LEDER. Olav Hergel er ikke arketypen på en fremragende skribent, som vi kender dem fra film og tv.
Hvis han er et egocentrisk røvhul drevet frem af mystiske dæmoner, så skjuler han det i hvert fald godt bag en ukrukket facade og et borgerligt humanistisk livssyn. Måske er det derfor, han af og til er blevet kaldt Mr. Berlingske. Måske var det blot de 18 år i bladets tjeneste.
Sidste år forlod Olav Hergel Berlingske Tidende og er nu aktuel med »Flygtningen« – en af de seneste års mest ramsaltede samfunds- og mediekritiske romaner. Temaet er ikke alene dansk udlændingepolitik, men i lige så høj grad perverteret brug af læsermålinger i de danske medier. Hergels mediekritik tager afsæt i Berlingske Tidendes projekt »Tættere På Læserne« fra juni 2003, men han gør sin kritik almen ved at henlægge handlingen til det fiktive dagblad Morgenavisen.
Her vil chefredaktør Claus Kielland give læserne præcis det, han tror, de vil have. Et pletrenset Danmark befriet for irriterende tabere og triste flygtninge, men til gengæld fyldt med dejlige golfbaner, herlige vinkældre, fede strande og funklende hoteller.
Olav Hergel fortæller i dette nummer af Journalisten, at han skrev en stribe flygtningehistorier, som ikke måtte komme i Berlingske Tidende. Det var derfor, han flyttede til Politiken.
Der er næppe nogen mere trættende journalist-kliché, end at kommercielle hensyn altid er af det onde. Og Tættere På Læserne-projektet var som udgangspunkt ingen dårlig idé, fordi god journalistik næsten altid tager udgangspunkt i modtageren. Problemet på Berlingske Tidende var, at Tættere På Læserne udviklede sig til projekt Langt Fra Virkeligheden. Med chefredaktør Niels Lunde i spidsen sorterede avisen det uønskede fra for at stryge læserne med hårene. Ikke blot historier om udlændinge, men også socialstoffet blev nedprioriteret.
Ved at misbruge projektet til et politisk korstog slog ledelsen det selv effektivt ihjel. Medarbejderne gider i dag ikke høre mere om det, og efterhånden dukker de politisk ukorrekte historier heldigvis op igen.
Man undervurderede læseren. For selv om læserne bor godt nord for København, så kan det godt være, at de interesserer sig for andet end sig selv – i hvert fald, når de åbner avisen.
Projektet gik heller ikke rigtig godt. Berlingske Tidendes oplag faldt med 8.000 eksemplarer om året fra første halvår 2003 til første halvår 2005.
Der findes andre medier, som langt bedre og mere professionelt leverer glittet og lækker virkelighedsflugt. Samtidig er det mediepolitisk en farlig kurs for aviserne at pletrense hverdagen. I forvejen er de dyre morgenaviser i stigende grad ved at udvikle sig til et produkt for de velbjærgede. Leverer de til med et glansbillede, så kunne man jo fra politisk hold stille spørgsmålet: Hvorfor skal morgenaviserne – i modsætning til magasinerne – have indirekte statstilskud i milliardklassen via momsfritagelsen?
Jakob Elkjær
Ansvarshavende redaktør
Journalisten
0 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.