search

Kan Instagram give smag for smøger?

Vi stoler lige så meget på vores venindes Instagram-billede som på fakta og officielle anbefalinger. Hvorfor? Fordi vi køber ind i en følelse og livsstil, når vi ’handler’ og opsamler indtryk på sociale medier, skriver Nathalie C. Larsen

Markedsføring på sociale medier er enkelt at lure. Dels fordi der er ret klare regler for opslag, der indeholder reklame, men også fordi reklameindhold bare er en gennemskuelig genre med ofte aggressive handlingsanvisninger og pangfarver.

Alligevel vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, om du og jeg er klar over, hvordan vi optager indtryk, påvirkes og overbevises på sociale medier – ikke fordi det er udpræget anderledes fra, når vi orienterer os ’i den virkelige verden’. Men netop fordi, det er det faktum, vi skal huske: At sociale medier er den virkelige verden. Og at påvirkningen tilsvarende er markant.

Jeg følger en del kvinder på sociale medier – nogle er veninder, andre er bekendte, netværk, som jeg har ting til fælles med, og endelig er der de kvinder, jeg godt gad at være, ligne og til tider bytte liv med.

De påvirker mig alle. Og med enkelte undtagelser er det ikke, fordi de er reklamesøjler for et produkt. I de tilfælde, hvor der er tale om fx professionelle bloggere, så er det ikke den elektriske tandbørste eller designermøblet, jeg er interesseret i. Det kan være alt fra ordvalg til attitude, det sted, hun tager på ferie, eller den gejst og motivation, hun har for at dyrke sin krop.

Bevares, jeg køber da også en influencer-kommunikeret Ganni-kjole en gang imellem, men pointen er, at overbevisningen (også) på de sociale medier er langt mere kompleks end det: Fordi vi køber ind i en personlig fortælling, vi gerne vil associeres med. Og et liv, vi gerne vil have. Det er også de mekanismer, der i mange år har fået os til at købe magasiner – men her vil jeg påstå, at banen er kridtet tydeligere op: Vi træffer et aktivt valg om at købe bladet og åbne det – og vi ved, at vi nu skal se noget poleret og redigeret. De sociale medier er hele tiden med os, og jeg ved ikke med dig, men jeg træffer ikke altid et aktivt valg om at bladre igennem platformene. Det sker ligesom bare.

Og så er der den sidste slående pointe ved sociale medier: Her møder du indhold fra mennesker.

For nylig stillede @Karolinekaae et rammende spørgsmål på sin Instagram-profil, som fik mig til at stoppe op: ”Hvis mine veninders sunde mad kan give mig dårlig samvittighed, eller et feriealbum på Facebook kan få mig til at rejse til Marrakech, kan sociale medier så også få mig til værre ting? Kan sociale medier for eksempel påvirke os til at ryge?”

Hun stillede spørgsmålet med en række screendumps fra platformen, hvor influencers og kendisser deler YOLO-prægede billeder af smøger til deres tilsammen mange millioner af følgere.

Somebody light my damn cigarette!!!!

Et opslag delt af ☾ Sugar Venom ☾ (@jessleebuchanan) den

NYC by @conimal

Et opslag delt af Emily Ratajkowski (@emrata) den

Tossen over dem alle

Et opslag delt af Vanessa Moe (@vanessaanela) den

Me @ beach

Et opslag delt af Seth (@sethrogen) den

Er det en reklame? Nej.

Men virkeligheden er langt værre, fordi vi som (for)brugere i grænselandet mellem ’det ægte’ og det konstruerede er langt mere sårbare og påvirkelige. Fordi vi ikke har reklameparaderne oppe, fordi det ikke handler om sponserede posts, og fordi vi (også) på sociale medier spejler os i andres fortællinger om sig selv. Det gør vi, fordi vi grundlæggende hungrer efter at passe ind og indgå i fællesskaber. Og det bevæger os videre til at kopiere adfærd og dokumentere det – sende ’inspirationen’ videre. På godt, men altså også på ondt.

Er det ligesom, når hende den populære fra skolen begynder at smugryge i frikvarteret? Ja, men forskellen er, at vi følger et par hundrede i snit af den type på tværs af sociale platforme. Så de populære får lov at fylde rigtig meget i din bevidsthed. Også uden for skoletiden.

En fransk kampagne fra sidste år spillede på den underliggende symbolkommunikation, der ligger i at posere med fx en smøg i hånden. Kampagnen orienterede sig dog mod et andet misbrug: Alkohol. Som en del af indsatsen på Instagram skabte Addicte Aide influenceren og misbrugeren Louise Delage.

Pétanque

Et opslag delt af Louise Delage (@louise.delage) den

Hver eneste gang, hun lagde et foto på platformen, var det med alkohol i billedet. Men selvom billeder siger mere end 1000 ord, så var der ingen af de i knap 100.000 følgere, der kommenterede Louises alkohol-promovering. Selvom det så sådan ud, så levede Louise ikke det søde, misundelsesværdige liv. Hun havde et alkoholproblem endorset, liket og kopieret af følgerne til hendes digitale liv.

Hvad er så læringen? Udover, at vi tilsyneladende bevæges mere på sociale medier, end vi tænker over til dagligt. Og endnu vigtigere: Kan vi handle på vores viden?

Vi kan i hvert fald huske os selv på, at mennesker er magtfulde – og at det er uanset, om man møder dem fysisk eller på sociale medier.

Det er menneskeligt at lade sig bevæge og påvirke. Der, hvor det bliver rigtig alvorligt, er, hvis vi ikke anerkender, hvilke magtfaktorer, vi konfronteres med. Og hvilken indflydelse de sociale medier har på os.

Sociale medier har superkræfter, men de er også et våben i de forkerte hænder. Tænk over det, næste gang din finger tager en scrolletur.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen