Der ligger millioner af kroner i en fond, som kan støtte din efteruddannelse – og nu kan du søge på nettet. »Vi er ikke karrige med midlerne,« fortæller DJ's Fred Jacobsen, der sidder i fondens bestyrelse. Der er også penge at hente, hvis du er freelancer eller ledig.

DR, Sjællandske Medier, Berlingske Tidende, Herning Folkeblad, Danske Malermestre og Ishøj Kommune. Flere hundrede vidt forskellige medier og arbejdspladser er medlemmer af Pressens Uddannelsesfond (PU), blandt andet de fleste dagblade, mange lokalaviser og arbejdspladser, der har kommunikationsansatte.

Meningen med PU er, at den skal give penge til efteruddannelse for journalister og mediefolk. Typisk betaler fonden halvdelen, imens arbejdsgiveren betaler den anden halvdel. Fonden er stiftet af Dansk Journalistforbund (DJ) sammen med Danske Mediers Arbejdsgiverforening.

Men det går ikke særlig godt med at give penge væk, fortæller Fred Jacobsen. Han er næstformand i DJ og samtidig administrator af fonden sammen med Ebbe Dal, adm. direktør for Danske Dagblades Forening.

»Vi er enige i bestyrelsen om, at der bliver brugt alt for få penge. Så hvis du er medlem af PU, så er der gode muligheder her, og vi er ikke så karrige med midlerne,« siger Fred Jacobsen til Journalisten.dk.

Lige nu sidder PU med mellem 10 og 12 millioner kroner, der venter på at blive udbetalt til medlemmerne. Og selv om fonden uddeler 8,7 millioner kroner om året, så er indtægterne over en million for høje – hvert år.

Ifølge Fred Jacobsen er der flere i forbundet, der kalder PU for "den hemmelige fond" – og der findes mange ansatte rundt omkring i Danmark, der ikke ved, at deres arbejdsplads er medlem af PU.

Derfor har PU lavet helt nye regler, så det bliver nemmere at søge penge. Før var der ansøgningsfrist fire gange årligt, nu kan du søge, når du vil via hjemmesiden. Fonden har ansat en uddannelsesvejleder til at vurdere ansøgningerne løbende – noget, som bestyrelsen før gjorde i en lang proces fire gange årligt.

»Vi har talt om, hvad vi kunne gøre, for at folk opdagede, at der faktisk ligger en pengetank, der ikke er så lille endda. Vi lavede nogle pjecer, men det hjalp ikke rigtig noget. Så nu har vi gjort det lettere at søge om penge,« siger Fred Jacobsen.

For at kunne søge penge fra PU, skal din arbejdsplads være medlem og betale 2500 kroner om året. Det er der rigtig mange arbejdspladser, der er. Du kan kigge efter din arbejdsplads her.

Freelancere og ledige kan også søge penge til efteruddannelse og kurser igennem PU.

Hvis du er ledig og medlem af DJ, så betaler DJ dit PU-bidrag automatisk – som ledig kan din arbejdsplads ikke betale halvdelen af prisen for et kursus, så det gør DJ, hvis de godkender din ansøgning.

Hvis du er freelancer med egen virksomhed, kan du melde dig ind i PU ligesom alle andre virksomheder. Her gælder de samme regler som for en almindelig arbejdsgiver – du betaler for at være medlem, og til gengæld kan PU betale halvdelen af din efteruddannelse.

Tilbage til Fred Jacobsen. For hvilke projekter kan få penge, og hvilke projekter kan ikke.

Kan du nævne et eksempel på et projekt, der ikke får støtte?

»Det er ikke meget, vi afviser. Hvis man opfylder kravene og har en arbejdsgiverbetaling, så er det jo det vigtigste, for så regner vi med, at man har talt med hinanden – og så gør vi os ikke til smagsdommere. Men vi ryger ind i diskussionen en gang imellem – der var for eksempel nogle, der skulle til Sydkorea for at kigge på værftsindustrien. Der kunne vi ikke se, om det var en reportagerejse, der var blevet tørret af på fonden. Hvis det lugter for meget af reportagerejse eller en ferietur, så kan vi godt sige nej, selv om arbejdsgiverne har været inde over,« siger Fred Jacobsen og fortsætter:

»Til gengæld har vi eksempelvis givet støtte til en rejse til Australien for at undersøge, hvordan fodbold udvikler sig og bliver behandlet journalistisk dernede. Der kunne vi se et klart efteruddannelsesperspektiv, og det vil vi gerne støtte.«