search

Den redaktionelle frihed trives bedst med politiske mål

 Vores fagblad mangler definerede værdier, mål, vision og mission, derfor kan vi ikke afgøre, om det er godt eller ej.

 

Vores fagblad mangler definerede værdier, mål, vision og mission, derfor kan vi ikke afgøre, om det er godt eller ej.

Lad os antage, at vi i forbundet har en kvik journalist, der har lyst til at analysere vores fagblad JOURNALISTEN og vurdere, om det er godt eller ej. Første skridt på vejen er at læse bladets formålsparagraf om, hvorfor forbundet udgiver et medlemsblad.

Nej, der er ikke nogen facitliste. Journalisten kan hverken finde bladets vision, mission, værdier eller mål beskrevet i bladet eller på hjemmesiden. De bliver heller ikke defineret af hverken ledelse eller delegeretmødet.

Men bladet er vigtigt. I principprogrammet står tydeligt, at forbundets vigtigste kontakt til medlemmerne er vores fagblad.

Her vil den kvikke journalist lige vide, hvordan medarbejderne på JOURNALISTEN skal varetage opgaven med at være forbundets vigtigste kontakt til medlemmerne. Hvem definerer det i dag? Konklusionen er, at det gør redaktionen og redaktøren.

Vores kvikke journalist spørger – for at være helt sikker "Betyder det, at medarbejderne principielt selv bestemmer, om de vil bruge spaltepladsen til:

– Læserbreve for en håndfuld brokhoveder

– Ukritiske mikrofonholdere for ledelsen

– Skabe splid mellem forskellige faggrupper i forbundet

– At undergrave vores interesser ved at afsløre fortrolige notater i forbindelse med forhandlinger

 

Eller om de vil:
– skabe dialog mellem ledelse og medlemmer

– være fagligt formidlende i forhold til udviklingen i vores fag

– skabe fællesskab blandt forbundets mange grupper

– være kritisk analyserende i forhold til, om vores repræsentative organer lever op til vores overordnede mål og det vedtagne handlingsprogram

– varetage vores interesser i forhold til arbejdsgivere, politikere og myndigheder

– sikre medlemmerne størst mulig indsigt i forbundets arbejde

– skabe grundlag for faglig interesse og aktivitet?"

 

"Det gør det vel," må svaret være. Helt præcist står der i handlingsprogrammet: " Bladet er redaktionelt uafhængigt af hovedbestyrelsen. Det skal ud fra journalistiske principper dække mediepolitiske spørgsmål, fagpolitiske emner, medlemsdebatten i forbundet og serviceoplysninger om begivenheder i forbundet."

Hvis den redaktionelle frihed og manglen på forpligtelser i forhold til os medlemmer er et grundlæggende og ubrydeligt princip i et medieforbund, så ville den kvikke journalist måske også vide, hvorfor redaktørerne af vores hjemmeside ikke er sikret en tilsvarende redaktionel frihed i deres kommunikationsarbejde? Eller de faglige sekretærer, der skriver nyhedsbreve?

De er nemlig omfattet af Handlingsprogrammets ord, der fastslår, at de ansatte i forbundet er forpligtet til i deres kommunikationsarbejde at "skabe basis for faglig interesse og aktivitet" plus "sikre kommunikation mellem forbundets ledende organer og de enkelte medlemmer". Her er ingen frihed for hovedbestyrelsens indflydelse i det daglige kommunikationsarbejde.

Som forbund er vi altså ikke bange for at definere værdier og stille krav om mål i forhold til de andre kommunikationsopgaver som løses i forbundets regi i forhold til os medlemmer. Der er ikke tale om en gordisk knude. Selvfølgelig skal vi ikke have et "Juhu-blad", der er et ukritisk talerør for en politiske ledelse. Men den politiske uafhængighed er ikke ensbetydende med, at bladet slipper for at have forpligtelser til at varetage vores interesser som medlemmer.

Vores fagblad er ikke dårligt, men det vil blive endnu bedre, hvis vi ud fra et kommunikationsfagligt synspunkt sætter mål for de enkelte kommunikationskanaler og sikrer et samspil, så vi udnytter vores ressourcer bedst muligt.

Vi har i dag en meget skarp opsplitning mellem fagblad og de andre kommunikationsfaglige tiltag. Denne manglende koordinering mellem hjemmeside, fagblad, nyhedsbreve, møder og pjecer koster både i kongelig dansk mønt og indflydelse.

Her kunne den kvikke journalist igen spørge: "Er vi virkelig så velhavende som forbund, at vi har råd til at se stort på at nå det overordnede mål – at sikre os medlemmer bedst mulige løn og arbejdsvilkår?"

* Karin Sloth er kommunikationschef og formand for K-Gruppen

 

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen