Journalister har stor magt, og nogle forsøger at misbruge den. Stort set alle pressechefer kan fortælle historier om journalister, der har forsøgt at misbruge deres titel til privat vinding.

Måske kender du følelsen. Telefonselskabet har installeret ISDN, men skidtet virker ikke. Du har ringet flere gange. Hver gang bliver du spist af med en forklaring, men systemet virker stadig ikke.

Du skriver et brev stilet direkte til chefen, hvor du gør det klart, at du arbejder ved pressen, og hvis ikke sagen bliver ordnet inden for to døgn, så vil "historien komme frem"!

Eller skiferien, hvor familien har fået et elendigt hotel langt fra liften.

"Jeg vil have penge tilbage, ellers skriver jeg om det her," siger du til rejsechefen.

Nogle har sikkert følt sig fristet til at gøre ovenstående. Der er også nogen, som ikke har kunne stå for fristelsen og har misbrugt deres titel til personlig vinding.

Det viser en rundringning til en række virksomheder og PR-bureauer.

"En kendt tv-journalist ringede direkte til direktøren for kabel-tv, fordi hans kabel-tv var blevet lukket. Det viste sig, at han var flyttet og havde glemt at flytte kabel-tv-abonnementet. Han benytter sig af sin position som journalist og ringer direkte til direktøren. Han ringer to gange og får VIP-behandling," fortæller Kim Schaumann, der er pressechef ved TDC. Han understreger dog kraftigt, at journalister kun undtagelsesvist misbruger deres magt. Men selv om han kun har

været i TDC i fire måneder, så er han allerede stødt på flere eksempler.

En anden tv-journalist ringede til TDC kort efter angrebet på World Trade Center. Han ville låne en telefon, der kørte på det amerikanske net. Det fik han ikke.

Hos Sonofon sker det ifølge informationschef Karin Skjødt Larsen 5-10 gange årligt, at journali-ster eller andre mediefolk ringer til kundeservice eller direkte til informationsafdelingen med beskeden: "Hvis I ikke gør noget ved det nu, så kommer det i pressen".

"Et eller andet sted forstår jeg godt de journalister. Det er et udtryk for afmagt. Men jeg har journalister i afdelingen. De bliver fortørnede over det," siger Karin Skjødt Larsen.

Telias kommunikationsdirektør, Anders Krarup, har også af og til vrede kunder, som tydeligt gør opmærksom på, at de er journalister.

"Jeg har også oplevet, at en journalist skriver på bladets brevpapir. Det er studedumt. Det er indlysende misbrug af bladets gode navn og rygte," siger Anders Krarup, der understreger, at det dog er en meget sjælden oplevelse.
Hos Alletiders Rejser svarer informationschef Georg Julin "generelt nej" til spørgsmålet, om journalister som privatpersoner forsøger at presse sig til ekstra service.

"Men jeg havde dog én forleden dag. Da vedkommende ikke kunne få ekstra rabat, sagde han, "det vil I komme til at fortryde"," griner Georg Julin.

Ingen af de tre store PR-bureauer, Advice A/S, Waterfront og Geelmuyden-Kiese, der rådgiver danske virksomheder i pressehåndtering, kender til konkrete eksempler.

Virksomhederne, som JOURNALISTEN har talt med, understreger alle, at de ikke gør forskel på kunder, selv om en skulle vise sig at være en rasende journalist.

Troels Rasmussen, informationschef hos SAS, gør nærmest en dyd ud af at behandle kunder ens.

"Hvis jeg har utilfredse kunder, der ringer og præsenterer sig som journalister, så spørger jeg: Ringer du professionelt eller privat? Hvis det er privat, så skal de til kundeservice."