I midten af februar bragte Jyllands-Posten en forsidehistorie om, at danske arbejdsløse ikke ville tage lavtlønnet arbejde. Samme dag kunne Den Korte Avis bringe den samme identiske historie, hvor der bare var ændret lidt på rubrikken.

Journalisten har undersøgt en del af de artikler, Den Korte Avis bragte i februar, og ovenstående fremgangsmåde går igen flere gange. Chefredaktør på Jyllands-Posten Steen Rosenbak er utilfreds:
”Det er virkeligt pinagtige eksempler på den copy-paste-journalistik, som underminerer såvel betalingsmediernes levebrød som arbejdsmarkedet for de journalister, der vil andet og mere med deres fag end at stjæle resultatet af kollegers arbejde. Jeg går ud fra, at Den Korte Avis giver de journalister, hvis ophavsret er overtrådt, en undskyldning og udbetaler dem en passende kompensation ved kasse ét,” skriver Steen Rosenbak i en mail til Journalisten.

Journalisten har fundet seks artikler på Den Korte Avis, der lader til at være direkte kopier af andre mediers artikler. Ud over Jyllands-Posten handler det blandt andet om Politiken, DR og Berlingske. Jurist i Dansk Journalistforbund (DJ) Lone Amtrup har kigget på artiklerne.
»Der er tale om konsekvent og systematisk kopiering af andres artikler i februar måned. Det er sjældent, at vi ser et medie kopiere andre så slavisk og i så stort et omfang. Ud over at man har ændret overskriften, så er det nærmest ordret kopiering. Der står endda sjældent, hvilken kilde de har citeret det fra, så det ser ud, som om skribenten har skrevet det hele selv – det er måske klart nok, hvis intentionen er at fremstille det, som om man selv har skrevet det,« siger Lone Amtrup, der fortæller, at Dansk Journalistforbund har indledt en undersøgelse af Den

Korte Avis’ bagkatalog på baggrund af Journalistens research.
Det er en vurderingssag, hvor meget man som journalist kan kræve i sådanne sager, men Lone Amtrup fortæller, at det nok vil ligge på 6.000 kroner per artikel. Dansk Journalistforbund er nu begyndt at undersøge hele Den Korte Avis’ arkiv i antagelsen om, at lovbruddet ikke kun er sket i februar.

Skribenten bag de kopierede historier, som Journalisten har fundet, hedder Eigil Jacobsen. Han forklarer, at han ikke troede, at han brød nogen love, hvis han bare skrev, hvilket medie han kopierede historien fra, hvilket han altså heller ikke gjorde i en lang række tilfælde:
»Jeg har nok ikke været tilstrækkeligt bevidst om ophavsretslovens bestemmelser, hvis det er rigtigt, at jeg ulovligt har kopieret andres artikler,« siger Eigil Jacobsen, der arbejder frivilligt for

Den Korte Avis og ikke har nogen journalistisk baggrund.
Eigil Jacobsen har sendt alle sine kopierede historier til ansvarshavende chefredaktør Ralf Pittelkow og redaktør Karen Jespersen, som har lagt dem op på hjemmesiden. Ralf Pittelkow var indtil slutningen af 2011 ansat som kommentator på Jyllands-Posten, og Karen Jespersen er folketingsmedlem for Venstre og har været minister ad flere omgange.

Journalisten har forgæves forsøgt at få et interview med Ralf Pittelkow, men han har i stedet skrevet i en mail, at han ikke har tid til at gå ind i sagen, men at Den Korte Avis ikke ønsker at stjæle artikler fra andre:
”Vi har ikke på noget tidspunkt bragt en artikel, vel vidende at den er en kopi. Og vi kommer heller aldrig til at gøre det. Hvis det er sket, uden at vi har været vidende om det, vil vi stramme vores procedurer, så vi gør alt for at forhindre det. Det er under ingen omstændigheder med den slags, at vi ønsker at drive Den Korte Avis,” skriver Ralf Pittelkow og nævner, at eventuelt krænkede vil få ”en uforbeholden undskyldning”. Han kommer ikke ind på økonomisk erstatning.

Ralf Pittelkow er en ivrig kritiker af det danske pressekorps, som han har kaldt for Journalistisk Venstreparti. Da Den Korte Avis blev lanceret i starten af 2012, var det for at skabe et alternativ til et mediebillede, der var alt for kaotisk:
»Vi håber at kunne være en støtte til at bruge medierne på en anden måde for de mennesker, der ikke kan få deres læsevaner til at makke ret i forhold til det nuværende mediebillede,« sagde Ralf Pittelkow dengang til jp.dk.

Journalisten har via mail spurgt Ralf Pittelkow, hvordan ambitionen om at skille sig ud fra resten af mediebilledet passer med, at man kopierer andres historier, og hvordan man som redaktør af sådan et medie ikke opdager, at der er tale om kopierede historier fra resten af mediebilledet. Det har han ikke svaret på.

Chefredaktør på Ritzau Lars Vesterløkke fortæller, at kopiering af indhold er en voksende problematik:
»Det er vores opfattelse, at det er et voksende problem med copy-paste-journalistik. Det er blevet lettere at kopiere, og der er et mere lemfældigt forhold til ophavsret. Vi har flere sager kørende for tiden,« siger Lars Vesterløkke, der blandt andet nævner, at Berlingske Media for nyligt indgik i et forlig, hvor de betalte et sekscifret beløb for at bruge Ritzaus telegrammer uretmæssigt på siden gonews.dk.

Lars Vesterløkke fortæller, at Ritzau i samarbejde med Infomedia har et program, der monitorerer mediebilledet og registrerer historier, der har en lighed på over 75 procent med Ritzau-telegrammer. Det er primært for at måle kundernes forbrug, men programmet er også med til at fange kopister. De 75 procent er dog ingen garanti for, at det er en ulovlig kopi. Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor grænsen går for lovlige citater. Det afhænger meget af det værk, man citerer, fortæller Ritzaus ekspert på området, Jakob Boeriths Vestergaard:
»Hvis det er en bog på 500 sider, kan det være ulovligt at gengive bare en eller to procent. Hvis det omvendt er et kort telegram på ganske få linjer, så kan det være nærmest umuligt at citere, uden at man bruger 50 procent. Udgangspunktet er, at man kun må gengive det, som er nødvendigt for at videreformidle historien, og herunder er det vigtigt, at den oprindelige kilde bliver krediteret for citatet,« fortæller Jakob Boeriths Vestergaard.

Men selv om man holder sig inden for lovens grænser, er copy-paste-journalistikken stadig et problem for branchen, mener både Ritzau og chefredaktør for Jyllands-Posten Steen Rosenbak:
”Det er mit indtryk, at fænomenet vokser bekymrende meget i disse år. Ét er, at Den Korte Avis forbryder sig mod ophavsretten, men det er ingen hemmelighed, at det på dagblade som Jyllands-Posten er en stigende irritationsfaktor, at også toneangivende foretagender som Danmarks Radio og TV 2 fylder så stor en del af deres medier med meget lange og gratis citater af den journalistik, som vi gerne vil have kunderne til at betale for – og som vi nødvendigvis skal have indtægter fra for at kunne finansiere et kvalitetsalternativ til statsbetalte medier,” skriver Steen Rosenbak.

Jannie Møller Hartley har både skrevet en ph.d. og en bog om netjournalistik og deriblandt genbrugen af andres historier. Hun fortæller, at alle medier copy-paster:
»Alle er lige slemme til det. Det er rigtigt, at der er forskel på, hvem der bliver citeret mest, men alle medier bruger journalistisk arbejdskraft på at sidde og copy-paste,« fortæller Jannie Møller Hartley, der er ph.d. og adjunkt på RUC.

En undersøgelse, hun lavede i 2010, viser, at indholdet på de store nyhedshjemmesider var mellem 50 og 80 procent citathistorier af andre medier eller telegramstof.
»Der er ingen grund til at tro, at det tal er blevet mindre. Jo vigtigere nettet bliver, desto mere genbruger man historier, i hvert fald så længe brugerne ikke vil betale for netstoffet. Og det er der indtil videre ikke meget, der tyder på, at de vil,« siger Jannie Møller Hartley, der også undrer sig over journalisternes forhold til citathistorier:
»På den ene side vil de vildt gerne citeres, men på den anden side bliver de også irriteret, hvis et medie citerer for meget. Og der er ikke noget, der kan pisse en journalist af, som hvis han eller hun ikke bliver citeret ordentligt.«

Ti bud på retningslinjer for citathistorier
Det norske Journalisten har den seneste tid beskæftiget sig meget med citatjournalistik – eller klippjournalistikk, som de kalder det. Journalist Martin Huseby Jensen har på baggrund af en række interviews med forskellige medieaktører udarbejdet følgende bud på retningslinjer for citathistorier:

Med citathistorier menes historier, der som udgangspunkt er journalistisk præsenteret i andre medier. Citathistoriens bærende indhold er således afledt af journalistik produceret af andre medier.

1. Historien, som du vil citere, bør have nyhedsværdi for dine læsere. Husk, at det er læsernes behov og ikke dit, som skal tilfredsstilles.

2. Nævn medierne, du citerer fra, så tidligt som overhovedet muligt. Det medie, som oprindeligt bragte historien, burde blive nævnt allerede i første sætning og aldrig senere end første afsnit.

3. Vær generøs med citeringerne af det oprindelige medie, og link korrekt til den oprindelige historie både i toppen og bunden af din historie. Det giver læserne merværdi, og mediet, som lavede historien, får den velfortjente trafik.

4. Vær sikker på, at du faktisk forstår indholdet i historien, du citerer fra. Der kan ske misforståelser i processen.

5. Begræns, hvor meget du citerer. For hvert afsnit bør du spørge dig selv, om det er nødvendigt at citere mere, for at historien bliver god. Ingen ren citathistorie bør være mere end fem afsnit.

6. Hvis du citerer fra en historie med flere kilder, bør du aldrig bruge mere end et citat per kilde og undgå at bruge mere end to citater per historie.

7. Kopier ikke en anden journalists brødtekst. Det er simpelthen for pinligt, når det bliver opdaget. Konstruer dine egne sætninger.

8. Find flere kilder. Historien bliver bedre, hvis du udbygger den med egne kilder og oplysninger.

9. Glem ikke, at der også i citathistorier er krav om at kontrollere oplysninger og give alle parter ret til at svare på kritik (det gælder også i Danmark).

10. Selv om du citerer fra et udenlandsk medie, er der ikke frit slag. Vis mådehold, og følg ellers samme regler for kreditering og linkning.