Den brændende platform

Efter flere år med kritik skal DR nu betale prisen – 20 procent af budgettet. ”Historierne om mangfoldigheds­konsulenten har alene nok kostet os fem-otte procent af licensen,” siger DR-journalist Adrian Hughes. Kommunikationsrådgiver Sune Bang mener, at DR’s kritikere har spillet på følelser i stedet for fakta
  • Foto: Jacob Nielsen
    Da Journalisten besøgte DR-Byen, havde medarbejdere skrevet ”Den Brændende Platform” med store bogstaver i vinduerne ud mod Emil Holms Kanal. Senere på dagen blev skiltene pillet ned – for kort tid efter at dukke op i vinduerne et andet sted i DR-Byen.
09.04.2018 · 14:15

For over et år siden – længe før alle og enhver vidste, at DR havde en højtlønnet mangfoldighedskonsulent – ringede jeg rundt til kilder i mediebranchen for at få reaktioner til en historie, jeg havde opsnuset. Jeg havde undret mig over, at Gitte Rabøl var skiftet fra direktør for DR Medier til et job som mangfoldighedskonsulent i DR. En aktindsigt fra DR viste, at hun det kommende år ville få præcis det samme i løn: 2,1 million kroner.

Det lød af meget.

I et knudret mailsvar forklarede bestyrelsesformand Michael Christiansen, at lønnen afspejlede, at mangfoldighed er et område, som DR ”har særlige forpligtelser på og tager meget alvorligt”.

2,1 million kroner lød fortsat af meget – opgaven taget i betragtning. På den anden side bruger staten årligt 3,7 milliarder kroner på konsulenter.

Den 16. marts 2018 aftalte regeringen og Dansk Folkeparti at afskaffe medielicensen og beskære DR med 20 procent over fem år.
Foto: Jacob Nielsen

På redaktionen var vi enige om, at historien ikke kunne køre uden kilder, der vurderede lønnen. Men det lykkedes mig ikke at finde en eneste kilde i eller omkring mediebranchen, der ville kritisere lønniveauet. Hverken til citat eller baggrund.

Vi overvejede, om jeg skulle indhente nogle politiske reaktioner på Christiansborg. Men på den anden side – hvad ved folketingspolitikere egentlig om lønniveauet i store medievirksomheder? Ville det ikke bare udløse en forudsigelig forargelse at mobilisere dem som kilder?

Jeg droppede historien og tænkte ikke mere over den, indtil Ekstra Bladet et halvt år senere skrev: ”Mangfoldigheds-konsulent får 2 mio. Ingen smalle steder i DR”.

Møgsager

Nu var det en historie. Og Ekstra Bladet havde – modsat mig – talt med politikere på Christiansborg. Og de stod i kø. DR blev ramt af en shitstorm.

Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, sagde til Berlingske:

”Jeg synes, det lyder himmelråbende kritisabelt.”

Også dagspressens chefer kunne bruge lønhistorien. Jyllands-Postens leder kaldte ansættelsen ”Endnu et kapitel i fortællingen om et DR, der har en yderst lemfældig omgang med andre folks penge.” 

DR havde fået endnu en møgsag på halsen. Siden er der i alt lavet 1.000 artikler, radio- og tv-indslag om mangfoldighedskonsulenten fra DR.

Vært i DR Adrian Hughes fortæller i telefonen, at han har mødt historien om mangfoldighedskonsulenten så mange gange, at han har lavet et ultrakort pitch, hvor han forklarer, hvad der i virkeligheden er op og ned i den sag:

”Gitte Rabøl var en utroligt dygtig mediedirektør, og hun kom selv og sagde, at hun ønskede at stoppe. Men DR overtalte hende til at arbejde som mangfoldighedskonsulent og med flere andre ting i hendes 12 måneders fratrædelsesperiode – i stedet for at gå hjemme i sin have og hyppe sine asparges,” siger han.

DR, Danmarks store fællesskabsfinansierede medie, har altid været godt stof for aviserne. Og de seneste år har der været nok at skrive om. Hesten Jazz skulle transporteres til USA, Café Hack puttede penge fra lokale arrangører i egne lommer, den tidligere nyhedsdirektør Ulrik Haagerup fløj på arbejde fra Jylland – og lønforholdene i husets cheflag var åbenbart helt uden sidestykke.

DR lavede et afsnit af ’Historien om Danmark’ om Anden Verdenskrig uden at omtale Kaj Munk, Christmas Møller og modstandsgruppen Holger Danske. Dansk Folkepartis næstformand, Søren Espersen, sagde til Ritzau:

”Hvordan man skal reagere over for DR, det ved jeg ikke. Men et godt sted at starte er de forhandlinger om et nyt medieforlig, der starter efter nytår.”

Medierne har pustet til ilden

Frands Mortensen, medieforsker på Aarhus Universitet, bemærker, at kampen mod DR ikke kun er foregået på Christiansborg og på direktionsgangen i avishusene.

Historien om hesten er en sjov historie, men den har fyldt mere end, hvor sjov den er.
Frands Mortensen, medieforsker, Aarhus Universitet
”Man kan også se det i avisernes journalistik,” siger han og henviser til alle sagerne om hestetransporter, mangfoldighedskonsulenten og generaldirektøren, der tjente mere end sine public service-kolleger i Norden.

Men det har medierne vel lov til? Det er jo interessante historier?

”Historien om hesten er en sjov historie, men den har fyldt mere end, hvor sjov den er. Historien om mangfoldighedskonsulenten blev brugt som et eksempel på, at sådan er det hele inde i DR,” mener Frands Mortensen.

Sune Bang: Som en amerikansk valgkamp

Argumentationsformen vækker minder om et amerikansk præsidentvalg, mener kommunikationsrådgiver Sune Bang fra kommunikationsbureauet København.

”Det er side 1 i kommunikationshåndbogen om at vinde sager på følelser i stedet for fakta,” siger Sune Bang. 

Kommunikationsbureauet København har i over 15 år arbejdet med DR og rådgivet dem i forhold til kommunikation af programmer, kanaler og den samlende fortælling.

I februar 2018 viste en spørgeundersøgelse lavet af Voxmeter for Ritzau, at godt halvdelen af befolkningen ønskede et mindre DR. En femtedel af danskerne ville beskære DR med mindre end 25 procent. Cirka en tredjedel mente, at DR burde beskæres med 25 procent – eller mere.

Hver gang DR er blevet udsat for kritik, har DR været fair i sit svar. For fair, mener Sune Bang.

DR står tilbage som den pæne dreng i klassen. Men det får man ikke point for.
Sune Bang, Kommunikationsbureauet København

”DR står tilbage som den pæne dreng i klassen. Men det får man ikke point for,” siger Sune Bang.

Lisbeth Knudsen: DR er nødt til at have orden i penalhuset

Lisbeth Knudsen forklarer, at omtale af den slags sager er et vilkår for en offentligt ejet institution som DR.

”Man er nødt til at have orden i penalhuset,” forklarer hun.

Lisbeth Knudsen er administrerende direktør i Mandag Morgen. Hun var i otte år nyhedsdirektør i DR. 

”Jeg har prøvet at være i huset. Når der er en bommert i DR, bliver det blæst ud med en megafon og gjort til en kæmpe historie,” siger hun. 

Sune Bang ønsker ikke at kritisere enkeltpersoner i DR for deres kommunikation.

”Det er DR som institution, der har fejlet,” siger han.

Danske Mediers kampagne

Brancheforeningen Danske Medier har i debatten sagt, at det er DR’s størrelse på nettet og sociale medier, der er det største problem for de private nyhedsmedier. Men truslen mod aviserne kommer i virkeligheden fra giganter som Facebook og Google – ikke fra DR, mener Sune Bang. Det ændrer en reduktion af DR på 20 procent ikke på. Og det ved de fleste af kritikerne godt. Inderst inde, siger han.

”Men de sender dårlige signaler og gentager dem igen og igen, så de vokser sig til store uhåndterlige monstre,” mener Sune Bang.

De lader en udækket Cristiano Ronaldo løbe lige igennem og score.
Sune Bang, Kommunikationsbureauet København
Han mener, at udpegningen at DR som den store trussel frem for Facebook og Google svarer til, at et fodboldhold fokuserer på en ufarlig tredjerangsspiller hos modstanderne.

”Mens de lader en udækket Cristiano Ronaldo løbe lige igennem og score,” siger Sune Bang.

Mette Bock i 2009: Jeg vil blive en engageret ambassadør for DR

Det er ni år siden, at kulturminister Mette Bock gik ud ad svingdøren i DR-Byen som programdirektør. Til medarbejderne understregede hun over for de ansatte i en mail, hvor vigtig institutionen er:

”Hvor er det godt, at Danmark har DR – og at DR har jer! Tak for godt samarbejde. Jeg vil blive en engageret ambassadør for DR i årene, der kommer. Pas godt på hinanden, og pas godt på Danmarks vigtigste kulturinstitution!”

Siden gik Mette Bock ind i politik, blev valgt for Liberal Alliance, udnævnt til kulturminister og bebudede, at DR skulle beskæres med 25 procent. Hun iværksatte den landsdækkende kampagne ”Antennerne Ude” for at finde ud af, hvad befolkningen – børn, unge og gamle – forventer af public service. Og på YouTube inviterede hun gæster i ’Mette Bocks Talkshow’. 

Public service-disruption for rullende kamera

I 2017 var skuespilleren og iværksætteren Christiane Schaumburg-Müller talkshowets gæst på ministerkontoret i København. Det var public service-disruption for rullende kamera.

Mette Bock havde invitereret Christiane Schaumburg-Müller, fordi ”hun er en af de stærkeste frontløbere på medieområdet” med en halv million følgere, og så driver hun livsstilssitet chrichri.dk. 

Hvor er det godt, at Danmark har DR – og at DR har jer! Tak for godt samarbejde.
Mette Bock, 2009
Snakken drejede hurtigt hen på public service.

”Vil du søge om statsstøtte?” spurgte Mette Bock

”100 procent,” svarede Christiane Schaumburg-Müller, 

”Hvad kan du godt lide ved public service?” spurgte Mette Bock inviterende.

”Det, jeg godt kan lide ved public service-indhold, er dokumentarer. Jeg er kæmpe dokumentarfan. Og jeg synes, vi har alt for lidt dokumentarer,” forklarede Christiane Schaumburg-Müller.

Christiane Schaumburg-Müller fortalte om perspektiver i at give Chri Chri public service-midler.

”Vi kan lave noget lyserødt indhold om mode eller et eller andet. Men så har vi også fat i mennesker, der er superinteresserede i dokumentarer og i at blive klogere,” forklarede hun.

Det lød næsten, som når DR har argumenteret for, at ’X-Factor’ er godt for de mere smalle public service-programmer, fordi det får seerne indenfor i butikken.

Det er imidlertid dyrt at lave den slags indhold, forklarede Christiane Schaumburg- Müller.

Samtalen sluttede med, at Mette Bock sagde:

”Jeg skal love dig, at jeg skal gøre, hvad jeg kan.”

Lang optakt

De seneste to år har DR vidst, at der var noget ubehageligt på vej. 

Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har i lang tid ønsket at skære DR med 25 procent. Bestyrelsesformand Michael Christiansen forsøgte at møde politikerne på halvvejen med 10-12 procent. Helt frivilligt naturligvis. Men 10-12 procent var ikke nok.

16. marts 2018 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en politisk aftale om, at DR skal igennem den største besparelse nogensinde.

”Det er aldrig før sket, at DR er blevet skåret med 20 procent,” sagde Mette Bock. 

”Det er den brændende platform, jeg tror, at der skal til, for at DR kan gentænke sig selv,” tilføjede Mette Bock.

Lars Werge: En massakre på dansk public service

DJ-formand Lars Werge kaldte aftalen en ”massakre på dansk public service-indhold”.

Og DR’s fællestillidsmand, Henrik Friis Vilmar, fandt beslutningen ”frygtelig”.

Jeg kan ikke forstå, hvad DR har gjort forkert.
Henrik Friis Vilmar, fællestillidsmand, DR
”Jeg kan ikke forstå, hvad DR har gjort forkert,” sammenfattede han.

Medieforsker Frands Mortensen siger, at DR ikke bliver beskåret, fordi man har gjort det dårligt. DR har sådan set bare gjort det, som politikerne gennem årene bad dem om – ved for eksempel at oprette flere tv-kanaler.

”DR levede op til politikernes krav om public service, men DR skulle ikke have lykkedes så godt,” siger han. 

Lisbeth Knudsen mener, at DR har forsømt at svare på spørgsmålet om, hvad der er forskellen på DR’s public service-indhold og det medieudbud, mediebrugerne får andre steder. Hvad er egentlig DR’s grundlæggende opgave? 

”Man tog ikke bestik af, hvad der skete politisk,” siger hun.

Den politiske aftale om at beskære DR er ikke en impulshandling, siger hun. Det er resultatet af en langvarig nedslidning af DR’s image ”og goodwill hos mange politikere i blå blok”.

Andre forstår ikke bekymringen.

Peter Orry: Man kan godt spare

Ifølge Danske Medier steg DR’s licensindtægter med 7 procent i faste priser fra 2008 til 2014, mens dagbladenes omsætning faldt med 27 procent. 

”Besparelser på 20 procent er ikke ukendt i den danske medieverden,” siger Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør i Jysk Fynske Medier. 

Man kan godt spare på it, administration, ledelse og mange andre områder.
Peter Orry, ansvarshavende chefredaktør, Jysk Fynske Medier
Peter Orry er sikker på, at DR kan levere samme kvalitet ved at lave programmerne billigere, ligesom man har gjort på andre medier.

”Man kan godt spare på it, administration, ledelse og mange andre områder. Det behøver ikke være på journalistikken og indhold alt sammen. Det er den øvelse, vi selv har været i gang med,” forklarer Peter Orry.

Ved svingdøren i DR

Ugen efter præsentationen af aftalen står jeg foran svingdøren til DR-Byen for at få kommentarer fra de ansatte. De ankommer i bølger med metroen med få minutters interval.

Nogle er for vrede til at udtale sig til citat. Andre er bange for at sige noget, der kan skade deres muligheder – nu eller senere. Det gælder blandt andet nogle tidsbegrænset ansatte. Hver tredje af de 3.200 medarbejdere er DJ-medlemmer.

Foran svingdøren siger Jesper Dein, vært på ’Kulturen’ på P1, at alle i DR er optaget af nedskæringerne, og hvordan de kommer til at ramme dem. 

”Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke vil bekymre mig om det. Vi aner jo ikke, hvordan det ender,” siger han.

Analysen fra P1-journalisten Jesper Tynell er, at public service-begrebet er blevet udvandet. De private medier laver ikke public service, siger han.

”De laver publicisme, og det er fint. Men aviserne er ikke forpligtede til at være neutrale og dele sol og vind lige, eller at lukke alle ind og læse deres artikler,” siger han.

Jesper Tynell: Public service-medierne svarer til Folkeskolen

Han sammenligner public service-mediernes rolle med en anden samfundsinstitution, som er under pres i disse år: Folkeskolen.

”I store dele af debatten overser man, at den public service, der bliver produceret i DR, Radio24syv og i TV 2’s regioner, svarer til, at vi i Danmark har en folkeskole,” siger han.

Og der er to karakteristika ved en folkeskole. 

”For det første er der et krav om, at læreren ikke må stå og prædike, så Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen vinder næste valg. Det må alle de private publicister.”

For det andet skal der være adgang for alle børn. 

”Privatskoler – som er en god ting at have – kan have et særligt for eksempel politisk eller religiøst sigte – og de kan sige nej til børn, de mener er for besværlige,” siger Jesper Tynell, der mener, at stærke public service-medier er det samme som at have en stærk folkeskole. 

”Dermed ikke sagt, at private medier ikke er vigtige. De er enormt vigtige for pluralismen.”

Connie Hedegaard er overrasket

Connie Hedegaard befinder sig i en taxa i Tyskland, da jeg får fat i hende. Hun er interessant, fordi hun både er tidligere formand for Public Service-udvalget og nyudnævnt bestyrelsesformand for Berlingske Media, der udgiver Berlingske, BT og Weekendavisen. 

Hun er overraskende kritisk over for DR-besparelsen, som hun kalder for symbolpolitik.

Man ønsker åbenbart at markere, hvem der bestemmer.
Connie Hedegaard, tidligere formand for Public Service-udvalget

”Regeringspartierne har brug for nogle sejre, og det er farligt for DR og mediedebatten, når spørgsmålet om DR’s størrelse er blevet til et symbolpolitisk spørgsmål,” siger hun.

Og hun undrer sig over måden, aftalen blev præsenteret. 

”Man siger, at DR ikke bare skal skære 10 eller 12 procent – men hele 20 procent, fordi man åbenbart ønsker at markere, hvem der bestemmer,” forklarer Connie Hedegaard.

”Problemet er, at annoncekronerne ryger ud af Danmark, og de internationale spillere producerer ikke dansk indhold. Det er ikke dér, du finder kvalitetsindhold til din syvårige søn,” siger Connie Hedegaard, som er tidligere formand for Public Service-udvalget og nyudnævnt bestyrelsesformand for Berlingske Media.
Foto: Jacob Nielsen

Hun lyder som en røst fra en svunden tid, når hun fortæller, at public service handler om, hvad vi vil med den offentlige samtale og de fælles referencerammer.

”Det er i min optik en kerne for det borgerlige Danmark,” siger hun.

Brancheforeningen Danske Medier har i årtier kritiseret, at DR’s nyheder på nettet er i direkte konkurrence med de private netmedier. Men Connie Hedegaard køber ikke, at det kan begrunde en beskæring på 20 procent.

Tværtimod er det ifølge Connie Hedegaard lykkedes Danske Medier ”at skabe et indtryk af, at hvis man fik gjort DR mindre, ville man løse nogle af de andre problemer, der er i dagspressen”.

Men er DR’s produktion af netnyheder ikke et reelt problem for aviserne?

”Det er et reelt problem, men så var det jo det, man skulle diskutere,” siger hun.

Connie Hedegaard tror ikke, at DR-besparelserne betyder, at dagspressen ”kommer til at blomstre”: 

”Kig på facts i public service-rapporten,” siger hun og henviser til public service-udvalgets rapport fra 2016.

Hedegaard: Problemet er, at annoncekronerne ryger ud af Danmark

Den største udfordring i det danske mediebillede er ikke balancen mellem DR og dagbladene. 

”Problemet er, at annoncekronerne ryger ud af Danmark, og de internationale spillere producerer ikke dansk indhold. Det er ikke dér, du finder kvalitetsindhold til din syvårige søn,” siger hun.

Hun undrer sig over, at partierne i forligskredsen ikke er mere optaget af udbuddet af dansk medieindhold. Måske har Danmark haft for mange stærke fællesskabsfinansierede medier, siger hun.

”Men der, hvor verden er lige nu, er den vigtigste prioritet så virkelig, at der er færre penge – måske 700 millioner kroner – til at producere dansk indhold?” spørger hun.

Kan man omvendt ikke sige, at hvis danskerne ønsker at bruge penge på dansk medieindhold, så har de med skattelettelsen bedre mulighed for at træffe valget selv – frem for at staten beslutter det for dem?

”Det lyder vældig demokratisk at sige, at “danskerne selv må bestemme” – men som fællesskab har vi måske også en interesse i at sikre, at visse tilbud rent faktisk bliver produceret, også når markedet ikke af sig selv leverer det. Hvor præcist dét snit skal ligge, ja det er jo det, debatten bør handle om,” forklarer Connie Hedegaard.

Elefanten i porcelænsbutikken – de internationale giganter som Google, Facebook og Netflix – indgår ikke i den politiske aftale.

Kenneth Plummer advarede allerede i 2009 mod de internationale giganter

Som generaldirektør i DR advarede Kenneth Plummer allerede i 2009 mod netop Google, Facebook og YouTubes fremmarch. 

Det kan godt være, at DR er en stor fisk i den danske andedam, lød hans argument dengang. Men DR kunne slet ikke måle sig med Google, der dengang omsatte for 124 milliarder kroner, mens DR ”kun” fik 3,7 milliarder i licens.

Siden er Googles omsætning vokset til 660 milliarder kroner. Og DR har fået en ny konkurrent på drama, serier og dokumentarer – streamingtjenesten Netflix, som hver tredje dansker betaler til.

Den største forskel kommer til at ske på tv og streaming, når ”DR’s share uvægerligt falder”, forudser Kenneth Plummer. Men ser man på økonomien i Discovery, Viasat og TV 2, kan de absolut ikke beskrives som nødlidende. TV 2 er lige kommet ud med det største overskud i lang tid: 305 millioner kroner før finansielle poster og skat.

Desværre vil hverken Discovery, Viasat eller TV 2 udtale sig til Journalisten. TV 2’s chef for corporate communication, Peter Kamph, vender tilbage med beskeden om, at TV 2’s indholdsdirektør, Anne Engdal Stig Christensen, ikke har noget at bidrage med.

Faktisk er både TV 2 og TV 2’s regioner gået under radaren i den mediepolitiske debat. 

Jeg spørger Kenneth Plummer, om der er for meget fedt i DR’s organisation.

”De tre seneste økonomidirektører har været topfolk fra Finansministeriet med enormt fokus på at reducere omkostningerne til for eksempel personale og indkøb,” siger Kenneth Plummer.

Det er som at sammenligne en bolsjebutik med en bolsjefabrik.
Kenneth Plummer, tidligere generalsekretær, DR
Målt på antallet af chefer bliver DR tit sammenlignet med Radio24syv, der har ganske få chefer. Men den sammenligning giver Kenneth Plummer ikke meget for.

”Det er som at sammenligne en bolsjebutik med en bolsjefabrik.”

Radio24syv har et budget på 100 millioner kroner, mens DR’s budget er næsten 4 milliarder. 

”Det er vidt forskellige virksomheder, og det er bizart at prøve at sammenligne de to,” siger Kenneth Plummer.

Også efter beskæringen kommer DR til at være en af de førende aktører på det danske mediemarked, mener Kenneth Plummer – men med langt færre ansatte. 

Han vurderer, at beskæringen kommer til at koste over 1.000 fastansatte og freelancere deres job. 

”Så for medarbejderne gør nedskæringerne ikke noget godt, fordi de går ind i en periode med stor usikkerhed – og usikkerhed er aldrig godt på en arbejdsplads,” siger Kenneth Plummer.

Adrian Hughes: Hesten var en tegnestift, mangfoldighedskonsulenten et syvtommersøm

Og dermed kan regnestykket gøres op – før medieforliget falder endeligt på plads en gang efter påske:

DR beskæres med 770 millioner kroner. Forligskredsen lægger op til, at 75 millioner kroner bliver ført tilbage til de private medier. Størrelsen af det beløb er i skrivende stund ikke endelig fastlagt. Men selv om puljen bliver hævet til for eksempel 200 millioner kroner, ville det betyde et tab på en halv milliard offentlige kroner.

Adrian Hughes mener, at alene historierne om mangfoldighedskonsulenten og hesten Jazz har kostet DR millioner af kroner.

”Hesten var en tegnestift i ligkisten, mens mangfoldighedskonsulenten var et syvtommersøm. Historierne om mangfoldighedskonsulenten har alene nok kostet os fem-otte procent af licensen,” siger han.

Kenneth Plummer mener, at de penge, DR mister, burde omfordeles til medie- og filmstøtte.

Hesten var en tegnestift i ligkisten, mens mangfoldighedskonsulenten var et syvtommersøm.
Adrian Hughes, vært, DR

”Man burde beholde den halve milliard i systemet til public service-puljen, mediestøtte til dagbladene og støtte til dansk film,” mener Kenneth Plummer.

Ebbe Dal: Vi er meget glade

Den mest tålmodige kritiker af DR’s dominans på mediemarkedet er Danske Mediers direktør, Ebbe Dal. I årevis har Danske Medier argumenteret for, at nyhederne på dr.dk er i en usund konkurrence med netmedierne. Nu er det endelig lykkes Danske Medier at komme tæt på ønsket om at beskære DR med 25 procent. Blandt de andre punkter på ønskelisten er blandt andet, at tv-kanalen DR3 og radiokanalerne P3 og P7 skal på private hænder.

Ebbe Dal fortæller, at politikerne er blevet opmærksomme på, at DR er en konkurrencefaktor ”som ikke udelukkende har positive sider”.

”Det har vi brugt meget tid på at sige,” forklarer han.

Ebbe Dal er tilfreds med, at DR har fået besked på at følge en mere snæver definition på public service.

”Vi er meget glade for det, der bliver sagt om, at DR skal være mere fokuseret,” fortæller Ebbe Dal.

Han håber, at de private nyhedsformidlere vinder, når DR’s aktiviteter bliver beskåret. 

”Men der er mange usikkerhedspunkter, fordi der fortsat er gang i forhandlingerne,” siger han, da Journalisten taler med ham før påske.

Det vigtigste er at begrænse DR’s aktiviteter som netavis. 

”Det er vi meget optaget af,” siger Ebbe Dal.

Skifter brugerne ikke bare til tv2.dk?

”TV 2 er også en konkurrencefaktor for os. Men TV 2 lever på kommercielle betingelser, og det må vi konkurrere med,” forklarer Ebbe Dal. 

Lisbeth Knudsen: Ærgerligt, at DR ikke så, hvad der var på vej

Hvis Lisbeth Knudsen skulle give DR’s ledelse og bestyrelse et råd, skulle det være at vaske tavlen ren. DR burde spørge sig selv, hvordan DR skulle se ud, hvis man startede helt forfra.

Så det giver mening, når Mette Bock siger, at DR trænger til en brændende platform?

”DR har længe haft en brændende platform. Men de har måske ikke opdaget, at den var så akut blandt politikerne. Det er ærgerligt, at de ikke så, hvad der var på vej. Så stod vi ikke her, hvor vi er nu,” siger Lisbeth Knudsen. 


Få dage efter fremlæggelsen af DR-aftalen lander en mail i min mailboks. Mailen handler om statsrevisorernes undersøgelse af lønforholdene i DR – sammenlignet med for eksempel andre medieinstitutioner. Generaldirektør Maria Rørbye Rønn tjener mindre end TV 2’s administrerende direktør. Også gennemsnitslønnen for resten af DR’s direktion er lavere end gennemsnitslønnen for den øvrige direktion i TV 2. DR’s fratrædelsesaftaler får heller ikke kritik fra statsrevisorerne.

Artiklen er lavet før regeringens medieudspil om blandt andet en public service-pulje til private medier, en mulig privatisering af TV 2 og beskæring af Radio24syv.
 

Magasin: 

Kommentar

10/04/2018 - 10:08

Jan Hillers

En virkelig fremragende artikel, der begavet kommer rundt om emnet. Tak.

Dog synes jeg også i denne, der mangler et væsentligt element i modstanden mod DR. For mange mennesker i Danmark er licensens beløb virkelig noget, der mærkes. Og så vil man have noget for pengene. Det alene gør mange ekstra kritiske. At det så er sådan, at licensen betales, hvis blot man har en computer eller en smartfon (!) og aldrig ser eller hører DR, gør ikke modstanden mindre.
Det mest deprimerende ved den planlagte nedskæring i DR er, at det nok kun forværrer mine kritikpunkter. Det har f.eks. i årevis været dybt pinligt, at DR ikke havde et højkvalitet, klassisk journalistik magasin som NRK's Brennpunkt og SV1's Uppdrag Granskning - bare for at nævne de nordiske lande.

12/04/2018 - 11:40

Eva Damsgård

Medielicensen går til en halv snes andre politisk bestemte formål end DR, blandt andet kradses moms ind til statskassen. Ses isoleret på hvad DR koster den enkelte licensbetaler, er det 4,61 kroner per dag. Det er 140,33 kroner om måneden. Om året er det 1684 kroner.
Resten af den årlige medielicens på 2517 kroner går til andre formål. Af de samlede indtægter fra licensen betaler DR en milliard kroner i moms til statskassen. Det svarer stort set til den direkte og indirekte statsstøtte som de private medier får.
Det glemmes i debatten.
Gennem måneder skamred de private medier en hest til ukendelighed, og den blev et af symbolerne på hvordan DR - i de private mediers udlægning - ekstravagant svinede med vores tvangsbetalte licens. Nuancer og perspektiv gør ellers læseren i stand til selv at vurdere om DR - som en vigtig public service og kulturinstitution - er så håbløs, arrogant og ude af synk med licensbetalerne. Men det var der ikke meget af. Det hele kørte på følelser fremfor fakta. Det var ikke klædeligt for de private medier, der slår sig op på seriøsitet og uafhængighed.

CAPTCHA
This question is for testing whether or not you are a human visitor and to prevent automated spam submissions.

Seneste jobopslag

Digital redaktør til magasinet 360°

Magasinet 360°
Ansøgningsfrist: 25.06

FOA søger en art director/visuel redaktør

FOA
Ansøgningsfrist: 13.08

Studentermedhjælp til presse, web & kommunikation

Roskilde Kommune
Ansøgningsfrist: 22.06

DELUCA DOKUMENTARisten søger tilrettelægger

DELUCA DOKUMENTARisten
Ansøgningsfrist: 22.06

Webredaktør til førende nyhedssite i København

Landbrugsmedierne
Ansøgningsfrist: 28.06

PRINTREDIGERENDE - PRINTCENTRALEN ESBJERG

Jysk Fynske Medier
Ansøgningsfrist: 29.06

Webskribent til TV 2 Vejret

TV 2
Ansøgningsfrist: 25.06

Visuel historiefortæller der vil ændre verden

Oxfam IBIS
Ansøgningsfrist: 24.06

Læger uden Grænser søger en erfaren Social Media medarbejder

Læger uden Grænser
Ansøgningsfrist: 25.06

Digital journalist til SoMe

Udenrigsministeriet
Ansøgningsfrist: 25.06

Presse- og kommunikationsrådgiver til Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse
Ansøgningsfrist: 21.06

Pressechef til Ledernes Hovedorganisation

Ledernes Hovedorganisation
Ansøgningsfrist: 01.08

DR Nyheder søger freelancejournalister

DR
Ansøgningsfrist: 20.06

Pressemedarbejder til Dansk Sygeplejeråd

Dansk Sygeplejeråd
Ansøgningsfrist: 22.06

Presse- og kommunikationsmedarbejder til HK HANDEL

HK Handel
Ansøgningsfrist: 24.06

Dagsordensættende pressekonsulent

HK Privat
Ansøgningsfrist: 21.06

Corporate Visual Communicator

Grundfos Holding A/S
Ansøgningsfrist: 20.06

LEDENDE REDAKTØR TIL VICE.COM

VICE Danmark
Ansøgningsfrist: 19.06