search

Debattør: Ære er et levn fra en svunden tid

Injurieparagraffen har bred opbakning blandt meningsdannerne i Journalistens rundspørge. Se og Hør-chef støtter loven, fordi sandheden ikke kan være æreskrænkende. Journalist Søren Villemoes mener ikke, ære skal beskyttes af staten (Rettelse 5/6 11.40: Citat fra Jacob Mchangama i grafik)

En af de mere åbne formuleringer i den dansk straffelov er §267 om injurier, hvor der står, at man kan blive straffet for ytringer, der har til formål at ”nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”.
Men trods den relativt åbne formulering, er der generelt opbakning til injurielovgivningen og den måde, den praktiseres.
Journalisten har foretaget en spørgeundersøgelse blandt en række retspolitikere, mediefolk og debattører af ytringsfrihedsspørgsmål, blandt andet om injurieparagraffen, og her er den overvejende holdning, at æreskrænkelser fortsat skal være strafbart.

Blandt andet konstaterer Se og Hørs chefredaktør Niels Pinborg i sit svar at ”loven fungerer fint”.

Da Journalisten efterfølgende henvender sig med nogle opfølgende spørgsmål fortæller han, at han endnu ikke har oplevet at blive dømt for injurier, på trods af Se og Hørs tabloide journalistik.

»Der er den detalje, at objektive kendsgerninger som udgangspunkt ikke kan være æreskrænkende. I modsætning til, hvad myterne siger, så er det, der står i Se og Hør, sandt, Det kan være irriterende for dem, vi skriver om, men decideret æreskrænkende kan det dårligt være,« siger Pinborg og tilføjer, at Se og Hør generelt er blevet mere omfavnende i forhold til de kendte, de skriver om, hvilket måske også er en grund til, at de ikke er blevet sagsøgt for injurier i hans tid.
I fremstiller da nogle gange folk, så man tænker ”sikke en klaphat” om vedkommende?

»Ja, men hvis vedkommende er en klaphat, er der jo ikke problemer i det. Det er sådan nogle gange, at sandheden er ilde hørt.«

Ofte truet, aldrig dømt

Pinborg tilføjer, at han mange gange er blevet truet med stævninger, men at det som regel ender i ingenting. For små to år siden blev han truet med en stævning for bagvaskelse af tv-værten Christiane Schaumburg-Müller for en historie om, at hun ved en våd påskefrokost havde fortalt intime detaljer om sit sexliv. Den sag blev forliget, inden den kom i retten.

I Journalistens rundspørge lægger flere dog vægt på, at injurielovgivningen skal praktiseres snævert, og SF’s retsordfører Lisbeth Bech Poulsen skriver eksempelvis i sit svar, at man ikke må indskrænke mulighederne for at bedrive satire: ”Princippet om at kunne gøre grin med magthaverne må også veje tungere, end at udstille ganske almindelige mennesker.”

En, som gerne ser injurielovgivningen ændret, er debattør og Weekendavisen-journalist Søren Villemoes. Han ønsker loven ændret, så det reelt kun er paragraf 268 om bagvaskelse – når sigtelsen er fremsat ”mod bedre vidende” – der er strafbar.

”Det er ikke lovens funktion at beskytte folks ære. Det er et levn fra en svunden tid, hvor man duellerede, hvis man havde været udsat for æreskrænkelse. I et moderne samfund findes der ingen ære. Og ingen stat skal beskytte en sådan,” skriver han i sit svar.

”Ligegyldigt begreb”

Søren Villemoes var for et par år siden selv involveret i en sag om æreskrænkelse, da 9/11-konspirationsteoretikeren Niels Harrit sagsøgte Villemoes, der i en klumme havde kaldt ham en ”tosse”. Sagen endte med, at Villemoes blev frikendt.

Søren Villemoes uddyber sit syn på ære:

»Ære kommer fra den tid, hvor individets beskyttelse primært kom fra familien, og familiens ry og rygte var afgørende for, om man var sikret. Det var afgørende for basal sikkerhed. Der spillede ære en kæmpe rolle. I dag lever vi i et individualiseret samfund, hvor familien ikke er garant. Så ære bliver et ligegyldigt begreb,« mener han.

Betyder det ikke noget for dig og dit arbejde, hvis det rygtes, at du eksempelvis ikke er til at stole på eller bare er en dum skid?

»Jo, men man har ret til at mene, jeg er en dum skid. Jeg kan ikke se, hvorfor ære har krav på beskyttelse fra statens side.«

Du blev frikendt i sagen mod Niels Harrit. Er det ikke bevis på, at loven praktiseres på en god måde?

»Generelt synes jeg, vi har en fornuftig retstradition. Så jeg synes ikke, det var et overhængende problem. Men det ville være godt med en præcisering af loven, så man undgår, at folk som Niels Harrit får den fjollede ide, at staten skal komme og redde deres ære,« siger Søren Villemoes.

Journalisten har stillet i alt 8 spørgsmål om grænserne for ytringsfrihed til en række politikere, debattører og mediefolk. I de følgende grafikker kan man ved at føre musen hen over grafikken se, hvad hver enkelt af de adspurgte svarer på 2 af de 8 spørgsmål. Bemærk, at der er Journalisten, der ud fra en fortolkning af svaret har placeret svareren på ja-nej skalaen.

Skal det være tilladt offentligt at komme med æreskrænkende udsagn mod en person?

 

Skal det være tilladt offentligt at komme med usande beskyldninger mod en person?

(Rettelse 5/6 11.40: Der havde ved en fejl indsneget sig et forkert citat fra Jacob Mchangama i denne grafik. Det er nu rettet.)

 

 

Kommentarer
1
Kim Jensen
03.06.16 12:29
Siger Jacob Mchangama
Siger Jacob Mchangama virkelig det i sit andet svar?
Fremhævet af Journalisten
Denne artikel er lukket for kommentarer.
keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen