Erik Winther mener, han blev castet til Robinson på en skjult dagsorden, og efter det første program var han landskendt som 'Klamme Erik'. »Jeg var offer for brutal manipulation,« siger han.

SKURKEN. Det var TV3s redaktionschef Jeppe Juhl, der i maj 1999 ringede til Erik Winther:

»Tillykke, du er hermed udtaget som deltager i årets Robinson-ekspedition!«

»Er det rigtigt? Nej, hvor er jeg heldig,« udbrød Erik.

Hvortil Jeppe Juhl ifølge Erik Winther svarede:

»Det med heldet kan vi altid diskutere.«

Erik Winther smiler skævt:

»Det var et af de små tegn, som jeg ikke fangede i øjeblikket. Men set i bakspejlet passer det alt for godt.«

På spisebordet i den 63-årige overbrandmester Erik Winthers hus i Ganløse tæt ved Farum ligger adskillige ringbind, som bugner med udklip om hans tur i reality-centrifugen. Alt har han samlet, såvel de små lattermilde notitser som de hårrejsende spisesedler.

»Min søster havde på forhånd sagt til mig: 'Pas på kvinder, slanger og skorpioner!' Men ingen havde fortalt mig, at jeg også skulle passe på TV3,« siger han.

Erik Winther var en af de 17 deltagere – pillet ud blandt 12.000 ansøgere – som blev sendt til den filippinske ø Matinloc i sommeren 1999. I to måneder blev han filmet fra halv syv om morgenen til syv om aftenen i et tv-format, nogle har kaldt 'kannibal-fjernsyn'.

Næppe var første afsnit af Robinson rullet over skærmen i september måned samme år, før Erik blev landskendt som 'Klamme Erik'. Aviser og ugeblade fastslog, at han var 'pervers' og 'en gammel gris'.

»Det var et chok for mig, at TV3 havde klippet programmet sådan. Der var jo tale om brutal manipulation, hvor alle andre udtalelser end dem, der bekræftede min 'rolle', blev klippet fra,« siger Erik Winther.

Han er en person, der godt kan lide at fyre friske og bramfri bemærkninger af. Han kalder det sin 'brandmands-jargon'.

Et eksempel var, da Erik og de øvrige på Syd-holdet havde bygget en hytte. Da de var færdige med at bygge sengen, blev det for åbent kamera luftet, at man vel skulle afprøve den.

»Hvis du, Bente, tager dit liggeunderlag, og jeg min hovedpude, så kan vi jo gå i drømmeland sammen!« siger Erik.

»Hvad tid skal jeg komme?« spørger Bente.

»Du kan jo komme over til mig klokken fem – så er der en time til seks!«

»Det var harmløst og ment for sjov. Brandmands-jargon,« forklarer Erik Winther i dag.

Et andet eksempel fra programmet er, da Erik bliver smurt ind i faktor 30- solcreme af en af de unge kvinder.

»Det var 50 grader varmt og umuligt at smøre de klatter med solcreme ud. Så jeg står med dem over hele brystet og ned af ryggen, og der er ingen tvivl om, at de godt kan give associationer om noget andet end solcreme,« fortæller han.

Et stillbillede af Erik Winther med klatterne blev sendt rundt til alle avis- og ugebladsredaktioner som teaser for programmet. Eriks Winthers scrapbøger bekræfter, at det blev flittigt brugt.

Hovedet på sømmet var den trailer, der blev lavet til program nummer to, hvor Eriks fjende Tasja på spørgsmålet om, hvordan Erik er, svarer: »Han er lige på grænsen til det perverse.«

»Jeg var dybt rystet,« siger Erik Winther, »Det var så fattigt, så tomt og falsk, for der var intet at hænge sådan en anklage op på. Jeg fortalte aldrig sjofle historier på den tur. Kiggede ikke, når kvinderne klædte om eller forrettede deres nødtørft. For at sige det, som det er, så er din krop så stresset, og du er presset så langt ud i ren overlevelsestrang, at du overhovedet ikke kan få den op og stå.«

I dag fortryder han dog, at han ikke holdt lidt igen med de friske bemærkninger.

»Det skulle jeg have gjort, for jeg er sikker på, jeg var udset til den rolle fra starten. Jeg havde bare ingen idé om det, da programmet blev optaget,« siger Erik Winther.

Under castingen blev Erik Winther spurgt, hvordan han ville have det med at blive verdenskendt i Danmark? Det ville han tage i stiv arm. Han fik også at vide, at man som Robinson-deltager er jaget vildt i pressen, men som han siger, er det svært rigtigt at sætte sig ind i, hvad det betyder. Især når man ikke kender tilrettelæggerens skjulte dagsorden.

»Jeg blev tæsket igennem af medierne, og det løb helt af sporet. Der var en tid, hvor jeg havde det virkelig dårligt,« siger han.

Pludselig så han sig selv udråbt som Klamme Erik. 'Klamme Erik fortryder', stod der på en spiseseddel. 'Klamme Erik: Mit liv er ødelagt' hed en anden. 'Sexchikane på øen' hed en tredje, ledsaget af billedet med klatterne.

»Der er man et offer. Du aner jo ikke, hvad du er med i. Du bliver bare hængt ud i mediernes vridemaskine, og det gør ondt« siger Erik Winther.

De første uger i pressens søgelys var de værste. Han gik altid ud iført solbriller for ikke at blive genkendt. På internettet blev der chattet om den 'gamle gris' og 'perverse stodder', der skulle 'holde sine klamme fingre for sig selv'. En mand, han mødte på en trappe på vej ned til købmanden, kaldte ham 'perverse svin'.

På et tidspunkt kogte det sådan, at Eriks datter stod frem i ugebladene og sagde, at hendes far ikke var pervers.

Det hele er beskrevet i den dagbog, Erik Winther efterfølgende skrev om sine Robinson-oplevelser. I bogen giver han gode råd til andre, der vil være med i reality-programmer, men på grund af en tavsheds-klausul i forhold til programmet blev dagbogen aldrig udgivet.

»Men det var godt for mig selv at skrive det hele ned. Godt for min identitet, min stolthed og min ære,« siger han.

En arketype – sådan bliver et rollecast som Erik Winther betegnet. Det er næppe blevet formuleret klarere end i Ekstra Bladet, hvor Robinson-anmelderen Christina Hammer definerede 'Robinson-recepten'. Om Klamme Erik hed det:

»Type: Aldrende mand med hang til sjofle vittigheder. Glad for bikinipigerne, som han går tæt på fysisk og psykisk.

Funktion: Skaber splid i gruppen, fordi pigerne synes, han er ulækker. Desuden har TV3 en syndebuk, som seerne kan hade. Det er altid godt.«

Erik Winther, der stadig indimellem bliver genkendt på gaden her fem år efter, siger om tv-folkenes casting:

»Jeg ved godt, at ingen gider se otte mennesker sidde på en strand og synge hyggelige bålsange. Der skal være konflikter – og de er knalddygtige til at caste til konflikter. Virkelig skarpe. Der skal være nogle babes, en stærk fyr, én der tuder. Jeg var udset til rollen som gammel gris, og det må jeg sige virkede for TV3.«

»Dt er det rene vrøvl. Pis og paranoia,« siger Jeppe Juhl, der som producent på TV3 castede Erik Winther. I dag er han producent på TV Danmark og står for reality-programmet Strandvejsvillaen.

»Han blev ikke castet til rollen som gammel gris. Vi gør utrolig meget ud af at sige til folk, at de kun skal levere én vare, at de kun skal spille én rolle – nemlig dén, de er allerbedst til at spille: Rollen som dem selv. Erik blev valgt, fordi han var en flot, aktiv, karismatisk 58-årig brandmand, der godt kunne lide at se på unge piger. Han var sig selv, han har ikke noget at skamme sig over, og jeg synes ikke, han er klam eller var klam i programmet,« siger Jeppe Juhl.

– Manipulerede I ham ind i rollen ved at klippe, som I gjorde?

»Nej. Vi manipulerer aldrig under casting. Vi manipulerer aldrig under redigering. Vi manipulerer aldrig, fordi det er dræbende for et program som Robinson.

Derimod arbejder vi efter journalistiske principper inden for et populistisk univers, og vores journalister er gode til at se, hvor historierne er. På den pågældende Robinson optog vi 800 timer, som blev klippet ned til 13 timer. Det er klart, der bliver hugget en hæl og klippet en tå. Men Erik blev ikke manipuleret af os, han blev hængt ud som klam af B.T., og det var vi da utrolig kede af. Men igen: Erik gjorde ikke noget i programmet, jeg ikke også selv ville have gjort,« siger Jeppe Juhl.

Producentens forklaring ændrer dog ikke på Erik Winther opfattelse:

»For mig var det eventyret, der trak. Der skulle ske noget i mit liv. Det gjorde der også, kan man roligt sige. Jeg fik mine 15 minutters berømmelse, men havde jeg vidst, hvilket forløb det fik, havde jeg aldrig meldt mig,« siger han.

Læs også:
Måske bliver de slagtet
»Uden cases kan vi godt pakke sammen«
Fra privat til hvermandseje