»Vi har fået bedre billeder,« siger fotograf Mads Hansen på Vejle Amts Folkeblad (VAF).
Arbejdsskemaet ser sådan ud: Den enkelte fotograf har normale vagter de første fire uger. I den femte arbejder han uden fast mødetidspunkt for – og kun for – reportagegruppen.
Chefredaktør Arne Mariager barslede med ideen både til etablering af en reportagegruppe og til at inddrage pressefotograferne for flere år siden, da han var chefredaktør på Fyns Amts Avis. Ideen blev taget med til Vejle. Målet var at få bedre historier og bedre billeder, og startskuddet til samarbejdet med erhvervs- og reportagegruppen blev givet i 1998. I sin endelige og nuværende form har gruppen fungeret siden april i år.
»Man kan se forskel på billederne før og efter, gruppen kom i gang. Det er bedre billeder,« er pressefotograferne Mads Hansen og Torben Glyum enige om.
En sidegevinst har været, at der sideløbende også er blevet plads til de reportager, hvor selve billedhistorien er det bærende element i historien.
»Jeg er kommet med flere ideer, der gik igennem, og hvor jeg fik en journalist koblet på. Blandt andet lavede jeg en reportage om mongolen Benny, som elsker at køre i bus,« fortæller Mads Hansen.
Samarbejdet med reportagegruppen har også gjort det mere legalt for fotograferne at afsætte en hel dags arbejde til en enkelt opgave.
»Vi prioriterer billederne, fordi vi ved – selv om vi godt kan lide ord – at der er ting, du bedre kan fortælle med et fotografi: Det kan være en skæbne, en livssituation,« siger Arne Mariager.
»Pressefotografiet skal være en fuldstændig integreret del af det journalistiske i reportagegruppen. Pressefotograferne er helt ligeværdige med journalisterne, og det giver virkelig gode billeder,« siger han.

Ny rutine for fotografer
Det nye i ordningen på VAF er, at fotograferne er med til redaktionsmøderne i reportagegruppen. De kommer med ideer til historier, de gerne selv vil lave, og de deltager i idéudviklingen af journalisternes historier. Fotograferne har på et tidligt tidspunkt indflydelse på, hvilke billeder, der skal laves til reportagegruppens historier.
»Vi har bedre tid nu end tidligere, og vi kan nå at præge tingene. Samtidig kan vi tage billederne på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt, fordi vi i forvejen ved, hvad vi skal ud at lave. Hvis muligheden for at lave billedet kun er der klokken ti om aftenen, planlægger vi, så vi kan tage af sted,« siger Mads Hansen.
I stedet for at det går som i gamle dage, hvor journalisten skrev sin historie og så sagde til fotografen, jeg skal have billeder af det og det ofte på et tidspunkt i forløbet, hvor det var for sent.
»Vi journalister er slemme til at holde kortene for tæt ind til kroppen. Vi diskuterer ikke vores historier, før de er skrevet færdige og involverer ikke fotografen før i sidste øjeblik«, siger journalist i reportagegruppen Flemming Larsen
Det giver dårlige reportager med dårlige billeder. Når billederne er fremkaldt, er historien skrevet, og måske passer fotografierne ikke til. Det er dér, at det kræver mod at ændre vinkel og indhold i reportagen i forhold til fotografens billeder, mener Flemming Larsen. En løsning på det problem er netop, at fotograf og journalist kører parløb hele vejen.

Op til fotografen
Ingen roser uden torne. Ordningen er ny. Den har kørt cirka et halvt år og har ikke fundet sin perfekte rytme endnu.
»Vi er for dårlige til at planlægge vores historie frem i tiden, så der er ordentlig tid for både fotograf og journalist,« siger Flemming Larsen.
Og kritikken kommer også fra fotograferne: Der er brug for bedre forberedelse. Det er ikke optimalt, hverken for journalist eller fotograf at skulle levere en reportage til tirsdagsavisen, når ideen først bliver lagt på bordet og antaget mandag formiddag til redaktionsmødet klokken 10.
Men kedelige billeder skyldes ikke bare dårlig planlægning.
Fotograferne bærer også en del af skylden.
»Hvis man som fotograf helst vil hjem til græsplænen og børnene, er det klart, man bare gør, hvad der står på fotosedlen, og så får avisen netop de uinteressante billeder af mænd i jakkesæt,« siger Mads Hansen.
»Det er meget op til fotografen selv, hvor kreativ han vil være,« mener Mads Hansen.
Dialogen med journalisten er vigtig: Spørg ind til vinklen, hvad handler historien om, vær med fra start. Og så »skal journalisterne lære at bruge fotograferne bedre. De skal lære at tænke i billeder,« tilføjer han.

Opbakning fra ledelsen
Både Torben Glyum, Mads Hansen og Flemming Larsen er enige om, at det i stor grad er chefredaktionens fortjeneste, at modellen holder, og ordningen fungerer. Vedvarende opbakning fra ledelsen er vigtig, når arbejdsprocessen skal ændres. Der er klar opbakning fra ledelsen og en klar prioritering af, at billedstoffet hele tiden skal have et kvalitetsløft.
Der bliver snakket meget billeder på Vejle Amts Folkeblad, fortæller Mads Hansen, og avisen er i færd med at formulere en ny billedpolitik. Antallet af billeder med mænd i slips er kraftigt dalende. Og skridtet væk fra de opstillede billeder med Rotary-repræsentanten, der uddeler kæmpechecken på 30.000 kroner, er taget.
»Vi vil ikke have flere rekonstruktioner, modelbilleder eller opstillede fotos. Vi skal afspejle virkeligheden,« siger chefredaktør Arne Mariager.

Eksportidé
»Ideen kan let eksporteres,« siger han.
Men den kræver ressourcer, og avisen skal være klar til at tage springet. At omrokere, skabe en reportagegruppe og integrere pressefotograferne er en ting, men at give avisen en ny billedside har også konsekvenser udadtil.
Ofte har kernelæserne og ikke mindst annoncørerne svært ved at acceptere, at billedsiden ændrer sig. Kernelæserne er forvirrede over, at avisen ikke ligner sig selv. Annoncørerne kan ikke forstå, at de ikke kommer i avisen med de sædvanlige, opstillede billeder.
»Man skal gøre sig klart, at der bliver meget spektakel,« siger Arne Mariager.

Denne artikel indgår i et tema »Nye veje til bedre billeder« på Center for Journalistik og Efteruddannelses hjemmeside www.cfje.dk, hvor der også kan findes en oversigt over efteruddannelseskurser for fotografer.