.)

Holdning: Skal et privatiseret TV 2 have ret til at afbryde udsendelserne for at sende reklamer?

Medieordførernes svar

Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti – KARAKTER: 10.

1. NETAVIS. »Det har jeg slet ingen anelse om. Jeg mener, at det er Polikens netavis.«

Holdning: »I de kommende år vil folk i stigende grad bruge de nye platforme, og derfor er vi nødt til at tænke parallelt med hensyn til regler på de forskellige områder. Om de skal være helt ens, ved jeg ikke.«

2. LICENSFORØGELSE.»Jeg har ikke set undersøgelsen, men mit gæt er, at cirka halvdelen af danskerne er parat til at betale mere i licens, hvis kvaliteten får et løft.«

Holdning: »Det er enormt vigtigt, at public service-begrebet med det nye medieforlig bliver udvidet, så det ikke længere kun gælder de gamle husaltre. I SF er vi positive over for en mindre licensforhøjelse, og det, DR har foreslået – jeg mener, at det er 35 kroner om året – er efter min opfattelse meget raimeligt.«

3. DAGBLADE. »Det er ganske meget. Jeg vil gætte på, at vi er oppe omkring 60 procent.«

Holdning: »Jeg vil sige, at det er vigtigt, at man giver pressestøtte. Det ligger i forlængelse af min grundopfattelse af, at en fri og uafhængig presse er nødvendig for demokratiet. Derfor ser jeg gerne, at man giver støtte til blade, der er vigtige for demokratiet.«

4. MEDIEKONVERGENS. »Mediekonvergens er, når de samme nyheder ryger ud på forskellige medieplatforme.«

Holdning: »Det bliver et af de helt tunge emner i de kommende forhandlinger – ikke mindst fordi det kolliderer med en række af DRs ønsker til det kommende forlig. Mediekonvergensen er af stor betydning for dagbladenes fremtidige økonomi, men jeg synes, at det er farligt på forhånd at garantere dem sendetilladelser.«

5. PODCASTING. »Podcasting … er det ikke de her små apparater, som alle render rundt med i lommen, som man kan hente radio og tv ned på?«

Holdning: »Hele rettighedsspørgsmålet er fandens vanskeligt, men jeg tror ikke, at det bliver et stort tema i forhandlingerne. Parterne må selv sætte sig sammen og finde en løsning.«

6. REKLAMER. »Det vil ikke påvirke indholdet, så vidt jeg ved.«

Holdning: »Det skal de ikke. Jeg tror også, at det med breaks er noget overdrevet, men det er da klart, at der ligger en lang række udfordringer omkring privatiseringen af TV 2 og omkring deres egne ønsker om at blive ligestillet med de øvrige kommercielle kanaler for at blive mere konkurrencestærke i fremtiden.«

Simon Emil Ammitzbøll, Det Radikale Venstre – KARAKTER: 9 (med pil opad).

1. NETAVIS. »Det ved jeg ikke … så vidt jeg ved, er det Ekstra Bladet … jeg vil gætte på, at det er et sted mellem 500.000 og en million.«

Holdning: »Det er et svært spørgsmål. Jeg oplever ikke, at der er de store problemer på området. Socialdemokraterne har stillet et forslag om, at medieansvarsloven også skal gælde internettet, og det synes jeg godt, at man kan se på i forbindelse med medieforliget.«

2. LICENSFORØGELSE. »Det svarede de fleste ja til … jeg gætter på 60 procent.«

Holdning: »DR og dermed det offentlige skal være til stede med public service på så mange platforme som overhovedet muligt. Hvis ikke det sker, så er der en fare for, at public service kun bliver for de ældre. Det er klart, at det koster penge, og der melder vi ud, at licens-
loftet skal væk, alle skal betale licens, og endelig skal licensen stige.«

3. DAGBLADE. »Jamen, det er jo langt, langt, langt de fleste. 80 procent, vil jeg tro.«

Holdning: »Det er en politisk opgave at sørge for at også små dagblade kan overleve. Hvis pressen skal være fri og uafhængig og kontrollerende så er det vigtigt både nationalt og internationalt, at der ikke bliver for stor mediekoncentration.«

4. MEDIEKONVERGENS. »Nu bliver det jo pinligt … jeg bliver helt usikker, men er det ikke noget med flermedialitet?«

Holdning: »Som jeg ser det, så har dagbladene samme muligheder som alle andre for at søge sendetilladelser. Jeg mener ikke, at vi politisk kan gå ind og garantere dagbladene en hel masse – det må handle om kvalitet.«

5. PODCASTING. »Det er, at man kan få radioprogrammer ned på sin mp3-afspiller, og så er der også video-casting. Jeg synes, at podcasting er helt genialt, og jeg har købt min iPod af samme årsag.«

Holdning: »Det er en stor politisk opgave at sørge for, at der er nogle ordentlige rettighedsregler, som både tilgodeser kunsterne og brugerne og dermed også medierne.«

6. REKLAMER. »Jeg tror ikke, at det vil påvirke dansk fjernsyn. Så vidt jeg husker, er det mindstekrav, så vi stadig kan fastholde den danske lovgivning på området.«

Holdning: »Nej. Vi er ikke særlig begejstrede for breaks i det hele taget. Men vi er gået med til, at hvis vi skal have de kommercielle kanaler med i det jordbaserede digitale sendenet, så er vi nødt til at acceptere breaks. Køberne af TV 2 får et vanvittig godt brand, så derfor tror jeg, at et privatiseret TV 2 kan konkurrere med de øvrige kommercielle kanaler – også uden breaks.«

Mogens Jensen, Socialdemokraterne – KARAKTER: 9.

1. NETAVIS. »Jeg springer ud i et skud på cirka 500.000, og jeg tror, at det er JP.«

Holdning: »Det er klart noget, vi skal overveje i forbindelse med forliget. Det er min holdning, at vi med hensyn til de nye medier må være mere fleksible.«

2. LICENSFORØGELSE. »Det er kun ti procent villige til.«

Holdning: »Ja, det nytter jo ikke noget, at vi bruger mange penge på at lave programmer, hvis ikke programmerne befinder sig på de platforme, som folk anvender. Det koster nogle penge, og der er vi hos Socialdemokraterne parat til at øge bevillingerne til DR i form af en omlægning af licensen.«

3. DAGBLADE. »Der vil jeg skyde på 60 procent.«

Holdning: »Ja, det er det. Det er et vigtigt led i vores pressestøtte at sikre, at der er alternativer til de store bladhuse. En reel ejerspredning på medierne er garanten for, at vi har reel ytringsfrihed.«

4. MEDIEKONVERGENS. »Mediekonvergens er, når forskellige typer af medier samspiller, og når du har mulighed for at præsentere nyheder eller den samme historie på flere forskellige medieplatforme.«

Holdning: »Jeg ser positivt på, at dagbladsbranchen vil ind på det her marked. Når det er sagt, holder jeg også fast i, at det er vigtigt, at der er alternative medier, og at vi kan støtte en udvikling, hvor der er alternativer til de eksisterende mediekoncerner.«

4. PODCASTING. »Podcasting er, når du på din iPod kan hente og opbevare programmer – radio, tv, film – som du så mobilt kan bringe med dig rundt og afspille, hvor du har lyst til at gøre det.«

Holdning: »Selvfølgelig skal der skabes en eller anden politisk ramme omkring det, men jeg mener primært, det er et forhandlingsspørgsmål mellem parterne.«

6. REKLAMER. »Det vil ikke påvirke noget. Vi har jo vores egne regler på reklameområdet, og det mener jeg, at vi skal fastholde.«

Holdning: »Nej. Ikke hvis det står til mig. Jeg tror, at en af de ting, der gør, at folk ser
TV 2 og ikke TV3 i dag, er, at folk godt kan lide, at programmerne ikke hele tiden bliver afbrudt af reklamer. Men jeg erkender, at det er vanskeligt med et privatiseret TV 2 at fastholde de nuværende reklamebestemmelser.«

Per Clausen, Enhedslisten – KARAKTER: 7

1. NETAVIS. »100.000, vil jeg tro, og jeg vil gætte på, at det er JP.

Holdning: »Jeg ved ikke, om det præcis skal være de samme regler. Jeg vil ikke tage stilling til det på stående fod, men det er klart, at de nye medier giver nogle muligheder, der minder om fjernsynets, og derfor skal vi også kigge på lovgivningen her.«

2. LICENSFORØGELSE. »Når man kobler tingene på den måde, så er folk tilbøjelige til at sige ja. Jeg vil gætte på godt 50 procent.«

Holdning: »Ja, helt klart. Når man har den opfattelse, at man ønsker at bevare DR som en væsentlig aktør, så må vi politisk sørge for at DR er i stand til at være der, hvor brugerne er. Det koster nogle penge, og dem må vi så finde.«

3. DAGBLADE. »Det er frygtindgydende meget – omkring 90 procent, tror jeg.«

Holdning: »Jeg mener, at det er underligt, at vi i Danmark har givet den største støtte til dagspressen i form af en momsfritagelse som er markedskonform, forstået på den måde, at det gavner dem, som har de store oplag mest. Jeg synes, at man bør formulere en politik, der i større udstrækning sikrer alsidighed, lokale interesser og fornyelse, frem for den måde, man har valgt at skrue det sammen på i dag.«

4. MEDIEKONVERGENS. »At et bladhus for eksempel også producerer tv og radio.«

Holdning: »Det er et problem, når et mediebillede entydigt er domineret af nogle få. Nu er jeg selv fra Nordjylland, og der er vi i en situation, hvor NORDJYSKE Medier sidder på det hele. Det er fornuftigt nok, at medierne ønsker at være på alle disse platforme, men så er det en politisk opgave at sørge for, at der er plads til flere aktører. Derfor vil jeg ikke garantere nogen noget som helst.«

5. PODCASTING. »Jeg tror nok, at jeg har hørt om det, men nu er der så mange nye smarte ord inden for det her område, så jeg kan simpelthen ikke huske, hvad det betyder.«

Holdning: »Det er vigtigt, når man snakker rettigheder, at det sker efter forhandlinger med rettighedshaverne. Vi kan ikke lovgivningsmæssig bare køre de aftaler over, som er lavet med dem, der har rettighederne.«

6. REKLAMER. »Det kan få en meget negativ effekt.«

Holdning: »Nej, det skal de efter vores opfattelse ikke. Det er så klart, at det sætter TV 2 i en ringere konkurrencemæssig position i forhold til konkurrenterne, men det er jo også hele problemet med salget af TV 2 – det kan kun blive ringere og dummere.«

Poul Nødgaard, Dansk Folkeparti – KARAKTER: 7.

1. NETAVIS. »Det er et sted mellem 200 og 300.000, og jeg vil tro, at det det er én af de tre store morgenaviser.«

Holdning: »Det mener jeg ikke umiddelbart, at det skal. De ting skal holdes helt adskilt.«

2. LICENSFORØGELSE.»Det kunne jeg tænke mig, at der er mange, der er parat til, men det ændrer ikke ved, at vi er meget skeptiske over for licensforhøjelser. Jeg vil gætte på, at det er et sted mellem 60 og 70.«

Holdning: »Vi må jo nok se i øjnene, at vi er inde i en rivende medieudvikling, hvor man ikke skal sætte ret mange grænser for, hvad der kan lade sig gøre. Det er klart, at det også er en offentlig opgave at sikre, at der på alle disse nye muligheder også bliver public service-tibud. Hvordan det skal finansieres, må så være op til forligsparterne, men vi er som udgangspunkt i Dansk Folkeparti ikke indstillet på en licensforhøjelse. Derimod kan det være, at vi skal kigge på DRs muligheder for brugerbetaling og så videre.«

3. DAGBLADE.»Jeg skyder på 80 procent.«

Holdning: »Det kan jeg svare ganske kort på ved at sige, at der kan være nogle situationer, hvor der er et lille dagblad, der opfylder en stor samfundsmæssig funktion, som vi mener skal have støtte.«

4. MEDIEKONVERGENS.»Mediekonvergens … skulle jeg vide noget om det?«

Holdning: »Det skal de kun i den udstrækning, at vi kan servicere dem med disse sendetider. Men hvis vi har disse sendetider, så mener jeg, at der skal være rige muligheder for at brede sig så meget som muligt. Jeg er lidt loren ved, at medierne vil så meget på en gang, og jeg synes måske nogen gange, at de lige skulle stikke en finger i jorden og lugte, om der er behov for det, de vil sende ud.«

5. PODCASTING. »Podcasting? Nu må du holde op med alle de fine ord. Det har jeg aldrig hørt om.«

Holdning: »Det er på ingen måde en politisk opgave. Det må dem, der tilbyder de her ting, selv finde ud af, om de vil.«

6. REKLAMER. »Det kan ikke undgå at påvirke både DR og TV 2 på en lang række områder, men hvor stor indflydelse og hvor præcist, det vil få konsekvenser herhjemme, er op til forligsparterne at regulere.«

Holdning: »Det kan jeg svare helt bombastisk på med et stort og rungende nej. Programmer, der bliver afbrudt af reklamer, er simpelthen så udansk. Jeg ved godt, at TV 2 ønsker, at reklamereglerne lempes inden en privatisering, men jeg kunne også godt have ønsket mig en bedre julegave.«

Carina Christensen, Det Konservative Folkeparti – KARAKTER: 6.

1. NETAVIS. »Det tror jeg er mange. 100.000, vil jeg gætte på. Jeg tror, at det er Jyllands-Posten.«

Holdning: »Det synes jeg er svært at svare på. I det omfang, vi kan regulere det, synes jeg selvfølgelig, at vi skal gøre det, men omvendt er det også utopi at tro, at vi kan regulere det. Men det er vigtigt, at vi gør forsøget – ikke mindst i forhold til det med børn og reklamer.«

2. LICENSFORØGELSE.»Det tror jeg ret mange er villige til. 45 procent, vil jeg gætte på.«

Holdning: »Som udgangspunkt mener jeg ikke, at det offentlige skal gå ind, hvor det kommercielle marked sagtens kan drive det selv. Der synes jeg, at DRs fortolkning af, hvad de skal lave i fremtiden, er lidt for bred.«

3. DAGBLADE. »Det er lige omkring halvdelen, mener jeg.«

Holdning: »Vi har jo løbende diskussioner om støtten til den skrevne presse, og den vil jeg på ingen måde være med til at fjerne. Men jeg har på den anden side svært ved at forestille mig, at vi skulle støtte nogle blade mere end andre – det vil jo være konkurrenceforvridende.«

4. MEDIEKONVERGENS. »Det ved jeg simpelthen ikke.«

Holdning: »Jamen, for mig må dagbladene meget gerne blande sig meget mere på dette område, men vi kan ikke garantere noget. Men jeg håber da, at dagbladene kommer på banen, for det er da sikkert en god overlevelsesmulighed for dem.«

5. PODCASTING. »Casting ved jeg godt, hvad er, men podcasting … det ved jeg ikke.«

Holdning: »Som udgangspunkt har vi ingen interesse i at krænke rettighedshaverne, og rettighedshavernes sag skal altid tales politisk. Men når det er sagt, så tror jeg da også, at rettighedshaverne har en interesse i at finde løsninger i de nye teknologier. Der bliver vores opgave at lytte til rettighedshaverne og medierne og få de to parter til at tale sammen.«

6. REKLAMER. »Jeg tror ikke, at det kommer til at betyde noget. Så vidt jeg er orienteret, må de enkelte lande beholde deres egne særregler, så jeg tror ikke, at det betyder noget.«

Holdning: »Nej, det skal de ikke. Jeg har læst TV 2s ønsker til det kommende medieforlig og ved, at de ønsker lempeligere reklameregler. Det er muligt, at de vil stå i et vanskeligt udgangspunkt over for konkurrenterne uden breaks, men til gengæld får køberen af TV 2 et uhyre stærkt brand.«

Jens Rohde, Venstre – KARAKTER: 00.

Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, ønsker af princip ikke at deltage i journalisters eksamination af politikernes faktuelle viden på forskellige områder. »Jeg har beskæftiget mig med mediepolitik i mere end 20 år og brænder for det her område, så du skal ikke komme og eksaminere mig om noget som helst,« siger Jens Rohde, som derfor kun har svaret på holdningsspørgsmålene.

1. NETAVIS. Holdning: »Nej, det skal de ikke, for jeg er modstander af de nuværende regler. At produktplacering i dag er forbudt i tv-udsendelser er jo fuldstændig latterligt, når man tænker på, hvor mange film, vi ser, hvor der er masser af produktplacering, så disse regler skal på ingen måde overføres til de andre medier.«

2. LICENSFORØGELSE. Holdning: »Som udgangspunkt er mit svar ja. Jeg vil i hvert fald ikke forhindre, at DR udnytter de nye medieplatformes muligheder. Men DR er jo i forvejen repræsenteret på en lang række platforme, og de har jo rig mulighed for selv at tage betaling for disse ydelser.«

3. DAGBLADE. Holdning: »Vi har jo de regler, vi har omkring momsfritagelse og portostøtte. Der skal ikke gives mere støtte til dagbladene. Det tror jeg i øvrigt også, at dagbladene vil betakke sig.«

4. MEDIEKONVERGENS. Holdning: »Jeg tilhører den gruppe, der ikke kan forstå, at dagbladene ikke har set denne udvikling noget før, og har selv opfordret dagbladene til i højere grad at se sig selv som mediehuse og ikke blot som avishuse. Men dagbladene må søge på lige vilkår som alle andre. Det er muligt, at aviserne ser mediekonvergensen som den store økonomiske redningsplanke, men det er altså ikke ensbetydende med, at vi fra politisk hold kan gå ind og regulere markedet.«

5. PODCASTING. Holdning: »Det er en politisk opgave at få skabt et regelsæt, som er til at leve med for alle parter, og som kan være med til at udvikle medierne – ikke bare for mediernes skyld, men også for kunstnerne. Hvis der ikke var blevet spillet dansk pop i dansk radio, så havde der ikke været nogen Thomas Helmig, og den forståelse synes jeg mangler lidt blandt kunstnerne.«

6. REKLAMER. Holdning: »Nej, det skal de ikke, og det kan jeg heller ikke forestille mig, at der kan opnås et politisk flertal for.«

Medieforligets udfordringer

Journalisten har hentet inspiration til medieeksamens spørgsmål hos en række personer i mediebranchen. Her giver de deres bud på, hvad der bliver den største udfordring i forbindelse med udarbejdelsen af det kommende medieforlig.

Christian Peytz, formand for Foreningen af Danske InternetMedier:

»Vi kommer i de kommende år til at se en forskydning fra traditionelle broadcast-medier til on demand-medier, der fremføres på nye måder. Den udvikling er væsentlig at have med i forhandlingerne og kan lægge op til en kortere forligsperiode eller mere fleksibelt forlig end tidligere.«

Anker Brink Lund, professor i medieledelse på Copenhagen Business School:

»Der er for mig at se tre altoverskyggende emner, der skal tages stilling til. Digitaliseringen, finansieringen af både de elektroniske medier og dagbladene og endelig koordineringen, så vi ikke ser flere hovsa-løsninger, hvor beslutninger taget i Kulturministeriet kolliderer med dagbladene, der hører under Statsministeriet.«

Kenneth Plummer, generaldirektør i DR:

»At danskernes egne public service-mediers økonomiske, distributionsmæssige, indholdsmæssige og rettighedsmæssige grundlag fremtidssikres under hensyntagen til den medierevolution, der finder sted – således at disses væsentlige bidrag til nationens sammenhængskraft fastholdes.«

Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund:

»Udfordringen bliver at sikre public service-radio og -tv ressourcer til både at give plads til indholdsmæssig kvalitet og mulighed for at udkomme på de nye platforme. Herudover bør den ledige radiokanal afsættes til en medievirksomhed med publicistiske formål.«

Henrik Bo Nielsen, direktør for Dagbladet Information:

»Én af de helt store udfordringer bliver at skabe rammer, der både lokalt og nationalt kan fremme ægte pluralisme og dermed medvirke til at vende den mangeårige tendens mod øget ejerkoncentration og mere monopol på tværs af platformene.«

Ebbe Dal, direktør i Danske Dagblades Forening:

»En moderne mediepolitik kræver forståelse for, at der er ét mediemarked, og at de private medier har mulighed for at udvikle sig på flere platforme, alt efter hvor deres publikum ønsker at bruge medier.«

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen