TV 2's fremtid. Medie-støtte. Digitalisering. Der bliver ikke taget afgørende beslutninger om danske mediers fremtid, uden at de har passeret tre centralt placerede embedsmænds skriveborde.

NØGLEPERSONER. Selv om næppe alle 50 navne på magtlisten er kendte af enhver journalist, er der nok nogle, som efterlader flere spørgsmål end andre. Hvem er for eksempel Jesper Hermansen (nummer 17), Karoline Prien Kjeldsen (nummer 27) og Lars Banke (nummer 47)?
Og hvordan kan det være, at de alle tre er rykket op på listen i forhold til sidste års rangering? Jesper Hermansen er oven i købet den af alle 50, som har fået det største løft – fra plads 125 til 17.
Som det fremgår af listen, er de alle tre embedsmænd i Kulturministeriet. Karoline Prien Kjeldsen er departementschef og sidder altså i ministeriets top. Hun er kulturminister Carina Christensens nærmeste rådgiver. Jesper Hermansen er afdelingschef for det område i ministeriet, som blandt andet har med medieområdet at gøre.
Sidst i rækken og på næste niveau i ministeriets hierarki er kontorchef Lars Banke. Han har i mange år været chef for Kulturministeriets mediekontor og er formentlig den her i landet, der har det dybeste kendskab til den statslige regulering af de elektroniske medier.
Ingen af disse tre embedsmænd har formel magt til at bestemme noget som helst. I ministeriet er det kun ministeren. Men de har ansvaret for at gennemføre udredninger, for behandling af enkeltsager, for at forberede love og for at lave oplæg til politiske forhandlinger. De deltager også i møder med partiernes ordførere, og endelig har de kontakten til EU-Kommissionen.
Dermed har de reelt stor indflydelse på alle de områder af den danske medieverden, hvor statens regulering betyder noget.
Et enkelt blik hen over listen over de områder kan forklare de tre embedsmænds placering på magtlisten, og hvorfor de i forhold til sidste år er rykket op. Tag eksempelvis det indgåede forlig om TV 2, som er en ekstremt kompleks sag, hvor embedsmændenes indsats har været helt afgørende. Det gælder også sagens videre behandling i forhold til EU. En anden sag er digitaliseringen af det jordbaserede sendenet, som vil få stor indflydelse på det danske tv-markeds udvikling. Tilsvarende vil den replanlægning af radiofrekvenserne, som stadig rumler i baggrunden, skabe nye vilkår for radiomarkedet. I det kommende år skal der også tages tilløb til et nyt medieforlig, hvor de tre vil stå for baggrundsmaterialet. Sidst, men ikke mindst skal der tages stilling til hele spørgsmålet om en omlægning af den statslige mediestøtte, der netop nu underkastes en større udredning.
På ingen af disse områder vil der ske noget, der ikke har været ind over den hemmelige trios skriveborde.