search

Den fede fortid

 Det er ikke mange år siden, pressekortet kunne bruges til mere end at spare småpenge ved indgangen til BonBon-Land og Zoologisk Have.

 Det er ikke mange år siden, pressekortet kunne bruges til mere end at spare småpenge ved indgangen til BonBon-Land og Zoologisk Have.

TIDSREJSE. Spis, rejs og vær glad. Skruer man tiden blot 20-30 år tilbage, var journalisters privilegier af en helt anden kaliber end i dag. Faktisk skulle man gøre en aktiv indsats for ikke at modtage frynsegoderne automatisk. I Ålborg kunne man køre gratis med bybusserne på pressekort. I presselogen på Københavns Rådhus fik journalisterne helt frem til 1990erne tilsendt et årskort til hele HT-området kvit og frit. Endnu finere var det på Christiansborg. Her kørte medlemmerne af Folketingets presseloge på 1. klasse hos DSB.

Ønskede man at rejse længere væk, var der gode chancer for at komme afsted på en fribillet, blot man ringede og fedtede for et af rejsebureauerne. På vejen til lufthavnen skulle man også lige huske pressekortet, så man kunne komme gratis med SAS-bussen.

Efter omtalen af RUC-praktikanternes rabataftale med in-stedet Gefährlich har flere debattører på journalistens hjemmeside kaldt sagen en bagatel. De mener, at det er tidligere generationers misbrug af pressekortet, der nu betyder, at kortet næsten er værdiløst.

Og noget er der nok om snakken. Det gælder for eksempel rejsebranchen.

Journalist Nils-Chr. Nilson fra Ekstra Bladet husker, at han som journalist på Politiken for eksempel var med til at dække åbningen af La Santa Sport på Lanzarote. Til sin egen overraskelse var han den eneste journalist, der rejste alene.

»Alle de andre havde konerne med. Selv en praktikant fra Berlingske mødte op med sin kone. Så synes jeg fandeme, man strammer den,« siger Nils-Chr. Nilson.

Spies Rejser var et af de mest tydelige eksempler på rejsebranchens generøsitet i 1970erne. Journalister med rejsefeber skulle for eksempel bare ringe til Simon Spies' informationschef, Povl Tåsinge Møller, hvis de ønskede at komme sydpå. Så var der gode chancer for, at han fandt et par ledige flysæder.

Faktisk var det eneste problem af praktisk karakter. Spies Rejser sendte nemlig hvert år deres sommerkatalog ud til kunderne – også til gratisterne og dem, der havde været afsted med en klækkelig rabat.

»Så når sommerkatalogerne landede i dueslagene på redaktionen, handlede det for journalisterne om at fjerne dem, før kollegerne opdagede det,« fortæller informationschef i MyTravel Torben Andersen.

Når journalister kunne slippe afsted med at komme på billig ferie – ofte sammen med kone og børn – skyldes det ifølge salgsdirektør i Star Tours Stig Elling, at de blev opfattet som en slags stjerner.

»Det var mere glamourøst at være journalist dengang,« siger Stig Elling.

I dag er det glamourøse ved pressekortet væk, og fri fryns er blevet erstattet af 'noget for noget'. Stig Elling har for eksempel en liste inde i hovedet over journalister, som har været afsted på en rejse uden at skrive noget om turen bagefter. De kommer ikke afsted på pressetur igen.

Ifølge Nils-Chr. Nilson er det imidlertid ikke noget nyt, at rejseselskaber og andre givere af gratisydelser forventer at få noget tilbage.

»Folk forærer ikke bare noget væk gratis.

Det har de aldrig gjort. Når journalister var mere forkælede tidligere, var det, fordi Journalistforbundets medlemmer var ansat på medier. For rejsebureauer var det en fordel at stå sig godt med medierne ved at forkæle journalisterne.

Hvad opnår man ved at stå sig godt med en filmtekster?«

 

Allerede i 1907 bragte Journalisten en oplysende artikel om, hvor forbundets medlemmer kunne få gratis adgang mod fremvisning af legitimationskort.

 

Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
data_usage

SENESTE NYT

chevron_left
chevron_right
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen