EU. Med rette beklager Journalisten i sin leder i nummer 20/2011, at Europa-Kommissionens næstformand, Viviane Reding, der samtidig er øverstansvarlig for EU’s kommunikation, ikke stiller op til et aftalt interview med vort fagblad, Journalisten.

Jeg deler denne beklagelse – meget endda – men undrer mig samtidig over det hykleri, der gemmer sig bag mit forbunds ageren i dette og lignende spørgsmål.

For knap et halvt år siden udgav forbundet ‘Håndbog i EU for journalister’ – “skrevet til dig, der er journalist og gerne vil lave noget om EU i bredeste forstand”, som skrevet står på bagsiden. Bogen blev sendt til os alle sammen med Journalisten. Det tilføjes, at forfatteren har haft fuld redaktionel frihed fra både Europa-Kommissionen, som har betalt det meste af den, og Dansk Journalistforbund.

Denne frihed er desværre misbrugt i uhyggelig grad. Med det sigte, som bogen har, og som det erklæres i den, undlader man at oplyse om den kilde og den organisation, der er officielt EU-kritisk herhjemme, Folkebevægelsen mod EU, der samtidig udgiver en avis hver måned. Ikke et eneste ord – ikke en eneste henvisning i EU-håndbogen til os journalister om dette, der dog er en betydelig kilde i Danmark og for danskerne.

Jeg nævner det ikke, fordi jeg engang på orlov fra DR var informationschef i Nordisk Råds Præsidium i Stockholm og senere i nogle år – på et journalistisk frihedsbrev – var ansvarshavende redaktør for ugeavisen “Det Ny Notat”, der blev udgivet af Junibevægelsen.

Derimod: På baggrund af et almindeligt folkeligt og journalistisk engagement i vort samfund, hvor omkring halvdelen af befolkningen er EU-skeptisk og kritisk – det viser resultaterne fra diverse folkeafstemninger – må jeg som medlem af dette forbund undre mig såre og beklage, at der kan udgives en håndbog i EU for journalister, der så ensidigt overser faktuelle henvisninger til den organisation og de medier, der har et andet, demokratisk syn på EU.

Kan man tillade sig at give udtryk for, at håndbogen klæder journalister på til det formandskab i EU, der nu er Danmarks?

Jeg er flov på min stands og mit forbunds vegne. Hykleriet er åbenbart og derfor desværre også uanstændigt og uværdigt i den frie presses tjeneste. Fagligt set opfylder håndbogen således ikke sin forpligtelse til at yde information neutralt og fuldstændigt, uanset hvilken holdning man hver især måtte have til EU.

– Claus Jacobsen, medlem af DJ, Skødstrup

SVAR 1. Sigtet med håndbogen har været at give journalister et værktøj, når de arbejder med EU. Fokus er på magten. Håndbogen beskriver derfor, hvordan journalister kan kigge de magtfulde institutioner i kortene. På godt og ondt. Det er rigtigt, at der er mange andre professionelle kilder til EU. Folkebevægelsen mod EU er en af de vigtige på grund af organisationens viden og kritiske holdning. Men vi har altså valgt at udvikle et værktøj, som gør det lettere at åbne EU’s egne institutioner, blandt andet fordi det er, hvad en række medlemmer har efterspurgt.

Det har da også vist sig, at håndbogen er særdeles nyttig. Senest har Berlingskes udlandsredaktør bedt om at få en stak håndbøger til alle medarbejdere på udland. Netop nu, hvor Danmark er formandsland, er der et enormt stort behov for faktuel viden om EU’s arbejdsgange, struktur og opgaver. Det er denne basale viden, vi har ønsket at give medlemmerne – uden noget som helst værdimæssigt/politisk sigte.

– Esben Ørberg, kommunikationschef, Dansk Journalistforbund

SVAR 2. Det er mig, der både har skrevet den EU-kritiske artikel i seneste Journalisten og EU-håndbogen – så tak for både ros og kritik. Bogen kritiserer du for at være for EU-positiv og overse Folkebevægelsen mod EU samt deres medlemsblad.

Jeg har valgt at indsætte et link i stedet for en liste over alle partier/bevægelser i Europa-Parlamentet. Det er en del af en grundlæggende tanke bag bogen, at jeg bruger kortlinks til at undgå lister over politikere, partier, medier eller hjemmesider, fordi bogen netop skal være et dynamisk værktøj, ikke et opslagsværk. •

– Andreas Marckmann Andreassen, journalist på Journalisten samt NOTAT, forfatter til ‘Håndbog i EU for journalister’