search

Ny EU-hemmeligstempling ind ad bagdøren

I dagens blog bidrager den erfarne aktindsigtsjournalist Staffan Dahllöf som gæsteskribent. Han advarer om nye regler om hemmeligstempling af følsomme EU-oplysninger, der skal gælde som lov i Danmark og i alle andre medlemslande. Aftalen er truffet på embedsmændsniveau af de de 27 EU-ambassadører i Bruxelles. Europa-Parlamentet har allerede fulgt trop med en intern beslutning. Oplysninger med ”negativ indvirkning” skal holdes tilbage.

I dagens blog bidrager den erfarne aktindsigtsjournalist Staffan Dahllöf som gæsteskribent. Han advarer om nye regler om hemmeligstempling af følsomme EU-oplysninger, der skal gælde som lov i Danmark og i alle andre medlemslande. Aftalen er truffet på embedsmændsniveau af de de 27 EU-ambassadører i Bruxelles. Europa-Parlamentet har allerede fulgt trop med en intern beslutning. Oplysninger med ”negativ indvirkning” skal holdes tilbage.
Af Staffan Dahllöf

Den 4. maj underskrev de 27 EU-landes ambassadører en aftale på vegne af deres lande. Fremover skal Ministerrådets regler for følsomme dokumenter, IT-sikkerhed og personalekontrol udstrækkes til at gælde i alle medlemslande.
Danske myndigheder skal forholde sig til klassificeret EU-information på den samme måde som Ministerrådets sekretariat i Bruxelles.
Det indebærer at de fire klassifikationer yderst hemmeligt (top secret), hemmeligt (secret), fortroligt (confidential) og til tjenestebrug (restricted) skal fortolkes på den samme måde i alle medlemslande.
Den laveste grad, til tjenestebrug, skal gælde for informationer hvis uautoriserede videregivelse ”kunne have negativ indvirkning på Den Euro¬pæiske Unions eller en eller flere af medlemsstaternes interesser.”

EU-hemmeligstempling vs nordisk aktindsigt

Aftalen er den første af sin art, da den indebærer en introduktion af bindende EU-lov overfor sikkerhedssystemer i medlemslandenes forvaltninger, og da den får indflydelse på brugen af de nationale offentlighedslove.
Det giver særlige problemer i lande hvor retten til aktindsigt står stærkt, for eksempel i Sverige hvor den svenske Tryckfrihetsförordning er en del af grundloven.
Aftalen bærer derfor også præg af at være et kompromis mellem de modsatrettede interesser.
På den ene side siger den nye aftale i artikel 3.2:
”Intet i denne aftale berører parternes nationale love og bestemmelser om aktindsigt, beskyttelse af personoplysninger eller beskyttelse af klassificerede informationer.”
På den anden side kan man læse i artikel 3.1:
”Parterne træffer i overensstemmelse med deres respektive nationale love og bestemmelser alle passende foranstaltninger for at sikre, at det beskyttelsesniveau, der gælder for klassifice¬rede informationer, som er omfattet af denne aftale, er ækviva¬lent med det, der i henhold til Rådet for Den Europæiske Unions regler for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer er forsynet med en tilsvarende klassifikations¬mærkning som nævnt i bilaget.” (Fremhævelse her.)

EU-Parlamentet følger trop
Selv om der er diplomatisk enighed om aftalen træder den først i kraft efter ratifikation (godkendelse) i alle medlemslande.
I Danmark vil det med største sandsynlighed indebærer en behandling i Folketinget.
Da aftalen er et rent mellemstatsligt anliggende og ikke en ”EU-lov” bliver den ikke bindende for andre institutioner som EU-Parlamentet.
Til gengæld har Parlamentets præsidium, formanden Jerzy Buzek og de 14 næstformænd, i al stilhed indført i et nærmest identisk sæt regler for Europa-Parlamentets egen håndtering. Parlamentet ser ellers gerne ser sig selv som en åbenhedsbastion i EU-systemet.
De samme fire klassifikationer og det samme stop for spredning af ”negativ” information skal gælde i det folkevalgte parlament som i ministerrådet – og i medlemslandene.
Præsidiets beslutning trådte i kraft den 1. juli.
Diana Wallis, næstformænd og medlem af præsidiet fra de britiske Liberaldemokrater forklarer beslutningen med, at Parlamentet er nødt til at have et ordentligt sikkerhedssystem for at kunne modtage klassificerede oplysninger fra Ministerrådet.
På spørgsmålet om ”negativ indvirkning” ikke er en ganske tynd grund at klassificere information på svarer Diana Wallis:
»Vi må se på, hvordan det virker, det er selvfølgelig tale om at finde en balancepunkt mellem forskellige interesser. Parlamentet har en åbenlys interesse i at blive mødt med den samme tillid som andre parter.«
Har beslutningen været til debat i noget af udvalgene eller i partigrupperne?
»Det er blevet diskuteret i præsidiet.«
Stemte nogen af medlemmerne i mod?
»Ikke hvad jeg kan huske.«
De er for tiden ingen danske medlemmer af Europa-Parlamentets præsidium.

For en mere udførlig gennemgang med links til de relevante dokumenter se på Wobbing.eu

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen