search

Ingen burde bringe Prins Henrik-videoen

Journalister kan ikke afgøre, hvad der er galt med Prins Henrik, men vi er forpligtede til at vurdere, om noget er galt. Derfor mener Uffe Gardel ikke, at medierne burde vise eller linke til interviewet med prinsen i Frankrig

Denne ubehagelige sag vil jeg bakke ind i.

Lad mig begynde med at slå fast, at der ikke i de presseetiske regler er noget generelt forbud mod, at medierne taler med demente.

Det eneste der står i regelsættet, er, at: ”Der bør udvises særligt hensyn over for børn og andre personer, som ikke kan ventes at være klar over virkningerne af deres udtalelser eller anden medvirken.”

Altså: Et særligt hensyn. Det er, hvad der kræves.

Faktisk blev jeg ved research til denne kommentar opmærksom på, at TV 2 Lorry for kort tid siden blev kritiseret for ikke at have talt med en dement: Tv-stationen havde berettet om en dement beboer på et plejehjem, som angiveligt havde overfaldet andre beboere – men man havde ikke talt med den påståede overfaldsmand. Og det burde man have gjort, sagde Pressenævnet:

”Pressenævnet har udtalt kritik af TV 2 Lorry for kun at bringe den ene parts synspunkter ved beskrivelsen og ikke kvindens. Derved blev historien ensidig,” blev TV 2 Lorry pålagt at fortælle.

Vi husker også ”En stille forsvinden”, DR’s gribende dokumentar fra sidste år om en mand i slutningen af 40’erne, som i denne unge alder pludselig var blevet ramt af demens. Her kom både hovedpersonen og hans familie til orde.

Derfor linker jeg ikke

Prins Henriks forsvinden er imidlertid ikke stille. Og den har fået en omfattende dækning, herunder af prinsens beslutning for en halv snes dage siden om, at han ikke vil gravlægges i Roskilde Domkirke, fordi han ikke kan få titel af kongegemal og tiltale som majestæt. Beslutningen har været gjort til genstand for grundig journalistisk behandling, man har talt med historikere og jurister, og der er blevet skrevet ledere og kommentarer.

Prins Henriks krav er i substansen ikke nyt; det går tilbage til et interview med BT i 2002. Men vi er kommet til et vendepunkt med Se og Hørs offentliggørelse tirsdag af et interview og en videooptagelse med prins Henrik, hvori han fremsætter bizarre udtalelser.

DR har offentliggjort Se og Hørs video, og i hvert fald Jyllands-Posten og Berlingske har linket til den.

God bloggerskik på journalisten.dk ville kræve, at jeg selv lagde et link ind til denne video, men det gør jeg ikke. Lad mig forklare hvorfor.

Jeg ved, at andre mediefolk privat har reageret med chok på videoen og udtalelserne, og mange har for sig selv stillet det spørgsmål, som Berlingskes blogger Mikkel Andersson formulerede onsdag: ”Hvad er der galt med Prins Henrik?

Mikkel Andersson er mig bekendt den første, som sætter offentlige ord på en mistanke, der har bredt sig det seneste par år.

Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, kender godt mistanken. Man behøver ikke engang at foreholde ham den; han forsvarer sig med det samme. Til Journalisten gør han meget ud af, at hofchefen skam var med, da bladets journalister talte med prins Henrik. Og han får nævnt, at prins Henrik var ”i strålende form. Det er ikke bare noget, jeg digter”. Jamen, dét er jo godt at vide.

I det forløbne døgns heftige debat på især sociale medier er jeg stødt på den samme type forsvar for dette stykke journalistik: Hoffet er jo med på den, hoffet har ikke holdt prinsen væk fra pressen, hoffet har ikke udsendt nogen meddelelse om, at Prins Henrik ikke længere er helt sig selv.

Nu ved vi jo faktisk ikke, om hoffet ikke allerede diskret har bedt chefredaktørerne om at lade prins Henrik i fred. Men lad os se bort fra det, for det er argumentationen, som er interessant: Repræsentanter for den fjerde statsmagt gemmer sig her bag autoriteter. Vi må godt for hoffet, siger man reelt; hofchefen har givet os lov.

Helt det samme gøres med argumentationen om, at ingen læger har stillet en diagnose, og at man skal være forsigtig med lægmandsdiagnoser stillet på afstand. Det er jeg enig i; journalister er ikke kompetente til at besvare Mikkel Anderssons spørgsmål. De kan ikke afgøre, hvad der er galt med Prins Henrik.

Men om der er noget galt med Prins Henrik, det er journalister faktisk forpligtede til at tage stilling til. Vurderer de, at et menneske nok ikke er klar over virkningerne af sine udtalelser, så skal de tage hensyn, og de skal lade tvivlen komme den svage part til gode. Det indebærer i hvert fald ikke omfattende referater og offentliggørelse af videoer, eller link til videoer, om så hofchefen selv står ved siden af.

Journalister kan ikke gemme sig bag læger og hoffolk. De er forpligtet til at bruge deres egen sunde dømmekraft.

Og derfor linker jeg ikke.

Debat om vores omgang med demente

De hensyn, journalister skal tage efter de presseetiske regler, skal altid afvejes mod hensynet til borgernes interesse i at blive oplyst. I den konkrete sag er det selvfølgelig mediernes opgave at udrede de menneskelige, politiske og grundlovsmæssige konsekvenser af det, der er sket for Prins Henrik. Men det kan nok gøres uden flere videoer og bizarre interview.

Samtidig bør vi tage en grundlæggende debat om samfundets og mediernes omgang med demente. Der vil blive flere af dem, og det er uholdbart at fortie dem, men også uholdbart at behandle dem som raske. Åbenhed forekommer mig at være den mest holdbare løsning.  Ex-præsident Ronald Reagan var her en foregangsmand med sit gribende afskedsbrev til den amerikanske offentlighed, da han i 1994 havde fået diagnosen Alzheimer:

Han skrev poetisk, at han nu indledte en rejse, som ville føre ham ind i sit livs solnedgang. Og han forklarede, at han havde valgt at være åben om sin skæbne, fordi ”dette måske vil kunne øge opmærksomheden omkring denne lidelse. Måske vil det føre til en klarere forståelse for de personer og familier, som bliver påvirket af den.”

Måtte Prins Henriks farvel ikke gøre dette håb helt til skamme.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen