Lars Hjortshøj er udråbt til redningsmand for TV2 Radio. Han har ikke noget imod at blive sammenlignet med Jørn Hjorting, men lyttertallene overlader han til slipsedrengene.

MORGENRADIO. Selv om TV2 Radio lider under dårlige lyttertal, skiftende programmer og værter, der forlader stationen, tager Lars Hjortshøj tilsyneladende situationen med ophøjet ro. Forventninger om, at han ene mand skal give kanalen et tiltrængt løft, giver han ikke meget for. Det kræver en holdpræstation.

Og han er godt tilfreds med den fælles indsats efter de første par dages udsendelser.

»Det er gået over al forventning. Vi lyder som et radioprogram, og jeg synes, vi lyder, som jeg havde forventet, vi ville gøre om et par måneder. Der er stadig nogle kosmetiske ting, som vi kan blive meget bedre til. Men det miks af indhold, som vi har lavet i dummier, lever meget godt op til det, vi har lovet, og det, vi har skrevet i vores koncept for programmet,« siger Lars Hjortshøj. Kun i begyndelsen synes han, man kunne høre, at holdet havde sommerfugle i maven.

Til den første prøveoptagelse var Søren Rosen-ørn jeres chef, og nu er han vært. Måtte I opgive at finde en tredje vært udefra?

»Det har været vores ønske at finde en, der havde lidt mere journalistisk tyngde, end Gitte og jeg har. Vi har også prøvet forskellige personer af, men Søren har lavet rigtig meget radio og har i de seneste mange år beskæftiget sig med nyheder. Så tænkte vi: Hvorfor ikke prøve med Søren? Han har været med i udviklingsarbejdet og kender Gitte og mig bedre end nogen anden. Han er blevet bedømt lige så hårdt som alle mulige andre. Det har faktisk vist sig, at det fungerer rigtig godt.«

Anders Breinholdt (vært på P3s program De Sorte spejdere, red.) har også været inde over, men sprang fra. Ville I ikke hellere have haft ham?

»Nej, ikke når nogen er sprunget fra. Så er det, fordi man ikke er motiveret for jobbet. De, der er med på morgenholdet, er nogen, der selv har valgt det. Når vi står op klokken fire om morgenen, er det vigtigt, at det er nogen, der gør det, fordi de synes, at det er sjovt.«

 Hvad er grænserne for, hvad man kan sige i sådan et morgenprogram? I dag undlod du at spørge sociologen Eva Steensig, om man kunne kombinere sex og shopping, da hun fortalte om, at danskerne efterhånden satte shopping højere end både sex og arbejde?

»Sådan er mit arbejde jo. Det er jo en moralsk beskæftigelse at være komiker. Det var nu egentlig ikke det, der afholdt mig fra at spørge, for det var nu egentlig en ret sjov kommentar. Lige på det tidspunkt var interviewet ret godt i gang, og hvis jeg skulle til at afbryde, så skulle jeg have været morsom på bekostning af et godt interview, og det gider jeg ikke. Jeg skal nok komme til fadet andre steder sådan en morgen.«

Men er der andre grænser for, hvad man kan sige i en morgenflade, hvor man skal ud til et bredt publikum?

 »Man skal være opmærksom på, at morgenen er det mest konservative tidspunkt på dagen og dermed også det mest følsomme. Sjofle jokes er nemmere at lave om aftenen. Det er mere acceptabelt, end hvis folk sidder med deres børn på vej til institutionen for at aflevere dem. Det hænger ikke sammen, hvis der sidder to unger på bagsædet, og jeg så sidder og råber røv. Men jeg har ikke noget imod at lave sjofle jokes.« men man er nødt til at servere dem med en eller anden form for elegance. Det er vigtigt at kende lytterens vaner i forhold til det, vi laver.«

Risikerer du ikke at blive den nye Jørn Hjorting?

»Jo, så ring til mig og sig, når det sker,« svarer Lars Hjortshøj.

Men hvad gør du, hvis du bliver den nye Jørn Hjorting?

»Jamen, Jørn var sgu ret god. Der var en grund til, at han lavede radio i så mange år. Folk var vilde med ham. Han prøvede jo på ingen måde at sætte sig op på en eller anden medie piedestal og selvfede den. Han var i alle årene hele tiden fuldstændig på højde med sine lyttere. Han levede endda det samme liv som sine lyttere. Det har jeg meget stor respekt for. Man kan sagtens anklage ham for, at det, han lavede, var fuldstændig banalt og indholdsløst, men man skal ikke underkende hans evne til at sætte lytteren i centrum frem for sig selv. Det var det, han virkelig kunne, selv om han i 25-30 år var den største radiostjerne i Danmark. Hans person overskyggede aldrig programmet.«

Nu er det jo ingen hemmelighed, at der igen er kommet dårlige lyttertal for TV2 Radio.

»Ej, der er faktisk en lille fremgang,« svarer Hjorthøj hurtigt tilbage.

Men der er stadig langt til de 15 procent, der er målsætningen. Folk ser dig som ham, der er hentet ind og skal redde situationen. Føler du et vist pres?

»Nej. Jeg har gjort det til en vane ikke at udtale mig om lyttertal. Jeg gjorde det ikke på P3, jeg gjorde det ikke på Radio 100 FM, og jeg har ikke tænkt mig at gøre det på TV2 Radio. Lyttertallene overlader jeg til alle dem i jakkesættene, alle dem, der sidder med tallene i salg og i analyse og i vores ledelse. Jeg laver jo radio med mellemgulvet. Jeg kan ikke sidde og lave radio og tænke: Hvis jeg laver det her, så giver det en stigning på 2,3 procent.

Det med at jeg skulle være udset til at være en eller anden redning er naivt. Det kan kun være sagt af nogen, der ikke har indsigt i, hvordan radio og medier fungerer. Det eneste, der kan løfte det her, er en holdpræstation.«

Har du så en idé om, hvordan man laver noget, der appellerer til mange forskellige mennesker?

»Et godt eksempel er topnyheden om de danske tropper, der er på vej ud af Irak. Vi kunne næsten ikke bringe en stor politisk nyhed tættere på her. Vi var på besøg hos moderen, der gik hjemme med tre børn og ventede på, at faderen, der havde været i krig, skulle komme hjem. Det synes jeg var vellykket. Hvad hun ikke ved, er, at vi har manden med fra Irak, hvor vi bringer dem sammen i radioen. Vi snakker om det, der optager os i dag, men måske på en lidt anden måde, end de andre medier gør det.«

Hvad er kernemissionen med programmet?

»Det er, at vi vil være med til at ændre folks morgener. Vi vil gerne være med til at give dem en god stemning, og vi vil gerne fortælle dem noget, de ikke vidste i forvejen. Det er de to ting. Godt humør og viden.«

Prøveoptagelse, mandag den 25. juni

Gitte Madsen, den ene af programmets to værter, går først på med en vejrudsigt og lover skyet vejr og byger over hele landet.

Sekundet efter tager Lars Hjortshøj over.

»Godmorgen, du er stået op til … Godmorgen, du er stået op til,« siger han, går i stå og kigger undrende på sin medvært og programmets producer Ivan Gregersen, som styrer teknikken.

»Undskyld, Ivan. Ingen skal være i tvivl om, at jeg blev lidt i tvivl om, at jeg blev lidt forvirret af, at Gitte læste vejret op.«

»Det blev jeg også selv,« svarer Gitte og griner. Stemningen i studiet er koncentreret, men afslappet.

Produceren sætter båndet med nyheder på igen, så værterne får en ny chance. Om lidt over en måned, når Gitte Madsen og Lars Hjortshøj skal ud i æteren, er der ikke plads til kiksere.

Premieredagen, mandag den 30. juli

»Hver morgen vil vi gerne gøre vores lyttere i ekstra godt humør, og derfor går vi i bad med en lytter,« forklarer Lars Hjortshøj og byder velkommen til Katrine.

»Du er med i den allerførste morgenbruser,« siger en af værterne.

»Hvis der er nogen, der skal være nervøse, så er det os,« beroliger Gitte Madsen.

Lytteren ønsker sangen Wake me up before you go go med Wham.

»Den her sang er også fantastisk til en lille quicky med kæresten,« lyder Katrines begrundelse for sit valg af nummer.

Lars Hjorthøj brummer med på de første strofer af sangen sammen med Katrine til lyden af en tændt bruser.

Anden sendedag, tirsdag den 31. juli 2007

Gitte Madsen ligner mest af alt en, der har fået et kosteskaft i ryggen. Med udspillede øjne og strittende arme fortæller hun lytterne om næste interview med sociologen Eva Steensig. Hun skal fortælle om, hvorfor danskerne shopper så meget, når det regner.

Da musikken igen flyder ud i højtalerne, giver Lars Hjortshøj hende en ordentlig krammer fra siden.

»Det var da fint. Indholdet var der ikke noget galt med,« siger han opmuntrende. Rosende ord finder hele tiden vej gennem lokalet.

Interviewet glider fint, og sociologen får fortalt, at shopping efterhånden er blevet så vigtig en forlystelse for danskerne, at det overgår både arbejde og sex.

Da interviewet er slut, og lytterne igen er overladt til musikken, indskyder Lars Hjortshøj.

»Jeg sad og tænkte på, om man kunne kombinere de to ting: Sex og shopping. Men det ville bare lyde som en blåstempling af prostitution.«