search

Delegeretmøde 2004

  Færre journalister vil have indflydelse * 15 kroner mere om måneden * Støtte til barselsfond * Død debat om gruppeliv Færre journalister vil have indflydelse

 

 

Færre journalister vil have indflydelse * 15 kroner mere om måneden * Støtte til barselsfond * Død debat om gruppeliv

 

Færre journalister vil have indflydelse

FREMMØDE. Delegeretmødet er Journalistforbundets øverste myndighed. Her bliver alt vedrørende forbundets arbejde og visioner besluttet. Alligevel mødte kun 347 delegerede ud af 534 mulige op. Det vil sige, at delegeretmødet kun bestod af cirka to tredjedele af de repræsentanter, der havde mulighed for at præge forbundets arbejde. De seneste fem år er antallet af delegerede faldet, i forhold til hvor mange der kunne være repræsenteret.

Formand for Dansk Journalistforbund (DJ) Mogens Blicher Bjerregård mener, at det er problematisk for Journalistforbundet, at så få deltager i delegeretmødet.

»Når forskellen mellem antallet af mulige delegerede og det antal, der reelt møder op, bliver så stor, kan det være svært at sikre den rigtige repræsentation,« siger han.

Ifølge Journalistforbundets love har de forskellige kredse, specialgrupper og medarbejderforeninger ret til at være repræsenteret af et bestemt antal delegerede, fordelt efter antallet af medlemmer.

FreelanceGruppen havde i år ret til 54 delegerede, men på grund af mange afbud og for få suppleanter manglede FreelanceGruppen knap 20 af deres repræsentanter.

»Det er beklageligt, at vi blev så få. Men freelancerne betaler selv for at være med, så hvis nogle af de valgte får en arbejdsopgave, vil de fleste prioritere jobbet. Læren er, at vi skal være dygtigere til at vælge flere suppleanter, hvad vi også har kunnet de fleste år,« siger Helle Jørgensen, formand for FreelanceGruppen.

Mogens Blicher Bjerregård siger, at der skal arbejdes for at gøre delegeretmøderne bedre. Han tror blandt andet, at flere delegerede vil komme, hvis der er et overordnet tema.

»Der skal være nogle gode, solide punkter, hvor der diskuteres indhold mere end form,« siger han.

Derudover håber han, at hvis antallet af delegerede bliver sat ned, sådan som TænkeTanken foreslår, så vil gabet mellem de mulige delegerede og det antal, der reelt møder op, også blive mindre.

15 kroner mere om måneden

KONTINGENT. Fra 1. juli i år koster det 15 kroner ekstra i kontingent at være medlem af Dansk Journalistforbund. Dermed stiger kontingentet for fuldt betalende medlemmer, det vil sige medlemmer i arbejde, fra 375 kroner til 390 kroner. Dertil kommer 70 kroner til strejkekassen samt kontingent til specialforening, kreds, medarbejderforening eller specialgruppe.

Det kan for nogen medlemmer snige sig op imod 200 kroner ekstra. Endelig er der bidraget til a-kassen på 366 kroner om måneden. Alt i alt en samlet udgift på 900-1.000 kroner om måneden.

For ti år siden var kontingentet til forbundet på 300 kroner. Det beløb svarer ifølge forbrugerprisindekset til 371 kroner i dag, men kontingentet er hævet med yderligere 29 kroner til 390 kroner. Bidraget til Sikringsfonden var i 1994 på 60 kroner, hvilket i dag svarer til 74 kroner. I dag er bidraget 70 kroner.

Kontingentet til a-kassen var i 1994 på 391 kroner. Havde det fulgt forbrugerprisindekset, skulle det i dag have været 485 kroner, men det reelle kontingent er 119 kroner lavere, nemlig 366 kroner.

Kontingentforhøjelsen på 15 kroner forbedrer Journalistforbundets økonomi med 1,5 million kroner årligt.

* Nyt kontingent-system per 1. juli 2004:

Beløbene dækker kontingent til forbundet, inklusiv bidrag til Sikringsfonden (strejkekassen). Kontingentet til forbund og Sikringsfonden forhøjes fra 1. juli med 15 kroner. Dermed bliver det fulde kontingent 460 kroner.

Nu 1. juli

Pensionister: 31,25 kr.* 77 kr.

Studerende: 94 kr. 77 kr.

Efterlønsmodtagere: 0 kr. 77 kr.

Arbejdsløse: 0 kr. 77 kr.

Værnepligtige: 0 kr. 77 kr.

De 77 kroner svarer til 1/6 af det fulde kontingent plus det fulde bidrag til Sikringsfonden.

* Svarende til 1/12 af forbunds-kontingentet. Pensionisterne har ikke tidligere bidraget til Sikringsfonden.

 

Støtte til barselsfond

UDTALELSE. Det var ikke en nem fødsel, da årets delegeretmøde besluttede sig for en holdning til en central barselsfond.

Kirstine Baloti, afgående formand for DJs ligestillingsudvalg og afgående medlem af hovedbestyrelsen, fremlagde et forslag til en udtalelse om en central barselsfond – altså en fond, der skal gælde for alle og vedtages ved lov.

»Fagbevægelsen svigter deres medlemmer ved at holde fast i, at barsel er aftalestof,« sagde Kirstine Baloti.

Almindeligvis er fagforeninger modstandere af, at politikerne lovgiver på områder, hvor lønmodtagere og arbejdsgivere selv kan lave aftaler. Kirstine Baloti henviste da også til, at nogle hellere vil have decentrale fonde – aftalt mellem arbejdsmarkedets parter.

Thomas Szlavik, tillidsmand på Ekstra Bladet og medlem af Journalistforbundets hovedbestyrelse, meddelte fra talerstolen, at han var modstander af at bede politikerne om assistance.

»Vi skal ikke tigge lovgiverne om at lave det arbejde, vi ikke selv er i stand til at gøre færdigt,« sagde han.

Under forårets overenskomstforhandlinger med avisudgiverne var en decentral barselsfond et krav, men ikke et kardinalpunkt. Under forhandlingerne blev kravet frafaldet.

Fra talerstolen sagde Kirstine Baloti, at hun ikke tror, at alle DJ-medlemmer vil kunne blive omfattet af decentrale barselsfonde. Solveig Schmidt, der også er medlem af ligestillingsudvalget, bakkede hende op:

»Det er noget vrøvl at sige, at kravet om en central barselsfond er at tækkes lovgivningsmagten. Alle freelancerne, de kontraktansatte og medlemmer på arbejdspladser uden overenskomst bliver ikke dækket af en decentral barselsfond,« sagde hun.

Oven på debatten vedtog de delegerede en udtalelse. Her står, at »Journalistforbundet støtter planen om en central barselsfond, hvor hele arbejdsmarkedet er med til at finansiere den udgift for samfundet, det er at få børn.«

Regeringen har meldt ud, at hvis arbejdsmarkedets parter ikke er enige om at etablere decentrale barselsfonde inden 2005, så vedtager den en central barselsfond ved lov.

»Det er vigtigt at vide, at vi kan bygge oven på den model, politikerne har vedtaget. I Sverige for eksempel bygger flere fagforeninger oven på en central barselsfond med ekstra barselsgoder,« siger Kirstine Baloti.

Når der drejer sig om ferie, så har mere end halvdelen af Journalistforbundets overenskomstansatte medlemmer bedre vilkår end dem, der står i ferieloven.

* Centrale og decentrale barselsfonde

Central barselsfond: En fond, der gælder for alle lønmodtagere og vedtages af Folketinget.

Decentrale barselsfonde: Fonde, der er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og alene omfatter lønmodtagere, der er dækket af de berørte overenskomster.

Død debat om gruppeliv

TAVSHED. Man kunne næsten høre gassen gå af ballonen. For med lang tids højrøstet kritik af gruppelivs-ordningen i baghovedet lagde næstformand Fred Jacobsen op til debat i Nyborg om, hvordan ordningen skal se ud i fremtiden. Han havde regnet med lidt rabalder, og hvad skete der? Absolut intet!

Én taler – Lene Sarup, tidligere bestyrelsesmedlem i pensionsfondene – stod inde for den både dyrere og forringede Danica-ordning, og hun opfordrede til, at man også fremover bevarer dækningen ved dødsfald.

Det var så dén debat.

»Jeg havde forventet kritik for ordningen, og jeg er meget overrasket over den fuldstændige tavshed,« siger Fred Jacobsen.

Han tager det som et udtryk for, at man via Journalistforbundets hjemmeside har været gode til at oplyse om tallene og forklare sammenhængene i det komplicerede regnestykke.

»Gruppeliv bliver aldrig en sællert eller folkesag. Men de delegerede viste, at de har forstået baggrunden for de valg, vi traf, og at de har 'købt' ordningen. Og dét at der ikke var nogen bud på, hvad vi skal arbejde i retning af, når ordningen skal genforhandles til efteråret, opfatter jeg som et mandat til at arbejde videre med det, vi allerede har skitseret,« siger Fred Jacobsen.

Det betyder, at DJ skal tilbyde medlemmerne en obligatorisk gruppelivs-ordning, men den skal ikke nødvendigvis have samme dækning som nu. Ifølge Fred Jacobsen vil man overveje at skære til benet, så kun invalidepensionen – som også er langt den dyreste del af dækningen – bliver obligatorisk, mens for eksempel dødsfald, kritisk sygdom og invalidesum kan være tilvalg. Endelig skal Journalistforbundet ikke nødvendigvis gå efter den lavest mulige præmie på ordningen. Det betyder, at præmiereguleringskontoen ikke som udgangspunkt bruges til permanent at holde præmien nede.

Læs også de øvrige artikler om delegeretmøde 2004:

*
DJ sender regning til ledige og gamle
*
En strejke koster
*
Klemt ud af HB
*
Store skiftedag.
*

Jysk talknuser afløser familiefar * Tabutanker sluppet løs * Solidariske journalister * Nye spilleregler * Tove Hygum Jakobsen udnævnt til æresmedlem * Blomster til Bluhme.

 

DJ
Kommentarer
0
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen