search

Den hemmelige politimand

 I syv måneder var Mark Daly, 29 år, politibetjent i Manchester. Resultatet blev den mest kontroversielle dokumentar, BBC har lavet i mange år - og den prestigefulde BAFTA-pris.  UNDERCOVER. Det var om eftermiddagen den 16. august sidste år. Mark Daly skulle hente politi-uniformen og havde netop parkeret uden for sin lejlighed, da en bil med to politimænd bremser hårdt op bag ham. BBC-reporteren forstår straks, at spillet er ude.

 

I syv måneder var Mark Daly, 29 år, politibetjent i Manchester. Resultatet blev den mest kontroversielle dokumentar, BBC har lavet i mange år – og den prestigefulde BAFTA-pris.

 

UNDERCOVER. Det var om eftermiddagen den 16. august sidste år. Mark Daly skulle hente politi-uniformen og havde netop parkeret uden for sin lejlighed, da en bil med to politimænd bremser hårdt op bag ham. BBC-reporteren forstår straks, at spillet er ude.

»Jeg arresterer dig på grundlag af mistanke om bedrageri … du har ret til ikke at udtale dig.«

De velkendte ord messes, og Mark Daly bliver sat i fængsel.

»Jeg følte egentlig bare en enorm lettelse. Efter syv måneders dobbeltspil var jeg helt udslidt. Bortset fra min kæreste vidste ingen i familien, hvad jeg havde gang i. Det var en enorm belastning, og jeg var glad for, at det var overstået,« siger Mark Daly.

På det tidspunkt havde han ved hjælp af skjult kamera – på kroppen, i bilen, i klasseværelset og i garderoben – allerede optaget i alt 850 timers film. Film, som afslørede ekstreme racistiske holdninger blandt politikollegerne.

BBC havde to år forinden håndplukket den unge skotske journalist til den mildt sagt udfordrende opgave: At infiltrere politiet for at efterprøve påstande om institutionel racisme i politiet. Baggrunden var McPherson-rapporten fra 1999, som fastslog, at racisme er udbredt i etaten, og at minoriteter i Storbritannien føler sig underbeskyttet som ofre og overrepræsenteret som mistænkte. BBC satte sig for at undersøge, om der var blevet gjort noget for at løse problemet siden da, og endnu vigtigere: om tiltagene virkede. Valget faldt på Manchester, fordi byen har en af de største etniske minoritetsbefolkninger i Storbritannien.

Som relativt ubeskrevet blad med den rette alder var Daly egnet som kandidat til politiskolen. Og han tøvede ikke, da han fik tilbuddet om det krævende job.

»Nej, jeg var på lige med det samme. Et mere udfordrende arbejde får du ikke som journalist,« siger Daly.

– Blev det, som du havde forudset?

»Sagen blev meget, meget større, end jeg havde forestillet mig.«

BBC havde et stort apparat engageret i projektet. I tillæg til at alt skulle vurderes juridisk og etisk, arbejdede et team på fire-fem personer omkring Daly i felten.
»Undercover-journalistik er ikke noget nyt for BBC, men dette projekt var anderledes. Risikoen var høj. Jeg fik løn fra politiet, samtidig med at jeg var lønnet af BBC. Jeg kunne derfor blive anklaget for bedrageri,« siger Daly, som påpeger, at BBC også gamblede ved at bruge ham.

»Jeg havde ikke meget erfaring hverken med tv eller som undercover-journalist, så der var en risiko for, at jeg hurtigt ville blive afsløret.«

Men BBCs største bekymring var alligevel de problemer, der kunne opstå, hvis Daly skulle foretage arrestationer i alvorlige sager.

»BBC ønskede ikke at være ansvarlig for, at farlige kriminelle kunne gå fri, siger Daly.

Første skridt var at få journalisten ind på skolen. Politiet tjekker tidligere arbejdsgivere, men Daly skrev, at han havde arbejdet i marketingafdelingen på de aviser, han havde været ansat på. Og de referencer, han opgav fra aviserne, var personer, han havde allieret sig med. For at blive godkendt som politistudent måtte han også gennemføre en laseroperation for at blive sin nærsynethed kvit.

Planen lykkedes, og den 27. januar 2003 begyndte BBC-journalisten sin første dag som PC 2210 Daly. Efter fem måneders intensiv oplæring fulgte en to måneders praksis i felten. Gennem næsten hele perioden filmede Daly sine kolleger. Men kun efter strenge retningslinjer:

»Jeg fik kun lov til at filme, hvis der var god grund til at tro, at der ville komme racistiske udsagn. Og jeg måtte aldrig sige noget racistisk selv. Jeg kunne allerhøjest le og spille med, når de andre sagde noget. Men som regel var det nok at stille et spørgsmål, så gik de i gang.«

Journalisten måtte heller ikke opmuntre folk til at drikke mere end sædvanligt eller indlede forhold til nogen af kollegerne.

»Det sidste var ikke ligefrem noget stort problem,« ler Daly.

Hemmelige filmoptagelser tager BBC meget alvorligt, og de bruges kun, hvis det er den eneste mulighed for at afsløre kritisable forhold.

»I dette tilfælde mener vi, at vi havde en tilstrækkeligt vigtig sag til at gøre det. Skjulte optagelser var nødvendige for at indsamle bevismateriale. Jeg blev chokeret over det, vi fandt. Havde jeg stillet de samme spørgsmål i en åben interviewsituation, ville vi ikke have kunnet vise, hvor dybt de racistiske holdninger stikker. Jeg ville ikke have fået ærlige svar,« siger Daly.

– Hvad var vanskeligst ved dette job?

»Det vanskeligste var at vide, at jeg ville komme til at ødelægge mange menneskers liv. Jeg knyttede jo venskaber med en del af kollegerne. Det meste af tiden snakkede vi om andre ting, og nogle af dem, som kom med racistiske meldinger, var dybest set uvidende eller dårligt opdraget.«

– Overvejede du at trække dig undervejs?

»Nej, aldrig. De værste typer ville jeg ikke have tøvet et sekund med at trække for retten, og vi kan bare ikke have et racistisk politi. Nu ser det ud til, at det, vi gjorde, vil få betydning. Og det er trods alt ikke ofte, man oplever det som journalist.«

– Hvordan blev du afsløret?

»Det kom som en stor overraskelse for mig. Jeg ved, at politiet fik et tip, men jeg ved ikke hvorfra.«

Mark Daly blev løsladt mod kaution efter 24 timer. Men problemerne var ikke overstået. Politiet gik hårdt frem og kritiserede både Daly og BBC og forsøgte at stoppe filmen. Og indenrigsminister John Plunkett anklagede BBC for at skabe sagen i stedet for at rapportere den.

»Vi blev udsat for bagvaskelser i medierne, men alle udtalte sig uden at have set filmen,« siger Daly.

Men da filmen først blev vist i oktober 2003, fik piben en anden lyd. Seks politifolk måtte gå, og Plunkett bad om undskyldning og sagde, at dokumentaren retfærdiggjorde de midler, de havde brugt.

Til BBCs og Dalys store glæde blev alle anklager mod ham også frafaldet en måned senere. Og der skulle blive mere at glæde sig over. Den 18. april i år fik Mark Daly prisen for bedste dokumentar af The British Academy of Film and Television Arts (BAFTA).

»Det var en meget følelsesladet og storslået aften. Også for min forældre, som fik et chok, da jeg blev arresteret. De troede, jeg arbejdede som researcher.«

– Hvad laver du så nu; de fleste job må jo virke kedelige efter dette?

»Jeg er heldigvis i gang med et nyt, interessant projekt. Det handler om to tilfælde af justitsmord, hvor vi forsøger at finde frem til de virkelige drabsmænd. Det er jo også udfordrende sager, som kan gøre en forskel.«

* Mark Daly

29 år, født i Glasgow, har studeret film og medier i Stirling og journalistik ved Stratchclyde University.

Efter endt uddannelse blev han ansat som journalist på lokalavisen The Clydebank Post og fik efter seks måneder prisen som »årets unge journalist« i Skotland.

Han blev derefter nyhedsreporter for The Scotsman og senere for The Daily Record. Han er nu tilknyttet BBC, som sendte hans første undersøgende tv-dokumentar »The Secret Policeman« i oktober 2003.

 

Oversættelse: Christine Møller

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen