Engang kunne jeg leve med kun en kop kaffe inden for rækkevidde, men nu har jeg foodprocessor, vinreoler og mikroovn, og ingen af delene kan alligevel tilfredsstille mit begær. Jeg er blevet et offer for mediernes fokus på det, som kan spises og drikkes. Dagligt udsættes min økonomi for fristelser.

Hos min slagter genkender jeg en udskæring, som gjorde lykke i Rene ord for pengene. Hos vinhandleren, der holder om en flaske som om et spædbarn, opdager jeg etiketten fra et TV3-interview med en 18-årig gourmet. Hos den tyrkiske indvandrer drages jeg af de rodfrugter, der samme morgen blev rekommanderet i Politiken.

Det begyndte som en beskeden duft af muskatnød hos Kirsten Hüttemeyer og en snert af chokolademousse hos Claus Meyer, men min sult og min tørst accelererede, da Go' Morgen Danmark introducerede de daglige kokkeindslag og lærte mig at sige Côtes de Castillon på nasalfransk og placere en cirkumfleks det rette sted. Nu kan jeg ikke engang deltage i Weekendavisens intellektuelle fredagsgymnastik uden i utide at bryde op og gå på vandring efter den lufttørrede skinke, chefredaktricen så varmt anbefaler i sin ugentlige klumme.

Bio+ genudsender for tredje gang Babettes Gæstebud klokken fire om natten, og jeg bakser med cailles en sarcophage. Imens må jeg sætte videoen til at optage DK4s tunge landkøkken, og lidt efter dumper morgenavisen ind ad brevsprækken med en forsidehenvisning til dagens blindsmagning, og sådan går det til, at jeg under vigtige møder lærer at henkaste en bemærkning om, at Syrah-druen i de nordlige Côtes-du-Rhône-vine faktisk er uforlignelig til en ende rådyr i et dryp macadamia-olie.

Den igangværende research om ISS og privatisering af vuggestuer fører jeg behændigt over i en debat om brugen af groftreven peberrod i Hotellets Køkken, og den yngste kollega duperer med den viden om Crémant, han et par timer i forvejen opsnappede i en strippers udsendelse om ga-stronomi på TV Danmark, indtil redaktionschefen udløser spændingen med et forslag om, at Annette Engell bør ansættes som leder af et ugentligt tillæg om mad & vin, som snarest skal introduceres med gratis krystalglas til de første ét tusind nye abonnenter.

Det er skabelsen af århundredets trend, vi er vidner til. Snart vil de ventelisteramte patienter forsvinde fra skærme og forsider. De kendte, der nu gætter gåder i primetime, vil i stedet tilberede svalereder i små dukkekøkkener, og statsministeren og oppositionens leder vil forføre os med poussiner med bulgurfars kontra de samme poussiner med ananas og mynte.

Måske er den kulinariske overdosering et symptom på global trøstespisning i anledning af menneskehedens uløselige problemer. Nej, ikke måske, for at det forholder sig sådan, indså jeg, da CNN forleden brugte syv minutter på at oplyse verden om det nye amerikanske præsidentpars foretrukne natmad:

Til deling fire stykker ristet brød med gratinerede Texas-tomater og dertil 40 fahrenheit-grader kølig appelsinjuice fra det sydlige Californien.

Studieværtinden annoncerede en fortsættelse om præsidentparrets livretter til morgenmad, frokost og middag, men desværre gik jeg glip af oplevelsen, for jeg havde netop inviteret gæster til udvalgte opskrifter fra Den skaldede Kok og Pasta Plus, og til natmad henrev jeg dem med præsidentfruens tomater.

Klummen skrives på skift af freelancejournalisterne: Jens Korse, Flemming Chr. Nielsen og Jens Vilstrup