search

DEN FORTRÆNGTE FORTID

Peter Wivel arbejdede på Information, da avisen midt i 80´erne kaldte det »censurering«, at DR ikke ville vise et program, der dømte A.P. Møller som tyskervenlig. Den fortid kan Peter Wivel ikke huske »et dyt« om i dag.
Peter Wivel arbejdede på Information, da avisen midt i 80´erne kaldte det »censurering«, at DR ikke ville vise et program, der dømte A.P. Møller som tyskervenlig. Den fortid kan Peter Wivel ikke huske »et dyt« om i dag.

Graver man lidt i Peter Wivels journalistiske fortid, viser det sig hurtigt, at Wivel tidligere i sit arbejde har personlige erfaringer med de vinkler, han i dag undertrykker som chefredaktør på Berlingske Tidende – blandt andet om A.P. Møller.
Forhistorien er denne:
Sidst i 1986 og i begyndelsen af 1987 var der en heftig debat i danske medier om en dokumentarfilm tilrettelagt af den svenske instruktør Maj Wechselmann. Hun søgte i filmen at påvise, at A.P. Møller havde handlet mod de allieredes interesser under besættelsen. Blandt andet var A.P. Møller storaktionær i et dansk firma, der leverede våben til værnemagten, kunne hun dokumentere i 1986. Det er et af de spor, Peter Wivel i oktober 1999 har forhindret tre Berlingske-journalister i at forfølge (se vedstående artikel).
Filmen var ifølge dansk presse programsat på DR til den 20. januar 1987. Men Mc-Kinney Møller rettede henvendelse til den danske regering. Resultatet blev, at DR på et møde den 3. januar besluttede ikke at sende programmet – der til gengæld flere gange har været vist på svensk tv.
»A.P. Møller-koncernen gik til Danmarks regering for at få stoppet programmet. Og fra regeringen gik beskeden om at stoppe udsendelsen videre til Danmarks Radio,« forklarer Maj Wechselmann JOURNALISTEN. »Husk på, at A.P. Møller sad på retten til at udvinde olie,« siger hun.
A.P. Møller forsøgte også at forhindre at Statens Filminstitut distribuerede filmen – det mislykkedes.
Peter Wivel arbejdede dengang på Information, modstandsbevægelsens gamle avis. Information lagde spalter til megen dokumentation, der sandsynliggjorde A.P. Møllers tyskervenlighed. Avisen dækkede intenst en heftig brevpolemik mellem Maj Wechselmann og Mærsk Mc-Kinney Møller. Og avisen arrangerede en læseraften, hvor filmen blev diskuteret.
Endelig tog avisen selv stilling og kaldte det »censurering«, at DR ikke sendte filmen. En af de artikler, hvor Information gør rede for baggrunden for den argumentation, er skrevet af pw – Peter Wivels signatur. Dermed spiller han ikke en hovedrolle i Informations dækning, men dog en birolle.
Da Wivel stoppede de tre Berlingske-journalisters research om A.P. Møllers eventuelle tyskervenlighed, forklarede han ikke med ét ord, at han selv havde dækket Wechselmann-sagen.
Oplysningerne kommer også bag på Jens Langergaard, fællestillidsmand og journalist på Berlingske, der selv siger, at han er »for ung« til at huske debatten.
»Tænk hvis Peter Wivel ikke havde stoppet historien, men havde sagt: »Jeg kan huske, vi arbejdede med præcis det samme på Information. Kan vi ikke se på det sammen?!«. Det havde jo været ideelt,« siger han.

Jeg var i Paris
Wivel selv har angiveligt fortrængt den del af fortiden.
– Da du var på Information, skrev avisen om A.P. Møllers mulige tyskervenlighed. Det var hele Maj Wechselmann …
»Det er længe efter min tid,« begynder Peter Wivel.
Det er ikke korrekt. Wivel begyndte på Information i september 1976 og forlod bladet i 1990. Og artiklerne blev skrevet sidst i 1986 og først i 1987.
»Der var jeg i Paris,« siger Peter Wivel.
Men en af artiklerne bærer signaturen pw. Det er da dig?
»Ja,« siger Peter Wivel. »Men jeg husker rent faktisk ikke et dyt af den sag.«
Wivels nuværende modstand mod A.P. Møller-kritik matcher fint den holdning hans nuværende avis Berlingske Tidende, i 1986, havde til Wechselmanns film. I en leder den 27. november 1986 stempler Berlingske filmen som en forløjet beretning fyldt med »løgnagtige påstande«.
JOURNALISTEN gik på opdagelse i Berlingskes arkiv. Her viser det sig, at Berlingske næppe var helt neutral i sin bedømmelse. Maj Wechselmann har således fået sin helt egen kuvert med udklip. »Venstre-ekstremist«, står der kort og godt på kuverten med tusch.

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen