search

Hvad med de radikaliserede danskere?

Vi i medierne har så travlt med at tale om radikaliserede muslimer, at vi glemmer det store segment af radikaliserede danskere, skriver Florian Elabdi

Om morgenen den 26. september stod en moske i flammer i den svenske by Örebro. Det svenske politi mener, at branden er påsat. Uanset årsagen til den sørgelige hændelse var reaktionerne på DR’s Facebook-opslag under overskriften "Moské i Örebro i Sverige står i brand" dog ligeså alarmerende som det faktum, at der igen sættes ild til et muslimsk forsamlingshus i Skandinavien.

I skrivende stund har nyheden fået over 500 reaktioner på DR Nyheders Facebook-side, heraf 53 grinende smileyer og 16 hjerter. Med andre ord kan over 12 procent af reaktionerne næppe tolkes som andet end fryd og glæde over hændelsen. Og her tælles almindelige synes-godt-om tilkendegivelser ikke med, hvoraf en mindre del nok desværre skal tages mere bogstavelige end resten.

For at skære det ud i pap, har vi altså at gøre med mindst 69 danskere, der udtrykker eksplicit sympati for et formodet brandattentat (læs evt. terrorangreb) mod en moske. 69 dybt radikaliserede danskere. Og dét er et problem, som vi er nødt til at tale om.

Vi kan ikke længere bortforklare dem som marginaliserede internetkrigere fra Nationen-segmentet, der endelig har fået en stemme gennem de sociale medier. Nej, de er potentielt lige så radikaliserede, farlige og måske flere i antal end de radikale muslimer, der nærmest er blevet det sjette nyhedskriterie på en række danske tabloidavisers redaktionsgange.

Når vi taler om terror i Danmark, står navnet Omar El-Hussein – af gode grunde – soleklart i vores hukommelse, men hvor mange kender navnet på den 34-årige danske mand, der senere samme år satte ild til et muslimsk forsamlingshus fyldt med børn ved moskeen på Dortheavej? Det kan ikke være rigtigt, at der skal uskyldige dødsfald til, før vi åbner øjnene for den trussel, de radikaliserede danskere udgør mod det demokratiske samfund.

PET har for længst fået øjnene op for den ”nationale trussel mod asylcentre, flygtninge, religiøse mindretal og migranter samt berørte myndigheder fra danske højreekstremister”, men mange medier og politikere virker stadig til at have fløjlshandskerne på, når der tales om radikaliserede danskere.

Ikke nok med at vi ofte trækker på skuldrene, så trækker sympatien for de radikaliserede danskeres holdninger klare tråde op til den politiske elite helt ind i Folketinget. Forleden måtte en række Venstre-medlemmer trække i håndbremsen, da partifællen Marcus Knuth udtrykte glæde i et Facebook-opslag over, at det stærkt højreorienterede AfD fik et godt valg i vores naboland mod syd.

En uhellig alliance mellem visse medier, politikere og meningsdannere har i en årrække gødet jorden for, at det fjendtlige klima overfor muslimer er blevet normaliseret, mens de radikaliserede danskere i det store hele har fået frikort til at skeje ud, som de vil. For blot at nævne et af mange eksempler fra mediernes side bad Ekstra Bladet forleden folk på Facebook om at stemme om, hvorvidt det var en god ide, at en moské i Roskilde har fået en minaret. De samme medier som er hurtige til at råbe vagt i gevær, når nogen forsøger at indskrænke deres ytringsfrihed, står altså klar til at stille spørgsmålstegn ved andres basale demokratiske rettigheder som religionsfrihed. Samtidig stiller de ukritisk deres platform til rådighed for, at mange af de mest radikaliserede danskere kan lufte deres ekstreme holdninger.

Det er tid til, at vi i medierne tager fløjlshandskerne af, når vi taler om de radikaliserede danskere.

Vi bør omtale dem med samme sprog og dække dem med samme engagement, der gør sig gældende for dækningen af radikaliserede muslimer. Sidste år blev en radikaliseret muslimsk mand dømt for terrorbilligelse, da han på sin Facebook-væg slog en artikel op fra terrorangrebet mod Charlie Hebdo efterfulgt af en glad smiley. Han blev idømt en betinget udvisning af Danmark og tre måneders ubetinget fængsel.

Vil nogle af de radikaliserede danskere nogensinde blive sat for en dommer for deres åbenlyse terrorbilligelse i forbindelse med det formodede brandattentat? Vil vi høre et ramaskrig i medierne? Jeg tror det næppe. Det er nemlig ikke ligeså slemt, når det ikke er muslimer.

Rettet 1/10 klokken 9.21: Journalisten har rettet ordlyden i en sætning i dette indlæg. Hvor der før stod “nazi-sympatiske AfD-parti” hedder det nu “stærkt højreorienterede AfD”. Den oprindelige beskrivelse kræver en dokumentation, der ikke er indeholdt i teksten.

Kommentarer
0

Husk at skrive dit fulde navn og en gyldig mail-adresse i felterne ovenfor, ellers vil din kommentar blive fjernet. Du kan se Journalistens regler for kommentarer her.
Tak fordi du deltager i debatten!

keyboard_arrow_up
Tilbage til toppen