Demonstration mod 60 journalistmord

I lørdags gik over 1.000 mexicanske journalister på gaden for at demonstrere for fri presse. Mere end 60 journalister er blevet myrdet i Mexico siden 2000. Myndighederne beskytter dem ikke imod narkokartellerne, skriver The Globe and Mail.

I lørdags gik over 1.000 mexicanske journalister på gaden for at demonstrere for fri presse. Mere end 60 journalister er blevet myrdet i Mexico siden 2000. Myndighederne beskytter dem ikke imod narkokartellerne, skriver The Globe and Mail.

International mediegrupper kalder Mexico et af de farligste lande for praktiserende journalistik. Lokale journalister i Mexico har længe været under belejring af narkohandlere. Flere journalister er holdt op med at rapportere om narkoindustrien af frygt for deres liv. Lørdag demonstrerede mere end 1.000 journalister i Mexico City:

»Vi er lidt sent ude – 64 drab for sent – men vi har endelig besluttet at bruge vores ret til at protestere, til at søge retfærdighed for vores kolleger, der er døde eller forsvundet, og til at gøre op med straffefrihed for forbrydelser mod journalister,« sagde Elia Baltazar, protest-organisator og medredaktør af den mexicanske avis Excelsior.

Demonstranterne håbede på at kunne råbe myndighederne op og diskutere, hvordan journalisternes sikkerhed kan forbedres.
» Vi bør tænke over, hvordan vi kan sikre, at offentligheden bliver ved med at få oplysninger om narkosituationen,« sagde Elia Baltazar.

Mere end 60 mexicanske journalister er døde som følge af deres arbejde siden 2000, ifølge National Human Rights Commission, og mange andre udsættes for kidnapninger, chikane og trusler og fra narkobaroner.

0 Kommentarer