Delegeretmøde 2002

16. - 17. april på Hotel Nyborg Strand

16. – 17. april på Hotel Nyborg Strand
Delegeretmødet er Dansk Journalistforbunds øverste myndighed. At være delegeret betyder, at man er valgt til at repræsentere sin arbejdsplads, en kreds, en specialgruppe eller arbejdsløshedsgruppen.

De delegerede vælger forbundets politiske ledelse og bestemmer, hvilken retning forbundet skal bevæge sig i.

Årets højdepunkt var kampvalget om næstformandsposten. Det er første gang i 18 år, at der har været kampvalg om formandsposterne i Dansk Journalistforbund. Kun seks stemmer afgjorde det nervepirrende valg.

I år mødte 362 delegerede op ud af 413 valgte. Det havde været muligt at vælge 523, men nogle steder er der problemer med at finde folk, der vil være delegerede.

2001: 363 delegerede, der var valgt 416 ud af 506 mulige
2000: 360 delegerede, der var valgt 412 ud af 490 mulige
I 1999 var der 320 delegerede, 1998: 308 og i 1997: 309.

0 Kommentarer