Det er nemt, alt for nemt, at blive enige om, at det mediestøttede ægteskabsprojekt Den Korte Avis, der styres af parret Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, ikke er støtten værdig; er en journalistisk undermåler og nasser på andre mediers produktion. Ha, ha!

Men Den Korte Avis udstiller desværre, at gammelmedierne selv har et endnu større problem: Nemlig at Den Korte Avis har et voksende publikum, hvor de gamle medier har vigende bruger- og køberskare, ikke mindst hvad angår print og æterbårne nyheder.

Hvis udgivelsen intet publikum havde, var der intet problem. Kort sagt: Desto mere vi syder over Den Korte Avis' ulyksaligheder, jo mere udstiller vi, at pressen er ude af kontakt med en væsentlig del af det potentielle læser- og købersegment.

Dét er det egentlige problem.

Forklaringen ligger lige for: Med digitaliseringen har vi fået medier, der ikke udspringer af en fælles hjørneværelseforståelse, hvor den dagsorden, den politiske elite sætter, bliver endevendt stolpe op og ned.

Det kan godt være, vi er kritiske, men vi taler i gammelmedierne det samme sprog og ud fra den samme dagsorden. Som i sig selv marginaliserer en hel gruppe borgere – der nu har fundet egne medier.

Det mentale udkants-Danmark – undskyld fordommene i udtrykket, jeg er selv opvokset på en vestjysk pløjemark – der normalt får læserbrevet retur med et standardsvar fra den fine redaktør, har nu i den grad taget ordet. Det gælder ikke bare i Den Korte Avis. Det gælder også i alverdens net- og facebookdebatter.

Vi er reelt vidne til en anti-elitær revolution, hvor masserne – de mange – begynder at fylde lige så meget i debatten, som deres antal berettiger til. Hvor spalterne fyldes med uhøvisk tale, forkert argumentation, udråbstegn, fremmedangst, sexisme og platheder.

Men, hvis man sorterer al støjen fra, også en tale, der har en helt anden dagsorden end den, gammelmedierne sætter i scene. Et råb om at blive hørt.

Jeg tror, der er virkeligt mange, der føler, at beslutninger tages hen over hovedet på dem af magteliten. Jeg tror, at vi skriver og sender til en forholdsvis lille gruppe, der har store ressourcer. Og indtil for nylig monopol på medierne.

Og det er ikke bare socialklasse 5, der ikke gider de fine medier. Jeg kan faktisk ikke mindes et forældremøde, en snak ved skabene foran klasselokalet, en dialog på sidelinjen til børnenes fodboldkamp, etc – hvor der blev taget udgangspunkt i et emne, som et medie med stor kraft havde sat på dagsordenen. Ikke én gang!

Folk taler om det nære. Om det, der rører dem. Det, der griber ind i deres eget liv. Hvis Den Korte Avis skal have modspil, skal gammelmedierne finde kontakten til de brede masser. For eksempel ved at gå ud og tage dem og deres liv alvorligt og lade Christiansborg-spin være netop Christiansborg-spin.