Afslag på afslag. Den nyuddannede Frank Jensen kom ikke på jobtoget fra starten – og var på understøttelse i to år, før han rigtig kom i gang med at arbejde som journalist. Nu har han skaffet sig et kommunalt puljejob.

Mere end 50 ansøgninger. Næsten lige så mange blanke afslag og kun fire samtaler er det blevet til i løbet af de to år, der er gået siden, Frank Jensen som nyuddannet forlod Journalisthøjskolen i januar 1996. Selvom han har skrevet lidt freelance, har han hele perioden været på understøttelse – enten i fuldt omfang eller supplerende.
Den 29-årige journalist kom skævt fra start, da han i foråret 96 døjede med sygdom. Derfor var det få job, han søgte i starten. Men da det blev tid til at søge sommerferievikariater, var han igen frisk og satte en mere intensiv søgning i gang.
»Jeg regnede med, at et vikariat på et dagblad kunne være en god mulighed for at komme i gang, så jeg søgte vidt og bredt,« fortæller Frank Jensen.
Og det var ikke kun medierne i den nærmeste omegn af Skanderborg, hvor han dengang boede, der modtog ansøgninger fra Frank Jensen. Han søgte blandt andet til Kolding og Frederikshavn. Men uden held.

Svært at få erfaring
Frank Jensen oplevede, at det var svært som nyuddannet at komme ind på markedet.
»Jeg havde ikke nogen dagbladserfaring – og det var på dagbladsområdet, de fleste vikariater var. Det er nok et problem ved uddannelsen, at man ikke er sikret en periode på et dagblad,« siger Frank Jensen, der havde været i praktik på Danmarks Radios kortbølgeradio og Illustreret Videnskab.
Ifølge sekretariatschef i Journalisternes A-kasse, Linda Garlov, er Frank Jensens situation ikke enestående:
»For en stor del er det eneste problem, at de er blevet ledige på et tidspunkt – og så er kommet til at gå ledige for længe. De bliver fanget i en ond cirkel – og pludselig bliver de overhalet af andre, der kommer med en friskere uddannelse,« forklarer Linda Garlov.
Da det så sort ud med at få et vikariat, forsøgte Frank Jensen sig som freelancer en kort tid på et bureau. Men her var der utilfredshed med hans lave tempo – han tjente for lidt, fik stadig supplerende understøttelse og trak for få opgaver til bureauet.

Forstemmende
Herefter spredte Frank Jensen sin jobsøgning. Nu søgte han også på Fyn og i København – og ikke blot vikariater i dagspressen.
»Jeg er nok ikke god nok til at sælge mig selv. Selvom jeg nu har skrevet så mange ansøgninger, synes jeg ikke, at jeg er blevet specielt meget bedre til det,« siger Frank Jensen, som blev mere og mere forstemt, efterhånden som afslagene dumpede ind ad døren.
»Som arbejdsløs kan jeg ikke lade være med at tænke på, om Journalistforbundet kun tænker på at skaffe højere lønninger til dem, der er i arbejde, eller om de virkelig prøver at skaffe flere arbejdspladser,« siger han og tilføjer, at han så småt havde overvejet, om han skulle tage en helt anden uddannelse. Måske som socialrådgiver.
De småkurser, som han tog i ledighedsperioden, førte ikke til job – og de DJ-kurser, hvor der var indlagt praktikforløb på avisredaktioner, måtte han frustreret konstatere, konstant var overtegnede.

Fandt selv puljejob
Da Frank Jensen havde været ledig i næsten to år og var på vej ind i ‘aktivperioden', besluttede han at flytte til Fyn, hvor hans kæreste bor.
Han skrev til 12 kommuner på Fyn for at høre, om de ville ansætte ham i et puljejob. En ordning for langtidsledige, med 90 procents statstilskud, hvor hans løn svarer til de maksimale dagpenge.
Og Nyborg Kommune slog til. Den 9. februar i år begyndte Frank Jensen som informationsmedarbejder, primært for social- og sundhedsforvaltningen. Aftalen løber i et år – med udsigt til at jobbet derefter kan blive en fast stilling.
»Jeg er glad. Det hele var begyndt at gå langsommere, og jeg sov til otte-ni-tiden hver morgen. Nu står jeg op klokken seks – og har nok at lave hele dagen. Det er dejligt.«