’Det bedste for Danmark’ har finansminister Bjarne Corydon kaldt den omstridte handel med 19 procent af Dongs aktier til investeringsbanken Goldman Sachs. ’Det bedste bud’ er titlen på journalist Anders-Peter Mathiasens medrivende bog om handlen. Og selv om den ikke belyser alle sider af sagen, er det efter endt læsning svært at tro, at aftalen med Goldman Sachs virkelig var det bedste for Dong og Danmark.

I bogens persongalleri finder vi direktøren Anders Eldrup, der betalte en høj pris for at give nøglemedarbejdere milliongager. Fritz Schur er den magtfulde bestyrelsesformand, der skaffer Anders Eldrup af vejen og sørger for at få sin egen favorit, TDC’s Henrik Poulsen, indsat som ny direktør. I kulissen finder vi Dongs handlingslammede bestyrelse, mens finansminister Bjarne Corydon er manden, der politisk skal forsikre, at handlen med Goldman Sachs er det bedst tænkelige scenarie – det bedste bud.

Set med branchebriller viser bogen, at mediedækningen toppede to gang i forløbet. Første gang da direktør Anders Eldrup i 2012 pludselig blev fyret. Der blev i medierne skrevet og talt om Eldrups gulddrenge, der tjene millioner, og om Dongs kantine, hvor der blev serveret kæmpe hajer i fuld størrelse, russisk kaviar og japansk oksekød masseret i champagne. (Et gourmetniveau, der ifølge bogens kilder ligger langt fra sandheden).

Den anden gang salget af Dong-aktier for alvor ryddede sendefladen og fyldte avisspalter, var da det sent i forløbet kom frem, at Dong var på vej til at blive solgt til Goldman Sachs – et salg, især SF’s bagland modsatte sig og til sidst fik partiet til at forlade regeringen.

’Det bedste bud’ handler især om alt det, der skete under overfladen i de lange perioder, hvor mediernes gule breaking-skilte var slukket. De hører om den interne magtkamp mellem Anders Eldrup og Fritz Schur, den mørkelagte forberedelse af salget og betingelserne for handlen, der fortsat er så hemmelige, at de ikke tåler offentlighedens indblik.

En svaghed ved bogen er, at centrale hovedpersoner, der kunne belyse sagsforløbet – Fritz Schur, Bjarne Corydon og Goldman Sachs – bidrager med lidt eller intet. Det gør bogen ensidig, men det kan Anders-Peter Mathiasen ikke klandres for. Tværtimod skal han roses for at overlade det til læserne selv at drage deres konklusioner.

Da Goldman Sachs i efteråret 2014 var i Danmark for at præsentere sig selv for den danske finansverden, fik Anders-Peter Mathiasen at vide, at netop han ikke måtte stille spørgsmål til direktør Martin Hintze. Ved pressemødet blev Anders-Peter Mathiasen forsøgt gjort til grin af Martin Hintze for at lave en bog om Goldman Sachs. »Den glæder vi os alle til at læse,« lød det ironisk.

Jeg ved ikke, om Martin Hintze, der i dag sidder i Dongs bestyrelse, glæder sig over bogen. Den er i hvert fald rasende velskrevet og tegner et foruroligende billede af dårligt dansk købmandskab, når staten sælger ud af sine værdier.

I bogen opridses for eksempel et regnestykke, jeg ved gud ikke håber er sandt – men desværre nok er det.

Anders Eldrup blev som bekendt skaffet af vejen af Fritz Schur på grund af ”million”-fråds i 2012, men blev siden frikendt af Rigsrevisionen. Hvis Dong-aktien udvikler sig tilpas positivt de kommende år, vil incitamentspakker for Dong-medarbejdere til sammenligning betyde, at de kommer til at score en gevinst på 1,5 milliard kroner.

Anmeldelse: Jakob Albrecht, reporter på Journalisten