Gav det et mere effektivt møde, eller var det et spark til demokratiet? Et flertal af delegerede stemte for at afbryde debatten om bijobberi på trods af en lang talerliste. Der blev sagt uforskammet og hold kæft. Og undskyld.
"Jeg savner en undskyldning fra 159 personer i salen."

Hans Otto fra FreelanceGruppen indtog den talerstol, som han ikke mener blev brugt nok under debatten om bijobreglen. Dagen før stemte 159 delegerede nemlig for at stoppe debatten, selv om 17 mødedeltagere ventede på at få ordet. 138 stemte imod.

Bijob havde været diskuteret i 40 minutter, da Peter Haagen fra Medieskolerne i Viborg fik nok. Han foreslog, at de delegerede droppede ordene og løftede de gule stemmesedler for eller imod dagsordenens to forslag om bijobreglen. Forbundets love kræver en afstemning om et forslag som Peter Haagens. Flere garvede mødedeltagere mente, at det kun er sket en gang tidligere, at en delegeret har foreslået at stoppe debatten, og dengang blev forslaget afvist af de delegerede.

Denne gang var der altså 159 deltagere, der sagde ja. Derfor skulle der ikke tales, men stemmes. Dirigent Søren Wormslev nåede dog ikke at afslutte sin sætning om, at nu skulle de to bijobforslag til afstemning, før Hans Otto var på benene.

"Jeg har ikke oplevet noget lignende på 20 års delegeretmøder. Der skal være skriftlig afstemning om de to forslag," sagde Otto, der blev bakket op af ti studerende i sit krav.

Det gav højlydte protester fra salen, men der var ingen vej udenom. Det er nemlig også et legalt forslag ifølge forbundets love. Det hele endte med, at et forslag til præcisering af bijobreglen blev vedtaget, men det dramatiske forløb var samtaleemnet under og efter mødet.

En af dem, som stod på talerlisten, men ikke fik ordet, var René Simmel, der er fra Ekstra Bladet og formand for Kreds 1. Da JOURNALISTEN møder ham efter delegeretmødets første dag, er han ikke just imponeret over flertallet af delegerede, der stemte for at stoppe debatten.

"Det er en uforskammethed. Man bruger halvanden time på at diskutere DR-konflikten fra sidste år. Så kommer der noget fremadrettet, og så stopper man det så hurtigt," sagde Simmel, der ikke mener, at de delegerede kendte argumenterne så godt, at det var i orden at afbryde debatten.

"Hvis det er holdningen, så kan vi lige så godt stemme per mail. Det forslag, der blev vedtaget, var det, jeg gerne ville have, så jeg kan være ligeglad, men hvis jeg var studerende, ville jeg være smækfornærmet."

Det var de også, skulle det vise sig dagen efter.

Peter Haagen fortryder ikke sit forslag om at skride til afstemning.

"Det nytter ikke, at nogen er fornærmede. Det var en demokratisk beslutning at slutte debatten. Dem, der er utilfredse, anfægter demokratiet," sagde han, inden mødet fortsatte på andendagen.
Haagen mener, at bijobdiskussionen har kørt så længe, at de delegerede burde kende til argumenterne for og imod bijobreglen.

"Denne forsamling burde af alle kunne se det væsentlige, men den evne blev ikke demonstreret. Debatten har kørt i årevis, så det var vist kun dem, der kun har læst JOURNALISTEN én gang, der var i tvivl om argumenterne."
Kort efter var dagens første delegerede på talerstolen. De studerende havde skrevet en erklæring, som blev læst op af Lasse Bloch fra SDU.

"Det er stærkt betænkeligt, at et flertal af de delegerede valgte at suspendere debatten, mens der endnu var 17 talere på talerlisten. Samme flertal har udvist en fuldstændig mangel på respekt for de studerendes holdninger," sagde Lasse Bloch blandt andet og fik klapsalver fra salen.

De studerende mente, at dirigenterne burde have tilladt de 17 at få ordet, dog med begrænset taletid. Det afviste dirigent Søren Wormslev, da han selv tog ordet.

"Vi forstår, at det kan virke krænkende, men hvis vi havde gjort det anderledes, havde det været vold mod lovene. Vi overvejede en taletidsbegrænsning, men det havde været utidigt, når der lå et forslag om at stoppe debatten," forsvarede Søren Wormslev forløbet.

Han understregede, at han og den anden dirigent, Hanne Lise Ritzau Kaptain, havde fuld opbakning fra forbundets ledelse, og at det var foregået juridisk korrekt. Wormslev sagde dog alligevel undskyld. I den ophedede stemning havde han i en pause sagt "hold kæft" til KaJOs formand, Martin Sun Larsen.

Hans Otto afviser, at kravet om skriftlig afstemning om lovforslagene var hævn over dem, der stemte for at stoppe debatten.

"Flere har spurgt, om jeg var fornærmet, men jeg er forarget. Jeg foreslog skriftlig afstemning, fordi mange var væk fra salen, og jeg ville gerne have det præcise tal for, hvad delegeretmødet mener," sagde han, der også gjorde opmærksom på, at der kunne være ændringsforslag på vej fra en af de resterende 17 på talerlisten.

På næste delegeretmøde vil han foreslå, at reglen om, at de delegerede kan stoppe debatten, bliver fjernet.
Han fik en af de 159 undskyldninger, han efterlyste.

"Jeg stemte for at slutte debatten, det var dumt, og jeg beklager meget," sagde medlem af hovedbestyrelsen Morten Uhrenholdt fra Danmarks Radio.

Læs også: Styrket formand fik smæk, Delegeretmødet vildledt, Journalistforbundets hovedbestyrelse, Arbejdsløshed på læberne, Valgt fra, Sløvt fremmøde, Brugsanvisning til bijobregel, Delegeretmøde hvert år, Den store kontingentkomedie, 20 kr. mere i kontingent, DJ accepterer virkeligheden, Overfladisk og spændende, DR-ansatte efterlyser bedre pli, Når magten selv tager magten, 421.000 til Safety Fonden og Kampstjernen Mette