Jeg kom til efter giraffen Marius. Det er altid det første, folk spørger om, når jeg siger, at jeg arbejder i Zoo. På mange måder nyder jeg godt af, hvor godt den sag blev håndteret af min forgænger. Nu ved folk ligesom, at vi står for mere end bare nuttede dyr. Vi står rigtigt stærkt på forskning og faglighed også.

Jeg har været hos Gyldendal i mange år og lavet presse for fagbøger, og på en eller anden måde var skiftet til Zoo ikke så stort. Forfatterne ved rigtig meget om et specifikt emne, og det gør dyrepassere, zoologer og dyrlæger også. De er helt vildt nørdede inden for deres fag, det er virkelig fedt.

Min opgave er at sørge for, at de historier, der er her i Haven, bliver fortalt. Hvis det er små historier, fortæller jeg dem på vores egne kanaler som hjemmesiden og ZooNyt. Hvis det er større historier, forsøger jeg at sælge dem ind til forskellige medier. Det er sjovest at støbe fundamentet for journalister, som så selv fører den ud i livet. Hvis en historie kommer på DR, kan den jo ende på alle deres kanaler, både radio, tv og hjemmeside. Det er virkelig fedt, når det lykkes. Vi leverer jo feel good news, og det er en dejlig situation at være i. Det er et ret konfliktfrit rum, men samtidig er der masser af fascination.

Forleden dag, da vi to skulle have lavet interviewet, blev jeg nødt til at udsætte det, fordi en af vores giraffer skulle føde. Girafferne føder tit om aftenen eller om natten, men når det endelig sker i åbningstiden, er det om at handle hurtigt. Min opgave er at kontakte medierne og sørge for, at de kommer herind og laver historien. Ekstra Bladet kom herud 20 minutter før, giraffen fødte, så de kunne sende live på deres hjemmeside og interviewe publikum, mens det skete. Timingmæssigt var vi virkelig heldige, og historien fik et ret langt liv i medierne i forhold til, at det ”bare” var en giraffødsel.

Det er min opgave at sørge for, at Zoologisk Have bliver repræsenteret på en måde, hvor vi kan se os selv i det. En historie er ikke bare søde små dyrebørn. Vi forsøger altid at krydre det med noget af den forskning, vi laver, og de projekter med bevarelse, vi laver ude i verden. En god historie er, når vi kan tage udgangspunkt i noget ren cuteness og så lægge noget fagligt substans oveni.

Radio24syv ringede for nylig herind, fordi de ville lave et radioprogram om filmen ‘The Lobster’, hvor mennesker, hvis de ikke lykkes med at finde en partner, bliver forvandlet til dyr. Radio24syv ville så gerne tale med en zoolog om, hvilket dyr det var bedst at blive forvandlet til. Jeg skal så finde ud af, hvordan vi kan være med, uden at give kald på vores principper. Folk, der arbejder herinde, er meget fagligt funderede og seriøse, og jeg skulle finde en, der kunne være med på radioprogrammets lidt fjollede præmis og samtidig stå fast på den faglige del. Det endte med at blive et super godt program. 

Den mærkeligste historie, jeg har lavet, handlede om tigertis. Vi har en del ph.d.-forskere tilknyttet, og de forsker i nicher, du ikke anede fandtes. En af forskerne fortalte mig så, at hun lavede en ph.d. om tigertis, fordi tigerhunnerne ude i naturen vælger deres mage ud fra lugten på hans tis. De kan simpelthen lugte, om det er en god stærk han. I de europæiske zoologiske haver bliver dyrene jo parret ud fra, hvem de genetisk vil passe sammen med, men hun ville teste, om man kunne få huntigeren til at hjælpe med at vælge sin mage, ved at lade hende lugte til tisprøver. Jeg kan faktisk ikke huske, hvad resultatet blev, men det gav os mulighed for at fortælle en masse om avlsprogrammet, og flere medier tog den op. Nogle gange sker det også bare, at der er journalister, der ringer herind og spørger ”har I noget med dyr?”.

Vi lever livet lidt farligt i redigeringsrummet, netop fordi vi ofte leverer bløde historier, så hvis der sker noget vigtigt ude i verden, så bliver vi droppet. Vi havde TV Avisen herinde i forsommeren for at følge vores bjørneunger, som skulle have chips i, og de fik lavet et super fedt indslag. Så ringede telefonen, og der var sprunget en bombe i lufthavnen i Bruxelles. Så bliver vores historie ligegyldig, og sådan skal det også være, for man kan jo ikke slutte TV Avisen af med nuttede bjørneunger, hvis der lige er sprunget en bombe.