Ikke et ondt ord om årets Cavling-vindere. Men helt ærligt: Er det ikke altid den slags "Uhh-det-er-noget-værre-noget-og-vi-stopper-ikke-før-vi-har-fået-en-mini-ster-i-samråd"-journalistik, der får prisen?

Hvorfor ser man igen og igen bort fra oplagte kandidater, hvis historier måske ikke ryger i TV-Avisen, men som til gengæld uge efter uge er ude i den barske virkelighed, hvor der SKAL findes historier, og hvor ingen kommer ustraffet hjem med tom blok. Jeg tænker naturligvis på de brave journalister på billig-ugebladene Kig Ind og Her & Nu.

"Jeg har en vandskade på mit toilet, sukker Samed fra Das Saint. – Heldigvis er det rent vand, der siver ud, men gulvet er blevet noget bølget, griner Samed, der trøster sig med, at han lige har købt et nyt B&O-anlæg."

Lige på og hård journalistik: Nyheden i top (vandskaden), derpå uddybning (rent vand) og konsekvens (bølget gulv) og til sidst perspektivering (købt nyt anlæg). Benhård nyhedstrekant, der også tør vise følelser – Samed fra Das Saint sukker og griner med kun 18 ords mellemrum.

Som dybdeborende klummerist har jeg i seks uger iført Günther Walraff-skæg og blå baller infiltreret min lokale kiosk og købt de to ugeblade. Og min research afslører et væld af nyheder, som resten af branchen er blevet noget så læsterligt brændt for:

"Pelle Hvenegaard er god ved sine fødder. Pelle traver nemlig rundt i træsko, så ofte han kan komme af sted med det. – Det ser muligvis ikke særlig smart ud, men det er vældig sundt, fortæller Pelle."

"Peter Frödin blev forleden set nyde en kop kaffe sammen med en god ven på "Café Sebastian" i det indre København."

Og dette er ikke uddrag af længere artikler. Nej, dette ER artiklen – skåret til benet – kvintessensen af en nyhed.

Hans Pilgaard er ked af, at han ikke blev sproglig student. Søren Pilmark set i Illum på egen hånd. Robinson-Pia i træningscenter samtidig med Taxa-Mike og Station 2-Michéle. Som knytnæveslag på kæben falder disse hårde nyheder i lange ubrudte serier, indtil de konkurrerende medier groggy må erkende den nådesløse knockout.

Det eneste, man savner i den billige del af ugebladene, er de almindelige mennesker. Dem, der er groet sammen med deres søster eller ikke har klippet negle i 82 år eller til nød sidder i rullestol (men så skal man også være havnet der på en spektakulær måde). Dem, der peger på stedet, hvor de sprængte hænderne af, var glad som dværg eller overlevede at få en hel silo fuld af gylle i hovedet. De historier, der minder os om, at der også findes små problemer – og ikke kun de store ulykker (kendtes fodtøj, afløb og skilsmisser).

Billig-ugebladenes virkelige styrke er forsiden. Alexandra har været gravid mere end en håndfuld gange i Kig Ind. Og Kronprinsen har lige så mange gange friet til Dronning Bettina plus en del andre unavngivne piger i Her & Nu. Og altid under små gule stjerneformede mærkater med tekst som "Nu er den god nok", "Afsløring", "Chok" eller "Bøh".

Onde tunger vil mene, at forsiderubrikkerne er så opstrammede, at man kan sælge dem til Cher som røv. Men hvem kan egentlig sige, hvad sandheden er?

Som nu Kig Ind lige inden nytår: "Derfor stråler Frederik – På knæ nytårsaften". Det ER da en god historie. Og inde i bladet kan man læse, at "ifølge kilder tæt på Kronprinsen skal Bettina og Frederik nemlig fejre nytåret sammen i Danmark ved en privat fest hos venner. Og det vil da være en oplagt lejlighed for Frederik til at komme ned på knæ og konfirmere sin kærlighed og seriøsitet over for Bettina."

Så er det jo ikke løgn. Okay, det er måske ikke ligefrem sandhed i den gængse, kedelige, socialdemokratiske forstand, men hvad er det nu om stunder?

Før jul var Alex gravid, fordi hun gik i den samme spadseredragt som første gang, hun var gravid (altså, rigtigt første gang – ikke da ugebladene afslørede det i ugerne 7, 8, 10, 12 og 14-51). Så den skulle være god nok. Og ellers var Kig Ind klar i forrige uge med: "Familien jubler over den søde nyhed – Derfor er Alexandra i Hongkong – BABYLYKKE." Den uddybende artikel fortalte, at Alex og Nikolai er i Hongkong de næste to måneder, "og meget tyder derfor på, at prinsessen igen er gravid."

Ja ja, der er sikkert nogle frelste sataner, der vil sige, at bladene med den slags forsider pisser i bukserne for at holde varmen. Men siden hvornår har det ikke lunet med en hurtig tår i buksen på en kold dag?
I sidste uge havde Kig Ind to gule mærkater til forsidehistorien om Alex: "Nikolai bli´r storebror til sommer" og "Nu springer bomben" stod der i de gule ringe og videre: "Hoffet bekræfter – Alex aflyser alt."

Inde i bladet skriver man så "Mere og mere tyder på, at der er hold i rygterne, når der i krogene på Amalienborg hviskes om, at prinsesse Alexandra igen er gravid." Hun har nemlig aflyst en rejse til Grønland. Så de gule mærkater er gode nok. Forudsat altså at man læser dem på nynorsk med voldsom opadgående intonation, så det hele bli'r til spørgsmål.

Og alligevel får de ikke den Cavling. Men bare vent: Inden for femten år er ham Frederik blevet gravid. Og Alexandra gift. Og hvem havde så den historie først? Nemlig.

Klummen skrives på skift af freelancejournalisterne: Jens Korse, Flemming Chr. Nielsen og Jens Vilstrup