Det er nu et år siden Politikens chefredaktør, Tøger Seidenfaden, døde. Hans ånd lever dog videre i den pris, som er blevet stiftet i hans navn. Og i dag blev der sat navn på den første modtager.
Ifølge Politiken går Tøger Seidenfaden-prisen 2012 til Marlene Wind, der er professor og centerleder på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.
Hun tildeles Tøger Seidenfaden-prisen i 2012 for »sin utrættelige formidling af viden om Danmarks rolle i det europæiske samarbejde«, oplyser priskomitéen. Med prisen følger – udover æren – 25.000 kroner.
Politiken noterer samtidig, at det er Tøger Seidenfadens værdier og livssyn, der sættes fokus på med prisen. Det vil sige: Frisind, ligestilling, ansvar og anstændighed som drivende kræfter i samfundet. Og debatten skal ifølge priskomitéen hædres gennem uddelingen af Tøger Seidenfaden-prisen.
Videre i begrundelsen for tildelen af prisen til Marlene Wind skriver komitéen:
»Marlene Wind har i dette arbejde været sig sit intellektuelle og faglige ansvar bevidst. Som professor har hun både viden og platform, og det forpligter, siger hun, når hun går imod tidsånd og politikere i sin afdækning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det får for dansk selvforståelse«.
Dr.dk/nyheder påpeger dog, hvordan Marlene Wind sidste år måtte tage en pause fra medierne efter kontroversielle udtalelser, som gjorde, at hun helt holdt op med at udtale sig om sit fagområde.
Det skete efter en række stærkt kritiske udtalelser om den grænsekontrol, som den daværende VK-regering og Dansk Folkeparti besluttede at indføre.
Mest opsigtvækkende var nok Marlene Winds udtalelse om, at "regeringen appellerer til den laveste fællesnævner og den indre svinehund", som efterfølgende førte til en ordkrig mellem professoren og Søren Pind (V) samt Pia Kjærsgaard (DF).
Pind gav Wind øgenavnet "Halvvind", mens Marlene Wind svarede igen ved at kalde Søren Pind for "Vissenpind".
1 Kommentar
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
Synd at en person som Marlene Vind, der beundringsværdigt holder fast i sine synspunkter skal forbindes med en vendekåbe som Seidenfaden. Der er vel næppe set så stor en en kajakvending som Tøgers fra det tidspunkt han moderigtigt støttede Salman Rushdie til det tidspunkt han kæmpede for den middelalderlige religiøse åndsformørkelse imod Flemming Roses. Derefter steg storhedsvanviddet helt Tøger til hovedet, hvor han trods terrortrussel bagtalte den danske regering i alle de internatioanle medier, der overhovedet gad at ringe til ham eller møde op på Politiken. Som om det ikke var nok at øge truslen mod Danmark, så sluttede han med at føre sin egen udenrigspolitik ved at sige undskyld til en baggadeadvokat, der påberåbte sig at repræsentere 94.000 efterkommere efter profeten Muhammed. Hov, fik jeg også nævnt at han fra graven svinede pæne folk til på den mest perfide måde i en såkaldt portrætbog udgivet efter hans død?
Hvis Seidenfaden skal huskes for noget - og det er jeg egentligt ikke sikker på at han skal - så må det være for at være have haft det største Napoleonkompleks i danske presse!