search

Demokrati ind i feriefonden

FERIEFOND. Trænger vi til en moderne, demokratisk holdning i Ferieforeningen og Feriefonden?

FERIEFOND. Trænger vi til en moderne, demokratisk holdning i Ferieforeningen og Feriefonden?
Noget tyder på det, hvis man skal fæste lid til beretninger herfra. Ønsker og behov hos vore kolleger i kredse uden for hovedstaden blev åbenbart fejet af bordet på en uhyrlig respektløs måde. Reaktionen udeblev ikke uventet, men blev mødt med et krav om en ekstraordinær generalforsamling fra en talrig skare af deltagerne på vor faglige konference.
Hårdt presset er formanden åbenbart nu tvunget til at prøve en åben, demokratisk proces, så der kan skabes mulighed for, at provinskredsene også kan få en mulig plads i fondsbestyrelsen.
Dermed vil der så også være åbnet for en proces, hvor man eventuelt kan tilgodese en væsentlig del at medlemmerne i DJs ønsker om en feriebolig i og omkring København.
Jeg vil derfor opfordre til, at man møder op den 27. august og medvirker til at blæse nye, demokratiske vinde ind i ferie-logen.
Det er fint, vi investerer i eksotiske rejsemål som Budapest med videre. Men har man set lidt til fremtidens ferie- og transportudvikling? Tror feriefondens nuværende bestyrelse, at benzin-og transportpriserne falder i fremtiden? /

Flemming H-Thiim, Kreds 1

Kommentarer
1
lissie jensen
29.08.08 12:31
Re: Demokrati ind i feriefonden

Kære Flemming.

Vi kender hinanden og jeg er overrasket over du ikke ved at hver gang kreds 1 for mange år siden anskaffede en feriebolig i nærheden af København, måtte kreds 1 opgive og sælge boligen. For ikke ret mange ønsker at holde ferie i nærheden af København. En bolig i København- uha, uha, hvad skal den bruges til? Hvem skal gøre rent, hvem skal sørge der er de ting der skal være der ( i mange år har jeg erfaret at hvis og når der bliver købt gode ting til boligerne, så bliver de fjernet). Det vil koste mere at administrere en københavnerlejlighed end at betale for et hotelværelse. Demokrati, ja det mener jeg der er i ferieonfden. For det er faktisk kreds 1's tidligere formue der nu er i hænderne hos Feriefonden. Prøv nu at se regnskaberne i både kreds 1 og feriefonden, hvordan synes du det går?

Fremhævet af Journalisten

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen