»Jeg tror, at ondskab findes i os alle sammen, og at den kan fremprovokeres i specielle situationer,« siger vært Mikkel Frey i programmet 'Ond, ondere, ondest', der i disse uger vises på DR3.
Programmet er et tv-eksperiment, der undersøger, om magt kan gøre gode mænd onde. Programmet følger 15 danske mænd – fem fangevogtere og 10 fanger – der er lukket inde i et til lejligheden konstrueret, tv-overvåget fængsel.
En af de medvirkende, Alexander Behrang Keshtkar, føler dog ikke, at han var instrueret godt nok i, hvad han skulle medvirke i. Han har i en kommentar på en hjemmeside skrevet, at han føler sig misbrugt af DR.
”Jeg føler, at jeg er blevet ført bag lyset af DR. Jeg troede, at jeg skulle deltage i et program om personlig udvikling. Jeg føler mig krænket, snydt, udnyttet, misbrugt og holdt for nar," skriver han.
Journalisten har været i kontakt med Alexander Behrang Keshtkar, der ikke ønsker at udtale sig yderligere, men han skriver i en e-mail, at han mener det, han skriver i indlægget.
Mere end personlig udvikling
Redaktionschef på DR Videnskab Lars Rønnow Torp siger, at deltagerne vidste mere, end at de skulle deltage i et program om personlig udvikling.
»De har bestemt fået mere at vide end det. De fik at vide, at de skulle være med i et eksperiment, der ikke er den normale form for reality-tv. De fik at vide, at det ville indebære, at de ville blive indespærret, og at der ville være grader af fysisk og psykisk pres. For eksperimentets skyld kunne vi ikke røbe, at det var et fængsel, men vi har beskrevet det så tæt på, som vi kunne, så de vidste, hvad de meldte sig til,« siger han til Journalisten.
Lars Rønnow Torp forklarer, at DR har taget mange forholdsregler inden eksperimentet.
»Vi havde først en castingsamtale med de medvirkende. Bagefter fik vi en autoriseret psykolog til at udføre en profil på dem samt snakke med alle de medvirkende, for at vi var sikre på, at de alle var robuste nok,« siger han.
Men Alexander Behrang Keshtkar føler sig flov over sin deltagelse. Han skriver videre i sit indlæg:
"Hvis jeg havde vidst, hvad jeg gik ind til, ville jeg aldrig have deltaget. Nu sidder jeg tilbage med et ar på min sjæl. Jeg er flov over min deltagelse og den efterfølgende udstilling af deltagerne. Her tænker jeg specielt på vagterne.”
Lars Rønnow Torp siger, at deltagerne har haft rig mulighed for at komme med indvendinger under hele forløbet.
»Da vi klippede programmerne, havde vi deltagerne inde ad flere omgange. De kunne se de scener, hvor de var hovedpersoner, og så kunne de komme med indvendinger. Det er rigtig uheldigt, at en medvirkende fortryder, når vi er begyndt at sende, men det er en risiko i alle programmer. Det må ikke betyde, at vi så holder op med at lave tv. Når folk har givet samtykke og langt henne i processen ikke har gjort indvendinger, så mener jeg, at vi har gjort alt, hvad vi kunne,« siger Lars Rønnow Torp.
Alexander Behrang Keshtkar mener, at 'Ond, ondere, ondest' er et underholdningsprogram og ikke et videnskabeligt eksperiment.
Det er heller ikke nogen af delene, siger Lars Rønnow Torp.
»Det er et tv-eksperiment. Det er tænkt som et seriøst vidensprogram. Emnet er vældigt seriøst, og måden, vi går til det på, er seriøs. Vi ønsker at fortælle noget om menneskelig adfærd og om, hvorfor nogen bliver onde, hvorfor der er gruppedannelser i samfundet, hvorfor folk bliver hidsige på gaden og så videre. Vi har forskere, der udtaler sig, og vi har perspektiver med i programmet, så det er ikke bare et underholdningsprogram. Der er selvfølgelig underholdende virkemidler, fordi det foregår i en fængselssetting,« siger han.
Optagelser stoppede før tid
Optagelserne til 'Ond, ondere, ondest' skulle efter planen have varet i otte dage. Men holdet bag stoppede det allerede efter fem produktionsdage.
»Vi stoppede, fordi vi var kommet derhen, hvor vi kunne vise det, vi gerne ville. Hvis vi var fortsat efter 5. dag, ville vi have gjort det for underholdningens skyld. Det kunne måske have blevet voldeligt, hvis vi var fortsat, og det var vigtigt for os, at vi ikke stoppede for sent,« siger Lars Rønnow Torp.
Hvad har I lært af eksperimentet?
»At det er rigtig svært at gætte, hvor eksperimenter med mennesker vil bevæge sig hen. Vi har lært, at det var en god ide at sætte os i lang tid og gennemtænke konsekvenserne. Og så har det været en god ide med tre psykologer og en uvildig instans, der havde mandat til at stoppe eksperimentet når som helst,« siger han.
Alexander Behrang Keshtkar skriver, at han har fået ar på sjælen af at være med. Hvad vil I gøre ved det?
»Vi er i dialog med alle vores 15 medvirkende. Vi gør så meget, vi kan, og vi har ingen interesse i, at nogen har det dårligt efterfølgende. Så vi hjælper selvfølgelig, hvor det er nødvendigt,« siger Lars Rønnow Torp.
3 Kommentarer
Du skal være logget ind med dit DJ-login for at kunne kommentere på artiklen.
@ Paw:
"Det er ikke muligt, at gå i detaljer omkring min deltagelse og hvad der konkret skete. Jeg er bundet af min kontrakt og ved ikke helt konkret hvilke rettigheder jeg har i forhold til at udtale mig", skriver Alexander Behrang Keshtkar i det indlæg, der bliver omtalt i artiklen. Måske er det årsagen til, at han ikke siger mere lige nu.
Hvad sagligt er der ved kritikken? Jeg synes da snarere, der bliver svaret sagligt på en ukonkret kritik, som kilden ikke engang ønsker at uddybe.
En journalist der nægter at modtage saglig kritik. Nej, nu har jeg da aldrig.