search

DELEGERETØDE HVERT ÅR!

Delegeretmøde hvert eller hvert andet år. Det er en debatklassiker, når de delegerede mødes. Og i år endte det, som det plejer. Der er fortsat stormøde i Nyborg en gang om året.
Delegeretmøde hvert eller hvert andet år. Det er en debatklassiker, når de delegerede mødes. Og i år endte det, som det plejer. Der er fortsat stormøde i Nyborg en gang om året.

Sådan cirka en gang hvert tredje år lokker delegeretmøde en gammel cirkushest i manegen. Og selv om benene er blevet lidt stive, øjnene lidt blanke og seletøjet snerrer, så er krikken ikke bleg for at sætte gang i debatten.
Debatten om delegeretmødets frekvens, mødets helt egen cirkushest, var første gang i manegen i 1969, sidste gang i 1997 og nu igen i 2000. Og endnu en gang var det de samme argumenter, som blev luftet. Blandt andet de mange tidsmæssige og økonomiske ressourcer, der bruges i forbundet på mødet hvert år, mens tilhængerne af den nuværende mødeform er bange for at få barberet i demokratiet ved at møde hvert andet år.
I år gav debatten og den efterfølgende afstemning igen et indtryk af, at delegeretmøde er delt i to lige store lejre, når det kommer til spørgsmålet om frekvensen af delegeretmøde. Bedst illustreret ved afstemningsresultatet; 131-129 til tilhængerne af et årligt møde på Nyborg Strand.
“DJ fungerer. DJ går ikke i sort, når vi tager hjem fra Nyborg Strand. Vi skal give kredse, specialgrupper og faglige sekretærer ro til at arbejde. Jeg savner argumenter for, at vi skal mødes hvert år,” sagde Uffe Gardel fra Berlingske Tidende, der repræsenterede et flertal på ni i hovedbestyrelsen.
Kristian Melgaard, FreelanceGruppen og en af forslagsstillerne sagde:
“Hele 27 procent af de valgte delegerede holder sig væk. Det er interessant. Det kunne tyde på, at delegeretmøde hvert år bør være en saga blot.”

Angreb på demokratiet
Og argumenter havde tilhængerne af delegeretmøde hvert år mange af.
“1,3 millioner kroner for et delegeretmøde er mange penge. Men en besparelse er ikke en væsentlig begrundelse for så tungt et angreb på demokratiet. Hvis man mener, at medlemmerne stadig skal have indflydelse, så skal der holdes delegeretmøde hvert år,” sagde Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet og HB-medlem.
Også HB-medlem Anders Lund, Berlingske Tidende, anbefalede et nej:
“Værdien af, at hovedbestyrelsen bliver tvunget til at tage stilling til en lang række ting og bliver kontrolleret en gang om året, kan ikke undervurderes.”
Delegationen fra KaJ bakkede argumenterne op.
“KaJ vil meget gerne komme her hvert år. Men den korte uddannelse vi har, vil vi gerne kunne forandres af arbejdet på det her møde. Vi vil have en fornemmelse af, hvilket forbund vi er en del af,” sagde KaJs formand Søren Lippert og truede med et smil på læben med, at KaJ bare vil indkalde til ekstraordinært delegeretmøde, hvis frekvensen bliver sat op til hvert andet år.
Efter en kaotisk afstemning, som måtte afgøres af to omgange, fordi optællerne ikke var på plads, kunne tilhængerne af et årligt delegeretmøde læne sig tilbage med en smal sejr på 131 stemmer mod 129. Forslaget havde krævet 2/3 flertal for at gå igennem.
Med det resultat kunne delegeretmødets gamle krikke af en diskussion trække sig tilbage til gemakkerne, for sikkert at vende tilbage til manegen på Nyborg Strand igen om et par år.

DJ
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen