Jan Stephan har været lokalavismand i næsten et halvt århundrede og har betjent en lang række forskellige nordsjællandske lokalaviser undervejs. Han startede som reprofotograf i 1968 og har siden begyndelsen af 70’erne arbejdet som pressefotograf.
Nu er hans stilling barberet ned. Efter 43 år har han mistet Ugeposten Gribskov som kunde. Kun Halsnæs Avis er tilbage.
I 80’erne og 90’erne var han fotograf på fire forskellige lokalaviser: Allerød Posten, Hillerød Posten, Frederikssund Avis og Ugeposten Gribskov.
”På et tidspunkt lavede jeg også en hel del for Frederiksborg Amts Avis. Jeg tænker på, hvordan fanden jeg har kunnet nå at køre rundt alle de steder. Men jeg elskede det jo,” siger Jan Stephan.
Jan Stephan har været fotograf siden 1968. — Foto: Sofia Busk
Anekdoterne hænger løst på ham. Anekdoter om aviskrig, om tidligere redaktører og om politiske afsløringer. Om at skulle nå hjem i mørkekammeret og fremkalde billeder, for så at fræse op til redaktionen og banke på ruden med en kuvert billeder lige inden deadline.
"Dengang kunne man ikke bare tage en masse billeder på sin mobiltelefon. Det var dengang, man skulle i mørkekammer og lave sine egne billeder,” siger han.
Det fem kvadratmeter lille baglokale bag køkkenet i privaten, som tidligere var mørkekammer, bruges nu til opbevaring. Men der er stadig tegn på fotografiets analoge periode. Forstørrelsesapparatet står der endnu, og den røde lampe hænger fortsat i loftet. Pæren er for længst holdt op med at virke, fremkaldervæskerne er væk, og en edderkops spindelvæv dækker det øverste af døråbningen.
”For mig er det ikke det kunstneriske udtryk, der er vigtigt”
I dag foregår arbejdet med billederne ved computeren på skrivebordet i stuen.
”Det tekniske har udviklet sig utroligt meget og hurtigt. Der er flere ting, der er blevet tusinde gange lettere – især farvefoto,” siger Jan Stephan.
Han kan huske, da han tog det første farvebillede til Allerød Posten. Et billede af en lille pige og hendes børnetegning.
”Det var nærmest en sensation. Men i dag er alt jo i farver.” [quote:0]
Fotograffaget har ændret sig meget, siden Jan Stephan begyndte at tage billeder. ”Der er flere ting, der er blevet tusinde gange lettere – især farvefoto,” siger Jan Stephan. — Foto: Sofia Busk
Ellers taler han ikke meget om sine egne billeder. Når han bliver spurgt om, hvilke billeder han vil fremhæve, tager han en pause i fortællingen. Det enkelte motiv har ikke sat det store aftryk.
”Det ved jeg ikke. Jeg har taget så mange billeder. Af alle de billeder, jeg har taget, kan jeg ikke umiddelbart se nogen af dem for mig,” siger han.
Det er noget andet ved jobbet, der er vigtigt. Mødet. Når han viser billeder frem, kan han fortælle detaljerigt om situationen og huske navnene på personer i billedet.
"For mig er det ikke det kunstneriske udtryk, der er vigtigt. Det er at komme ud og være i lokalsamfundet. Det er det, der har været drivkraften for mig. Det er lokaljournalistikkens hovedformål – at være til stede, hvor tingene sker, og dokumentere både stort og småt,” siger han.
Den største forandring er digitaliseringen
Den største forskel, Jan Stephan har oplevet under sine næsten 50 år i lokaljournalistik, er digitaliseringen. Ud over det tekniske har selve arbejdet som pressefotograf ikke ændret sig mærkbart for ham.
”Det er stadig et spørgsmål om at være det rette sted på det rette tidspunkt. Det er stadig det, der er styrken ved et godt billede,” siger han.
Computer og digitale filer gjorde dog arbejdsgangen mere effektiv. Så effektiv, at flere fotografer kunne spares væk.
”Både Ugeposten Gribskov og Frederiksværk Ugeblad hørte dengang under Berlingske Media. Da det i 1999 blev digitalt, fandt de ud af, at man kunne nøjes med én fotograf, der kunne servicere begge aviser,” siger Jan Stephan.
Til hans held valgte Frederiksværk Ugeblad og Ugeposten Gribskov, at han skulle have jobbet som fast freelancer, og han droppede ugeaviserne i Hillerød og Frederikssund.
Selv om digitaliseringen har ændret meget for fotografer, er der dog noget, som stadig er det samme. ”Det er stadig et spørgsmål om at være det rette sted på det rette tidspunkt. Det er stadig det, der er styrken ved et godt billede,” siger Jan Stephan. — Foto: Sofia Busk
Han har aldrig søgt et job og beskriver sin karriere som lige ud ad landevejen. Men nu sniger de nye tider sig også ind på ham.
I begyndelsen af 2016 blev hans kontrakter med Ugeposten Gribskov og Halsnæs Avis, som begge hører under Politikens Lokalaviser, ændret. Han blev sat ned i tid, og lønnen blev halveret. Og 31. maj i år blev hans freelancekontrakt med Ugeposten Gribskov opsagt efter 43 år på avisen.
”Jeg sad og redigerede nogle billeder til en historie, jeg havde været ude og lave sammen med min redaktør. Han satte sig stille og roligt ned og sagde, at Politikens Lokalaviser havde besluttet sig for at opsige min aftale,” fortæller Jan Stephan.
Selv om hans løn tidligere var blevet sat ned, var han ikke forberedt på at blive opsagt helt på Ugeposten Gribskov.
”Det var jeg rystet og ked af at høre, for jeg havde overhovedet ikke set det komme. Det kom virkelig bag på mig,” siger han.
Ingen drøm om at gå på pension
[quote:3]Da Politikens Lokalaviser tilbød at holde en afskedsreception for ham, takkede han nej. I stedet fik han redaktøren til at sætte en lille notits i avisen om, at han stoppede på avisen, fordi Politikens Lokalaviser havde valgt at opsige aftalen.
”Der sagde jeg, at de godt kunne glemme at holde noget stort hurlumhej. Jeg ved godt, at mange på min alder – og også yngre – går rundt og glæder sig til at gå på pension, men det har jeg ingen drøm om.”
Jan Stephan er slet ikke klar til at lægge fotografiet på hylden, selv om han har færre opgaver i dag. Jeg ved godt, at mange på min alder – og også yngre – går rundt og glæder sig til at gå på pension, men det har jeg ingen drøm om,” siger han. — Foto: Sofia Busk.
Så selv om han med sine snart 66 år kunne gå på pension, fortsætter han på Halsnæs Avis som freelancer med fast månedsløn. Hvad opsigelsen fra Ugeposten Gribskov kommer til at betyde for hans økonomi, tænker han ikke så meget over. Men lediggangen generer ham.
”Mit største problem i dag er, at pressefotografi har været en livsstil for mig. Jeg er ham, der tager billederne. Så jeg savner at komme ud og være en del af lokalsamfundet og dække lokale begivenheder. Jeg sidder og tænker, at nu skulle jeg da have været ude på en opgave et eller andet sted,” siger han.
”Måske skulle jeg have sat mig for også at skrive”
At han er den sidste fotograf på Politikens Lokalaviser, er en sandhed med modifikationer. Ud over Halsnæs Avis har to af Politikens Lokalaviser fotografer tilknyttet.
Men Peter Dahlerup, som er fotograf på den ene avis, Uge-Nyt Fredensborg, fortæller, at han i 2012 gik fra fast månedsløn til betaling per opgave. Og det er stort set kun, når det er de kongelige, der skal fotograferes, at han bliver tilkaldt. Resten af opgaverne fotograferer journalisterne selv. I 2017 har han indtil videre kun haft én opgave, og opgaverne i 2016 kunne tælles på en hånd.
Fotografen på Hillerød Posten, Claus Beyer, blev ansat som skrivende freelancejournalist i 1997. I 2008 blev han fastansat som fotojournalist. [quote:2]
På langt størstedelen af Claus Beyers artikler står hans navn i både tekst- og fotobyline. Modsat står Jan Stephans navn kun under billederne. Han har aldrig skrevet, og det ærgrer ham lidt i dag.
”Jeg ville måske have stået stærkere, hvis jeg kunne levere en færdig historie,” siger han.
”Så havde jeg været sværere at undvære, hvorimod man i dag kan sige 'Han tager jo kun billeder, så pyt med det'. Måske skulle jeg have sat mig for også at skrive og lave rent journalistisk arbejde for mange år siden. Men det har aldrig ligget til mig, og jeg har aldrig brændt for det.”
Jan Stephan plejede at have mørkekammer i et lille rum bag køkkenet i privaten. Den røde lampe hænger der stadig, men nu bliver rummet brugt til opbevaring. — Foto: Sofia Busk
”Det er nærmest ligegyldigt, hvad der har været af begivenheder – så har jeg været der”
31. juli havde Jan Stephan sidste arbejdsdag på Ugeposten Gribskov. I den sidste udgave af Ugeposten, som han bidrog til, var der fire afskedshilsner. I dem fremhæves især hans ihærdighed, at han aldrig siger nej til en opgave, og at han i høj grad selv opsøger dem.
”Det er nærmest ligegyldigt, hvad der har været af begivenheder – så har jeg været der,” siger han selv.
[quote:1]Han bilder sig ikke ind, at udviklingen med fotograferende journalister og opsigelser af ”kun-fotografer”, som han kalder fotografer som ham selv, vender. Men han finder den ærgerlig. Og han er bange for, at dækningen af også de helt små ting, som han mener er væsentlig for lokaljournalistikken, forsvinder sammen med fotograferne.
”Gennem årene har jeg været på utallige opgaver, hvor det kun er mig, der har været afsted, og så skriver journalisterne historierne bagefter. Jeg er bange for, at nogle af de små historier, hvor avisen er til stede, forsvinder.”
4 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
LAFAK, Lokalhistorisk Arkiv og Forening i Allerød Kommune har netop hjemtaget et nyt oplag af bogen Allerødbilleder 1, som består af et udvalg af Jans billeder fra tiden på Allerød Posten, som han har doneret til arkivet http://www.lafak.dk/index.asp?DocumentID=432
Kære Jan,
Held og lykke fremover, vi kommer til at savne dig og dit kamera, der altid har været på pletten i Gilleleje (og alle andre steder) når der har været begivenheder. Tak for det :-)
Mvh. Lykke - Hairstylist
Ja, Jan så begynder de nye tider kombineret med årstallet på vores dåbsattester at sætte sine spor.Jeg er dog gået på pension, og har fundet andre ting at beskæftige mig med, bl.a. på Lafak hvor vi har en masse af dine dejlige billeder at kigge på .At tænke sig at næste år er det 50 år siden vi forlod Lillerød Skole.
Jeg kommer til at savne Jans fremragende billeder. Der er en udtryksmæssig stor forskel på, om det er en professionel fotograf (Jan Stephan) eller en af os andre med en mobiltelefon, der har taget billedet.