Nyhedsoverblik

data_usage
chevron_left
chevron_right
15:36 21.02.2022 Jakob Albrecht

Debattør: Gør DR’s mediearkiv til en folkegave

Journalist og kulturkommentator Niels Frid-Nielsen mener, at DR’s enorme mediearkiv bør gøres tilgængeligt for befolkningen – og at det bør indgå i den kommende medieaftale.

Det skriver han i et debatindlæg på Altinget.dk.

Idéen går i al sin enkelhed ud på at stille en million timers radio og tv fra DR’s arkiver frit og gratis til rådighed for den danske befolkning.

”Det kan undre, at regeringen har glemt den i sit medieudspil, da det jo både er socialt og demokratisk at gøre den elektroniske kulturarv frit tilgængelig uden social slagside. Der er tale om en guldgrube af kulturarv, historisk materiale, fælles historie og personlige minder, der er helt enestående,” skriver Niels Frid-Nielsen.

”Det ville være flot – og en rigtig god idé – at frigive mediearkivet som en slags folkegave fra DR til befolkningen, når mediehuset i 2025 fylder 100 år,” skriver Niels Frid-Nielsen, der selv arbejdede i DR fra 2004 til 2020 som blandt andet kulturredaktør.

SENESTE NYT

Flere nyheder