“Der har været for meget koks i kulissen det forløbne år. Og med de store opgaver, Journalistforbundet står over for, er det vigtigt, at vi delegerede kan rejse hjem og være overbeviste om, at forbundets centrale ledelse har styr på tingene. Og den tryghed har jeg ikke nu. Måske er der brug for, at hovedbestyrelsen og formandskabet skal gå til faglig fitness, så de kan lære at stramme ballerne.”
Lars-Bo Larsen, tillidsmand på Politiken, var tydeligt ikke begejstret for det DJ-år, der var gået. Og under beretningsdiskussionen på delegeretmødets første dag gav han på ovenstående måde udtryk for sine bekymringer.
Hans læs med DJ-bekymringer blev ikke gjort lettere, som delegeretmødetimerne gik. JOURNALISTEN har talt med ham og andre toneangivende tillidsfolk uden for hovedbestyrelsen om delegeretmødet. Og karakteristikken er rimelig enslydende: hverken mødet eller forbundsledelsen leverede visioner og klare markeringer. Der er bliver brugt for meget tid på ligegyldige diskussioner og for lidt på de principielle.
“Delegeretmødet rykker ikke. Det er delegeretmøde-classic med en masse ligegyldige diskussioner om, hvad der skal stå i 4. eller 5. pind i handlingsprogrammet. Vi drukner i komma-ændringer. Og i min hverdag som tillidsmand er det fuldstændig lige meget, hvad der står. Det er viljen bag ordene, der gør en forskel,” siger Lars-Bo Larsen fra Politiken.
Han savner væsentlige strategidiskussioner:
“Vi står egentlig i en fantastisk situation, hvor både forbundet og organisationsområdet vokser. Men vi nøjes bare med at konstatere, at udfordringen med at få organiseret de nye områder er der. Vi gør ikke noget ved det. De personer, der viser vejen og lægger en strategi, de findes ikke lige nu i forbundet. Og det er som om, det hele falder til jorden,” mener Lars-Bo Larsen, som er irriteret på sig selv og andre delegerede over, at han og de vælger at kaste sig over bijob- og delegeretmødefrekvens-skænderier:
“Det er jo meget nemmere, for det er så dejlig konkret. Men det rykker jo ikke noget,” konstaterer Lars-Bo Larsen, som også efter delegeretmødet mener, at forbundsledelsen burde gå til faglig fitness:
“Vi venter stadig på, at Mogens Blicher Bjerregård springer ud som formand. Der er altså ikke meget “follow the leader over ham”. Bare han dog kunne virke noget mere markant.”

Savner markant ledelse
“En tom gang ingenting,” lyder den korte delegeretmøde-version fra tillidsmanden på Århus Stiftstidende, Morten Ravn. På hans togtur hjem fra Nyborg Strand blev delegeretmødet målt og vejet. Og det blev vejet alt for let.
“Det er ikke noget, der flytter sig. Jeg savner principielle debatter. Der var ingen tilbundsgående debat, og forbundet skøjter hen over problemerne,” mener Morten Ravn, der ligesom Lars-Bo Larsen efterlyser klare markeringer fra formandskabet:
“En af de frustrerende ting er, at ledelsen ikke når at markere sig. Jeg ville gerne have serveret en vej – det er den vej, vi går – men der er knap nok holdninger at mærke hos ledelsen. Hvis formandskabet var markant, ville det give en tillid til, at der var handlekraft bag ordene. Ligesom det er vigtigt at have et bagland, der er i orden, har jeg som tillidsmand brug for, at der er et topland, der er i orden, så jeg kan koncentrere mig om problemerne her på arbejdspladsen. Jeg sidder med et forvirrende billede, og det er ikke betryggende,” siger Morten Ravn, som ærgrer sig meget over, at de delegerede ikke sagde ja til kun at mødes hvert andet år.
“Så kunne alle – inklusive mig selv – måske sætte sig mere op til mødet, og det kunne måske forbedre indholdet.”
Essensen er den samme i den delegeretmøde-evaluering, som JOURNALISTEN kan hente på Aktuelt. Skuffelsen over mødets indhold bredte sig allerede i Aktuelts lille delegation under mødet. Men det blev helt tydeligt for Peter Bjørn Thomsen, som sidder i medarbejderforeningens bestyrelse, da han efter hjemkomsten fra delegeretmødet blev spurgt af kolleger om, hvad der skete:
“Jeg havde bare så svært ved at ridse noget op. Og den korte og ærlige version var: ikke en pind,” fortæller Peter Bjørn Thomsen, som var til sit andet delegeretmøde i Dansk Journalistforbund, men har været til en bunke kongresser i andre fagforbund i forbindelse med sit arbejde som arbejdsmarkedsjournalist.

Savner strategi og fremdrift
“Mødet udstråler på ingen måde den professionalisme, som jeg kender fra andre fagforbund. Forbundet er nogenlunde på niveau med, hvilke problemer, det står overfor omkring organisering på de nye medier og den stigende tendens til løstansættelser. Men vi får ikke serveret nogen strategi til at løse problemet. Et delegeretmøde skal give den politiske ledelse et mandat til at føre den politik, som den udstikker. Men jeg kan ikke se de tiltag, som forbundsledelsen ville have mødet til at sige god for. Ledelsen kom ikke med noget, og så kommer forbundet jo ingen vegne,” siger Peter Bjørn Thomsen, som savner noget drivkraft og en synlig forbundsledelse.
“En god og visionær forbundsledelse bevæger sig på grænsen af, hvad de delegerede vil være med til, så den tvinger de delegerede til at tage stilling. Den skal komme med offensive bud. Formandens beretning var så rund og abstrakt, at det virkede, som om den var skrevet for at undgå konfrontationer. Den var umulig at være imod. Og ansvaret for den politiske udvikling ligger altså hos ledelsen og ikke hos de delegerede. Og jeg ser det som et problem, hvis den ikke har fremdriften,” mener Peter Bjørn Thomsen, som dog har forståelse for, at Mogens Blicher Bjerregård stadig er ny som formand.
“Selvfølgelig var det nemmere for Lars Poulsen (gik som DJ-formand i 99) at gå til makronerne, for han havde ikke noget på spil. Den nye formand er selvfølgelig stadig i gang med at konstituere sig som formand,” siger Peter Bjørn Thomsen.
Også formanden for Kreds 1, Rene Simmel, savner en forbundsledelse, der udfordrer de delegerede.
“Det er en ledelse, der ikke ønsker ballade. Det har i årevis været sådan, at forbundsledelsen kører en konsensuslinie. Men jeg savner altså nogle klare markeringer fra den. Man har en politisk ledelse til at vise vejen, og så skal de delegerede banke dem lidt på plads en gang imellem,” siger Rene Simmel.

For slattent
Hans vurderinger minder meget om de andre tillidsfolks. Han vægter, at ledelsen er god til at fremlægge de problemstillinger, forbundet står over for.
“Men problemet er, at man ikke siger, om man skal gå til højre eller venstre, og for mange gange vælger man så at stå stille og tænke sig om. Det er for slattent for eksempel bare at vedtage, at diskussionen om fotograferende journalister skal fortsætte,” siger Rene Simmel og nævner samtidig diskussionen om fotografering i retten og pressekortet som uafsluttede diskussionsemner.
Jens Langergaard, formand for Berlingskes Medarbejderforening, synes, der var rigtig gode takter i beretningsdiskussionen.
“Der var ikke så mange ligegyldige detaljer, som det ofte er havnet i. Men samtidig afslørede debatten, at der er to retninger blandt tillidsfolkene – de der vil gå mod mere fleksible overenskomster, og så de mere militante, der mener, man skal holde fast i de traditionelle krav. Problemet er, at diskussionen ikke bliver samlet op, så den ender fuldstændig åbent,” mener Jens Langergaard, som også efterlyser klare markeringer fra forbundsledelsen.
“Formandskabet var ikke tilstrækkeligt på talerstolen, og når de var der, var de ikke markante nok,” siger Langergaard.
Det er til gengæld en linje, som falder i god jord i Nordjylland. Tillidsmanden på NORDJYSKE Stiftstidende, Torben Duch Holm, var godt tilfreds med delegeretmødet og formandskabet.
“De gjorde det udmærket. Jeg synes, de er gode til at lytte til, hvad folk siger, og det er vigtigt,” siger Torben Duch Holm, som både glæder sig over, at der fortsat er delegeretmøde hvert år, at der ikke blev sagt god for fotograferende journalister, og at de studerende ikke fik lov til at bijobbe.
“Jeg er ikke vant til, at vi fra Aalborg får det, som vi gerne vil have det, og det fik vi i år,” konstaterer Torben Duch Holm, som kun ærgrer sig over, at overenskomst-diskussionen ikke blev grundig nok.